Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der nyt fra New York fronten igen igen. Lige nu sidder jeg i The Hamptons ved en pool der tilhører et KÆMPE hus hvor et sæt venner af Jim og Lone bor. Vi er her hele familien og det er indtil videre bare rigtig hyggeligt. Vi var her sammen først på mit år her så jeg kender det men det er bare skønt at være tilbage! Vi skal være her fra i dag (lørdag d. 28) til mandag d. 30 hvor det er ”Memorial Day” og hvor alle har fri. Der er mange amerikanere der tager et sted hen med familien når der er sådanne helligdagsweekender. Memorial Day er den dag hvor man mindes alle de faldne i de forskellige krige i historien. Der er en parade i byen men ellers har folk bare fri og der er udsalg i mange butikker. Nå men nok om det ;)
Jeg fortalte i slutningen af min sidste blog at vi skulle have den her surpriseparty for to af mine veninder der havde fødselsdag. Vi startede hjemme hos mig på værelset hvor vi fik et glas hvidvin og hyggede. Elin og Anna, som var pigerne vi fejrede, kom lidt efter Kyra og Lisa og de havde begge købt de sjoveste sløjfer som de havde sat i håret. De var med andre ord BARE klar til hvad end vi nu havde planlagt for dem. De havde bare INGEN idé om hvad der skulle ske den dag! :P Lisa og jeg havde planlagt det hele. Kyra havde desværre mistet sin bror og var hjemme i Tyskland ugen før så hun kunne ikke planlægge så meget. Lisa og jeg derimod, havde planlagt alt hvad der skulle ske den dag hvilket resulterede i en MASSE propfyldte tasker som vi skulle have med ind til byen. Bla. en gammel tung gettoblaster.
Vi blev kørt til togstationen og nåede toget med nød og næppe. Her skulle Anna og Elin igennem en quiz om dem selv og hinanden. De skulle tage deres sko af og give den ene til den anden så de begge havde én sko fra hver person. Hver gang de så fik et spørgsmål som f.eks. ”Hvem bøvser højest?”, skulle de holde den sko op de synes bøvsede højest. De sad med ryggen mod hinanden og kunne ikke se hvad de hver især svarede, det var derfor ret sjovt at se om de var enige eller ej. Hvis de var uenige skulle de begge drikke en slurk af den vodka/sprite blanding som Lisa havde lavet til dem…og i rigelige mængder. Det skal lige siges at det her startede kl.12 ;) Nå men vi stillede dem en masse spørgsmål lige indtil vi kom til Grand Central.
HER skulle de igennem nogle forskellige udfordringer. De skulle bl.a. prøve at sælge 4 billeder af dem selv med en autograf (billederne var selvfølgelig hæslige :P). Den der fik solgt alle billeder først havde vundet.
De styrtede begge to rundt i hele Grand Central Hall og prøvede at sælge deres autografbilleder. Vi var FÆRDIGE af grin! :D Til sidst kom Anna styrtende med: en kvittering fra staten island, et bolche, en serviet og en brugt billet. Anna vandt! :P Derefter skulle de sælge en hårelastik til en skaldet fyr, lære en person deres bedste danse-moves og få en gratis tur rundt om blokken. Dansen og turen rundt om blokken tog vi uden for Grand Central og jeg har i lang tid ikke grinet så meget som jeg gjorde der. Vi var færdige af grin os der bare så på og folk rundt om os synes også at det var ret god underholdning. Dem der ikke dansede med pigerne tog billeder. SÅ sjovt! Da de begge havde gennemført alle udfordringerne fik de hver en tryllestav, en krone og en fjerboa – alt sammen PINK! Alligevel havde Anna nu klaret det lidt bedre end Elin så hun skulle ”straffes” på Times Square.
Vi tog gettoblasteren under armen, skruede op for musikken og så skrålede vi ellers hele vejen hen til Times Square. Her blev Elin sat på en stol med et lagen over sig hvor der var tegnet en meget lidt påklædt damekrop så det lignede at det var hendes krop. Anna skulle sidde på en stol bag hende og putte hendes arme igennem. Hun skulle så made Elin med Yoghurt, give hende vand og sminke hende. Det var SÅ sjovt at se på. Elin havde yoghurt over HELE hvilket senere blev erstattet af øjenskygge og læbestift. Lisa havde sørget for at vi var godt forsynet med plastikflasker med blandinger af vodka og sprite så vi var efterhånden godt ”typsy” :P Musikken spillede midt på Times Square og vi stod og dansede mens folk gik forbi med meget undrende ansigter. Vi havde det så sjovt og gav den bare gas som om ingen var der men kun os.
Efter Times Square gik vi op mod Central Park med alle vores ting. Elin havde stadigvæk make-up i hele krydderen og Anna…ja hun var bare glad og i meget godt humør! :D
Musikken spillede selvfølgelig stadigvæk og vi skrålede med på alle sangene Heeeele vejen til Central Park. Lidt utroligt at vi ikke på et eller andet tidspunkt blev stoppet af politiet :S :D
Da vi kom til Central Park fandt vi en kæmpe græsplæne hvor de også skulle igennem en masse udfordringer. Jeg havde lavet en quiz hvor de bl.a. endte med at skulle ryste en pose med fløde til det blev flødeskum, se hvem der kunne få mest saft ud af en citron, slikke en paptallerken ren hvor der ellers var chokoladesovs på osv. osv. Igen rullede vi andre bare rundt på jorden af grin :D
Vi tog efter Central Park hen i en lejlighed som Kyras værtsforældre lige havde købt og gjorde os klar til en tur i byen. Indtil videre var Anna og Elin så overraskede (hvilket jo også var meningen) så det hele gik som det skulle. De var begge meget glade for alt det vi havde planlagt!
Vi gjorde os klar og så tog vi dem downtown hvor vi havde bestilt et privat Karaokeværelse. SÅ skulle der synges. Den fik hele armen! Lige fra Jennifer Lopes til Grease til George Michael. Vi sang og spiste sushi og drak drinks i to stive timer! Alt for fedt!
Derefter tog vi videre i byen og kom ind på en ret fed klub hvor vi også bare gav den gas i et par timer. Helt fantastisk dag med en masse masse grin! Det var nok den sjoveste dag vi nogensinde havde haft i New York City!
Det blev søndag – det blev mandag og ugen startede igen. Ugerne her i enden af året går bare så stærkt. Man når næsten ikke at mærke at det er hverdage før det bliver weekend igen. Det er helt vildt! Ugerne går med at passe pigerne, jeg svømmer stadigvæk hver dag og ja uden man ved af det er dagen bare omme.
Weekenden efter vores surprise party var jeg syg. Jeg havde fået en ret træls forkølelse der fik mig til at ligge i sengen hele lørdag og søndag…ret surt når man vidste at man kun havde få uger tilbage! Jeg slappede af det meste af ugen og fik udskudt min livredderprøve.
Lørdag d.21. tog pigerne og jeg i byen. Det var Annas sidste tur i byen så vi skulle selvfølgelig alle af sted. Vi tog ind på en klub kaldet Lair hvor vi havde været et par gange før. Der var godt med mennesker og vi fik et bord at være ved. Det var super fedt og vi havde bare sådan en fed aften. Vi var der lige indtil de lukkede og slukkede. Så tog vi til Grand Central hvor vi sad og ventede på at toget gik. Kyra var rigtig fjolle-fuld, Lena (den nye pige i Annas familie) var dårlig-fuld, Lisa var tosse-fuld, Anna var søvning-fuld mens Elin og jeg bare var i-godt-humør-fuld og bare grinte af dem hele vejen hjem fra byen til Pelham! :D
Søndag havde jeg snakket med min danske søde veninde Christina om at tage til Brooklyn loppemarked. Jeg skrev til nogle af de andre piger om de ville med men regnede egentlig ikke med at de var friske på at tage af sted efter den tilstand de var i igår :P Men alligevel var Kyra og Elin bare klar og tog med til Brooklyn hvor vi mødtes med Christina. Det var et ret fedt marked med alverdens ting og sager. Og boder med alt muligt forskelligt slags mad og snacks. Meget afslappet og lidt over i hippiestilen. Brooklyn er fyldt med mange afslappede indie-hippie unge. De ligner næsten alle sammen kunstnere på en eller anden måde fordi de er så kreative i deres stil. Unge mænd med kæmpe fuldskæg, farvede meget stramme bukser og en hjemmelavet hårfrisure. Ret fedt men også meget specielt. Vi hyggede os på loppemarkedet i nogle timer, tog på café og fik tømmermændssuppe…ahhh! Så tog vi tilbage til manhattan og kiggede lidt og så hjem og på hovedet i seng…snoooork!
Så startede ugen igen. Jeg havde fundet ud af at jeg skulle tage livredderprøven torsdag så jeg havde aftalt med livredderen i fitnesscenteret at vi skulle genoptræne nogle af øvelserne så jeg var 100% klar til prøven. Det gjorde vi helt til torsdag hvor jeg så tog prøven. Multiple-choice test, CPR, førstehjælp, hvordan man hopper ud i vandet og hvordan man reder druknede ofre osv. osv. Jeg var for at sige det mildt skide nervøs! Jeg havde et par fejl men instruktøren var meget sød til at hjælpe mig og jeg endte med at….BESTÅ!!!! :D Wieee det var SÅ fedt!! Endelig var det overstået! Så folkens…ingen bekymring hvis I er ude og svømme med jer…jeg skal nok rede jer! ;)
Så blev det fredag og weekend og jeg tog med Jim, Lone og pigerne til The Hamptons. The Hamptons er fantastisk og minder faktisk en del om Vesterhavet i Danmark. Stor strand, klitter og høje bølger. Jeg er dog alligevel klar til at komme hjem til Danmark….om 4 uger!
- comments



Kusine Katrine Hej kære kusine. Godt at du oplever en hel masse og har det godt, men nej hvor jeg glæder mig til at se dig igen! Knus kusin Katrine.