Profile
Blog
Photos
Videos
De forventede 7 dage på Pulau Tioman blev til 8 før vi kom fra øen. Vi tog båden fra stranden kl. 9.00 fredag d. 4. oktober, med første stop Mersing, hvorfra vi tog bussen videre til Kuala Lumpur hvor vi ankom til vores hotel tæt ved den sydlige busstation ca. kl. 19, til en overnatning - for d. 5. oktober at flyve fra Kuala Lumpur til Kuching i den malaysiske delstat Sarawak på Borneo.
Kuching er hovedstad i delstaten Sarawak, og byen har et indbyggertal på ca. 500.000.
Hovedstaden er en meget charmerende by - med en meget venlig befolkning, hvor mange hilser når vi passerer i gaderne. Her er en afslappet atmosfære - ingen hast og jag.
Vi føler os meget trygge - her måske mest af alle steder - når vi bevæger os rundt alle tider af døgnet.
Åbningstider er en svær faktor - når der er tjent nok eller de bare gerne vil have fri for at tilbringe tid med familien lukker butikker og spisesteder ned, og der er kun den charmerende flodpromenade oplyst med lamper at slentre på, hvor man kan se på mennesker eller spise og drikke fra en af gadesælgernes vogne - og bare nyde atmosfæren.
Kun de luftkølede indkøbscentre som er koncentreret mod øst i byen har reelle faste åbningstider, og holder åbent længe.
Historisk set har Sarawak været under et selvstændigt hvidt styre fra midten af 1800-tallet til op til efter 2. verdenskrig, med englænderen James Brooke som første hvide rajah. Da Malaysia blev etableret i 1963, indgik Sarawak som en delstat med selvstædigt styre i føderationen.
- og det er et stolt folk, som måske mest er indbyggere i staten Sarawak fremfor Malaysia, og som i alle henseender prøver at gøre sig gældende overfor sine brødre i vestmalaysia.
I Kuching findes en del historiske bygninger spredt rundt omkring, som relaterer til det tidligere hvide styre, som f.eks. Square Tower på byens midte ud mod floden - et lille fortlignende tårn fra 1879, opført som fængsel. Eller Astana - paladset overfor på den anden side af floden, bygget af rajah'en i 1870, som i dag fungere som officiel bolig for Sarawak's statsoverhoved.
Vi fandt et lille guesthouse på flodpromenaden, på Jalan Bazar, i et gammelt kinesisk hus - og blev indlogeret øverst på 2. sal - midt i byen, med de fleste ting indenfor gåafstand.
Vi dukkede hovedet når vi gik på gangen da der over vores dør boede en flagermus, som fløj ud og ind når det var blevet mørkt.
Vi ankom en lørdag og kunne derfor nå det lokale søndagsmarked i udkanten af byen næste dag. Her findes alt i frisk frugt og grønt, kød og fisk. Og er man interesseret kan man få et nyt kæledyr; en ugle, en ørn, pindsvin eller måske en abe.
Vi tog på tur til Gunung Gading nationalpark syd for Kuching, for at se verdens største blomst 'Rafflesia' - og i nationalparken havde de netop i de dage et eksemplar i blomst. Blomsten, som kan måle op til en meter i diameter, er fra knop til blomstring 8-9 måneder undervejs, og er efterfølgende kun udsprunget i 5 dage hvorefter den rådner væk.
Vi besøgte parken på 4. dagen d. 7. oktober, og farven var allerede så småt begyndt at falme. Vi fandt med guidet hjælp blomsten inde i junglen, ca. 300 meter fra parkens administrationsbygning.
Vi er blevet guidet igennem hulerne 'Fairy Cave', med et helt spektakulært syn som taget ud af en film, og 'Wind Cave' som er bælgmørk og med tusindevis af flagermus, som peb og stirrede på os når vi lyste på dem med vores lommelygter.
Da vi ankom til 'Fairy Cave' midt i et uvejr, måtte vi vente til stormen var drevet over, da vores lokalguide ikke turde, at tage os med ind mens uvejret stod på. Der var fare for, at drypstensstalakitter i hulens loft lydløst kunne løsne sig og falde ned over os i tilfælde af et tordenbrag.
Efter 2 måneder på farten begynder man så småt at savne visse danske hverdagsting - og i et sulten øjeblik kommer man let til at fantasere om en ristet hotdog med det hele, en sildemad på friskbagt rugbrød, leverpostej, spegepølse, remoulade og rød saftevand. Lakrids og flødekartofler! Til nat falder tankerne på ens egen seng, pude og dyne!
Selv det danske efterår som vi ved er på vej derhjemme - med et vådt og friskt vejr - får en tanke. Og så selvfølgelig hele familien og alle vennerne...
Men det er nu engang sjovere at sidde herude og længes hjem, end at sidde derhjemme med udlængsel.
- comments