Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågner op midt på et børnehjem med 800meterløb ude på gangene, og træning i indianerhyl. Disse 7 små larmende dværge, skal vise sig alle at være sat i verden af Indiens svar på Snehvide, nemlig hotelfatters kone. Da larmende har dæmpet sig, og hotelfatter har svinget spanskrøret en omgang, kan vi i ro og mag nyde morgenmaden. Efterfølgende får vi gjort os klar til selvguidet tur i Hollywood. Vi starter på Hollywood Blvd. og får travet nogle mil i benene der, herefter finder vi Sunset Blvd. og på disse verdenskendte stræder ser vi ualmindeligt mange ting. Vi møder alle verdens forskellige skæbner, lige fra uklædte Star Wars fanatikere, til hjemløse der slæber deres ydmyge hjem rundt i plastikposer. Det lykkedes os også et par gange at støde på nogle krejlere af dimensioner, som uden tvivl er i familie med den dørhåndtagsmontør som snød os med en tom CD i New York. De er i hvert fald meget interesseret i at vi skal høre deres musik, og de er leveringsdygtige i alt fra fællessange på bakken til klassisk musik. Denne gang giver vi dog ingen donationer til cirkusartisterne, og vi føler at en hvis form for retfærdighed er sket fyldest.
Hele vejen op og ned af bulevarderne er der firmaer der vil kører os rundt og se de kendtes huse. Dette interessere os ligeså meget som det zambiske sprog, og vi afviser samtlige.
Ved et tilfælde støder vi på et museum ved en menneskehedsrettigheds organisation, som omhandler psykiatrien og dens lobbyarbejde i amerikanske ministerier. Det meget gennemførte museum er meget spændende, og på sin egen måde også ganske skræmmende. Man ser hvordan psykologer, blot med deres teorier har kunnet afprøve forsøg på mennesker med statens støtte. Ydermere viste en opgørelse at diagnosen ADHD/DAMP var 100 doblet de senere år, og dette var altså ikke fordi flere unge blev syge. Man forsøgte at finde en forklaring på alt i psykologien. Hvis man er for tyk er det en psykisk lidelse, er man for tynd er det en lidelse, er man glad er det en psykisk lidelse osv.
Efter det yderst interessante besøg, blev det tid til middagsmad, og for første gang i mere end lang tid blev det "Mågen" der fandt vej til vores sarte maver. En Angusburger senere, og vi spadserer videre ned af Walk Of Fame. Dette er stjerner der er lagt i fortovet, hvorpå der er graveret Hollywood stjerners navne i. Det er underholdende men også en smule selvhøjtideligt, dog omgivet af en hvis morskab i gå og glo ned i jorden konstant. Derefter er det tid til at begynde en omgang kapgang. Med påmonteret Jesus sandaler, og i det andet tilfælde dejlige varme sokker og sko, drager vi mod Rodeo Drive. Her handler alle de rige og kendte i mærkeforretninger, som vi fattige rejsende kun kan drømme om. Der er omtrent 10km. gang ned til Rodeo Drive, så resultatet bliver et sæt kulsorte fødder, samt ildelugtende tæer. Vi vælger ikke at gå hele vejen tilbage, men springer i stedet på en metrobus, som uden problemer kunne være kørt af en koreaner. Den ustandselige acceleration og bremsen, er ikke noget som henter applaus fra passagererne, men det er dog væsentligt bedre end at gå. Vi kommer tilbage til hotellet, og får kogt en omgang pasta, på en måde enhver italiener ville have foragtet hvis han havde overset.
I dag møder vi i øvrigt også de første danskere herovre (hvis betragter Bjarne som fuldblods amerikaner). De er dog fra Sjælland, så vi pakker os ind i jysk beskedenhed, og opsøger ikke det der minder om kontakt.
I morgen smutter vi til Universal Studios hele dagen.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments