Profile
Blog
Photos
Videos
Toastbrød og tun på dåse - det har været vores frokost de sidste 3 dage.
Vi er landet på Pulau Pangkor - en lille ø på Malaysias vestkyst. Alt infrastruktur til og på øen er utrolig velorganiseret, lige fra offentlig bustransport til havn, med efterfølgende bådafgange fra den fine mole i Lumut, og senere en hær af pink taxaer i priskartel - her er bare INGEN turister!
Vi bor på stranden 'Teluk Nipah' på øens vestside, som består af en dejlig strand og en række små guesthouses - adskilt af en lille vej som fører øen rundt. I strand-"byen" som strækker sig ca. 300 meter findes også en række boder, købmænd og "restauranter" - men måske på grund af manglen på turister er åbningstider et vidt begreb. Den ene dag fandt vi et sted at spise et spartansk morgenmåltid, for de efterfølgende dage at finde det lukket - det var ikke besværet værd at holde åbent. Det samme gjorde sig gældende for en lille købmand. Intet har åbent i løbet af dagen, og først henved kl. 19 åbner spisestederne en time eller to.
Derfor har vi måtte købe proviant til vores lille køleskab, og dåsetun og lidt frugt er hvad vi har kunnet finde.
Vi tog fra det kolde højland i Cameron Highlands mandag d. 16. september for at finde en strand at varme os på i nogle dage. Busafgang kl. 8 - så det var tidligt op på en råkold morgen. Busturen ned gennem de mange hårnålesving til byen Ipoh tog et par timer - og vi havde for en sikkerhedsskyld forsynet os med plastikposer, trods dopet med køresygepiller. Vi klarede skærene, og efter ankomst til Ipoh busstation fandt vi hurtigt blandt de mange forskellige billetudbydere den skranke der solgte bustransport til Lumut. Efter 2 timer på busstationen var bussen fyldt op, og vi kom afsted. Endnu ca. 2 timer senere ankom vi til Lumut - havnebyen, hvorfra vi sejlede til Pulau Pangkor.
Her på Pulau Pangkor er kontrasten til det kolde højland (heldigvis) kæmpe stor. Her fandt vi en rigtig "sydhavsø" - 12 km lang og 4 km bred - med palmer, bugter med fantastiske strande, dejligt varmt havvand og hede så vi igen må køle os ned i hyttens aircondition.
Næsehornsfugle en masse sidder i træerne udenfor vores hytte, og aberne leger på stranden.
Her er hverdagen ikke indrettet efter turisterne, og lugten af fisk fylder hovedgaden i øens eneste reelle by - Pulau Pangkor har stadig sin hovedindtægt fra havet, og øen er specialiseret i tørrede og salte fisk.
Vi bruger dagene på afslapning på de fantastiske strande - bader og snorkler i det tyrkisblå vand. Vi tog en eftermiddag som lidt adspredelse en lille plastikbåd - ikke større end et lille badekar med påhængsmotor - til en lille øde ø som ligger i bugten ud for stranden. Her insisterede bådføren at Chili skulle have redningsvest på... og stærkt gik det hen over bølgerne til den lille ø, hvor vi brugte eftermiddagen på at bade. Vi klatrede over øen gennem skoven ad næsten lodrette skråninger - svært i vores badesandaler, men med hjælp fra skovens lianer kom vi igennem til stranden den anden side hvor vi lokkede fisk til med vores medbragte overskydende toastbrød.
Vi tog en sen eftermiddag til hovedbyen for, at købe ind og samtidig finde et sted (med menukort) at spise aftensmad. Her fandt vi, at byen reelt består af en hovedgade med et par restauranter hvor af den ene (overraskende nok) havde lukket.
Flere gange fortæller de lokale os at det er en meget stille tid uden turister (det har vi observeret), men at der i slutningen af ugen er fyldt, når malajerne, kineserne og arabere tager på weekendophold. Det når vi ikke at opleve - vi hanker op i rygsækken i morgen fredag for at sejle til fastlandet og finde transport videre sydpå til Kuala Lumpur.
- comments
Helle Hej med jer, dett lyder dejligt med en øde ø ha ha