Profile
Blog
Photos
Videos
Halløøøøøj everybody J
Først skal jeg lige sige..NEJ hvor tiden flyver af sted når man har besøg. Det er jo HELT vildt! Oktober er snart forbi og jeg har knap nok bemærket at det var oktober..og næste weekend er det Halloween…Streeeess! %-)
Nå men Jeg fik jo min søde mor og far og Jacob på besøg fredag d. 15 oktober. Vi havde lejet et lille hyggeligt penthouse af en rigtig rar mand og hans kone og kat inde i SOHO, som er et fantastisk sted at bo hvis man gerne vil bo på Manhattan. SOHO, Little Italy og Chinatown ligger meget tæt på hinanden og er den del af Manhattan man nok vil kalde det mere sofistikerede sted. Arh..måske ikke Chinatown men SOHO er et rigtig smukt og hyggeligt sted med masser af hyggelige caféer og restauranter. Nå nok om det. Fredag tager jeg ind til penthouset ved en 20 tiden og regner med at handle ind og lave lidt mad til de gamle og lill'bror så der er lidt til dem når de kommer sent om aftenen kl. 21-21.30. MEN NEJ…der kunne jeg godt tro om igen for lige da jeg skal til at finde nøglen foran opgangen står min kære mor i døren….Og så kan jeg ellers lige love jer for at der blev hoppet og jublet!!! :D Så kom lillebror løbende og jeg sprang op og gav ham det største knus! Og så ellers videre op til far som selvfølgelig havde hørt alt spektaklet oppe fra 3 etage..hehe..et KÆMPE knus til ham også. SIKKE en overraskelse!!! Jeg var helt overvældet. Vi smed kufferterne ind lavede en god kop kaffe og så blev der ellers fortalt og snakket fra begge sider. Vi handlede lidt ind i en indkøbskæde kaldet Whole Foods som er en KÆMPE mad forretning. De har ALT! Og selvom jeg er nogenlunde vant til deres udvalg i forretninger herovre blev jeg også overrasket…så forestil jer lige min mor! ;) Nå men vi fik købt lidt ind til morgenmad.
Næste morgen kiggede vi lidt rundt i Chinatown, Little Italy og SOHO. Det er sjovt hvordan byen er delt op i så forskellige "små landsbyer" som har deres helt eget miljø, men som stadig ligger så tæt på hinanden. Lidt efter tog vi uptown med den kære metro, op til et museum kaldet The American Museum of Natural History (Dér hvor filmen "Nat på Museet" er optaget). Det var rigtig flot at se. Der var de mest fantastiske udstillinger af dyr og mennesker i alle afskygninger. Løver, elefanter, indianere, dinosaur, knive og andre fundne redskaber fra meget gamle dage. Rigtig flot og spændene. Derefter tog vi ind til Midtown og jeg viste dem Times Square. Vi tog på Madam Tussauds voksmuseum og tog en masse billeder. Eller det vil sige at Jacob og jeg fik taget en masse fjollede billeder. Ja I kan se billederne…jeg tror de siger alt ;) hehe.
Så gik vi lidt rundt på Times Square og tog derefter hen til et restaurantområde og spiste en tre retters koreansk menu for 18 dollars hver…det sgu fair nok ;) Så var vi ellers også trætte og tog hjem til vores lille lejlighed og hoppede i seng.
Søndag tog vi ned på en café kaldet Café Habana som er en lille hyggelig café der er kendt for sine grillede majskolber med smeltet ost, limesaft og chili. DET skulle vi selvfølgelig prøve…og så selvfølgelig lige en gang french toast med sirup og bær…guffeluffe! :P Efter en god morgenmad tog vi metroen downtown for at tage en færgetur til Ellis Island og Frihedsgudinden. Pga. nogle weekendændringer i metroen endte vi i Brooklyn som er på den anden side af Manhattan..argh..så vi måtte tilbage igen. Da vi så får billetter og det hele finde vi ud af at køen er omkring 1,5 time lang…mindst! ARGH! Nå okay..heldigvis kunne vi bruge billetterne næste dag så det planlagde vi bare at gøre. Så gik vi op og så Ground Zero i stedet (hvor World Trade Center engang stod). Det er stadig lidt vildt at se. Så hoppede vi på metroen uptown og fandt Sweet Tooth Tour som var med i vores New Yorker Pass (kort man køber som giver gratis adgang til mange attraktioner og så man kan hoppe over køen). Det gik ud på at smage forskellige slags søde sager som en rigtig New Yorker ville spise. Vi var en hyggelig lille gruppe af sted på omkring 15-20 stykker inklusiv et andet ungt dansk par. Så gik turen ellers rundt til de forskellige søde steder. Vi var nok omkring 10-12 steder henne og fik både smagt donuts, chinese creamcakes, tærter, cannolis, cupcakes, slik, mousse, is og meget andet. Det var ret sjovt at smage alle de forskellige specialiteter her i New York. Men til sidst var man sørme også mættet! Selv Jacob kunne ikke spise mere ;) Så vi droppede aftensmaden, gik hjem med taskerne og tog derefter i Empire State Building. Det var blevet mørkt så vi kunne rigtig se alle lysene fra hele byen. Det var ENORMT flot! Og SÅ var det ellers også bare hjem og på hovedet i seng.
Mandag havde Lone og Jim givet mig fri om morgenen så jeg kunne blive inde i byen med mor, far og Jacob. Vi stod tidligt op og tog metroen downtown til færgen mod Ellis Island og Frihedsgudinden. Denne gang var køen knap så lang. Vi kom med den første færge og havde en fantastisk tur derover. Solen var lige stået op og himlen var blå så det var bare perfekt. Derefter tog vi hen til Jims antikforretning og afleverede kufferterne og tog så derefter hjem og hentede pigerne fra skole.
Hele ugen boede de så her sammen med mig i Pelham. Nogle gange tog jeg ind til byen med dem om formiddagen og andre gange mødtes vi bare senere om aftenen når de kom hjem med Jim fra byen. En aften tog vi selvfølgelig på Cheesecake Factory..hihi :P DET er simpelthen bare et sted der SKAL opleves når man er herovre kan i efterhånden nok godt høre. Og selvfølgelig var de vilde med det! Fredag formiddag tog vi i Bronx zoo som er en KÆMPE zoo der er ret kendt for sine omgivelser og kæmpe udvalg af dyr. Det er et helt fantastisk sted. Dyrene havde rigtigt nok de dejligste omgivelser til hver deres behov. Gorillaer, giraffer, søløver, isbjørne, brune bjørne, sorte leoparder, at hav af forskellige aber, mus, tigere, løver og ja næsten så mange dyr man kan komme i tanke om var der. Fredag aften var vi ude og spise indisk med Lone, Jim og pigerne. Rigtig hyggeligt!
Lørdag gik turen så ind til byen igen. Vi stod nogenlunde tidligt op og ville ind og spise en god morgenmad. Det fik vi så sandelig også. Omelet, French toast, scrambled eggs, friskpresset juice osv. Mmmmmums! Så shoppede vi lidtSOHO og tog derefter op til Central Park. Jeg viste dem det udendørs rulleskøjtediskotek hvor der ellers bare var gang i den! Oldies der ikke har glemt hvordan man danser disko på rulleskøjter. Der bliver bare rocket og danset så det batter! Diskoklunset er også kommet på selvom det er enormt "so last year"! ;) Folk er bare glade og musikken er fed så man står faktisk lidt og ærgrer sig over man ikke tog inlinerne med. Efter en god gåtur i den skønne park tog vi da lige en tur i et indkøbscenter der hedder Lord and Taylor (selvom klokken var 21). Forestil jer Magasin…..ja Jacob og far gav i hvert fald et stort suk da vi trådte ind. Nå men mor og jeg fik købt nogle gode vinterjakker. Derefter var vi et smut på Times Square hvor Jacob og jeg fik lavet en sej kasket hver…yo mann! :P
Søndag tog vi alle fire med Jim og pigerne op til noget der hedder Bear Mountain som er en kæmpe park oppe nord for Pelham. Lige nu skifter alle bladene jo farve på grund af efteråret så der var de flotteste efterårsfarver!! ALLE mulige farver lige fra den mørkeste lille til den mest skrigende orange. Utroligt smukt!
Da vi kom hjem var det så tid til at køre mor, far og Jacob til lufthavnen…hmm. Ikke det sjoveste i verden. Men vi havde alle haft nogle fantastiske dage sammen og bare rigtig hygget os. Det var SÅ dejligt at have dem på besøg! Så det prøver man jo bare at tænke på. Dog var det nu alligevel svært ikke at fælde en tåre eller to :´) Heldigvis kan jeg nu gå og glæde mig til at få besøg af Therese og Søren i November..:D
I denne weekend er det jo Halloween som de jo går meget op i herovre. Der er for længst hængt diverse Halloween dekorationer op rundt omkring i folks forhaver. Skeletter, spindelvæv, edderkopper, hekse, fugleskræmsler osv. osv. Jeg skal en hel masse denne weekend og rigtig opleve en ægte amerikansk Halloween. Jeg glæder mig!
Hav det rigtig godt!
De største knus og kram
Maria
- comments



Dorthe Ja - Maria! - det var jo 9 skønne,fantastiske, oplevelsesrige, sjove og hyggelige dage vi havde med dig og familien "Pelham". SKØNT, at tænke tilbage på! Knus fra os 3 Mor
mormor og morfar Pyha man bliver helt forpustet af at læse alt det du når og oplever. Spændende at vi må høre om det. Skal til Ryslinge i aften og se billeder og høre om turen, det glæder vi os meget til. Mange kærlige knus og kram fra morfar og mormor
Elin fra "Kliken" Hej Maria. Dejlig at kunne være med på "en kigger" og kunne følge lidt med i alt det spændende, du oplever. Super at din far, mor og Jacob nu har set lidt af din nye hverdag! Håber jeg får set nogle billeder fra deres besøg snart. Knus til dig fra hele familien Kjeld og Elin