Profile
Blog
Photos
Videos
Hey alle mand derhjemme :) Så er der nyt på bloggen igen igen.
Sidste weekend var det Halloween-weekend. Og ja herovre er det altså ikke bare én dag..nej det er heeeele weekenden man fejrer halloween på alle mulige måder. Fredag middag blev pigerne hentet fra skole og skulle hjem og klædes ud. Der var nemlig Halloweenparade ved deres skole med alle børnene. Alle forældrene og barnepigerne stod klar udenfor med deres kameraer. Så kom børnene ellers ud med deres lærer og gik ned ad trapperne og rundt så alle kunne se dem. Det var skægt at se. Der var så mange kreative og vilde kostumer. Bagefter var der "Halloweenparty" i hver klasse. Der var lidt Halloweenaktiviteter og i nogle klasser havde forældre bagt kager og lavet saftevand så der var bare dømt hygge. Fredag aften var jeg inde og se et halloweenshow sammen med alle de andre au pairs. Der foregik i en kæmpe og enormt flot kirke i Harlem (nordmanhattan). Det var noget vi havde bestilt billetter til i god tid da det var et ret eftertragtet show at se. Vi kom tidligt til kirken for at få en god plads og gudskelov for det for køen blev da godt nok 10 gange længere lige inden vi blev lukket ind. Inde i kirken var der helt mørkt. Der var kun lyst op med stearinlys og så selvfølgelig lidt grønt spooky lys. Der sad også en mand iklædt skelethoved og skummelt jakkesæt som sad og spillede en uhyggelig melodi på en stor bas. Vi fik nogle gode pladser og kunne se det hele. Showet startede med en sort/hvid æld gammel "gyserfilm" som var mere sjov end scary. Den blev lidt kedelig til sidst. Bagefter var der en lille parade med unikke og nærmest gammeldags kostumer. Men de var utroligt flotte og ret uhyggelige. Alt i alt var showet okay men ikke 20 dollars værd.
Lørdag var vi nogle piger der tog til Halloweenparty udklædt og det hele. Hvis man kender det der hedder en promoter kan man komme gratis ind og (hvis man er heldig) få gratis drinks ;P Og det var der jo lige en af pigerne der havde luret sig frem til sig vi kom både gratis ind og blev serveret gratis drinks for. Ikke dårligt. Så vi havde en ret så hyggelig aften og tog først toget hjem kl.5.30 næste morgen.
Søndag....ja der sov jeg det meste af dagen. Tror jeg blev enig med mig selv om kl.14-15 stykker at nu gik den sgu ikke mere. Så jeg tog et bad og så var jeg ellers sammen med familien resten af søndagen. Vi var ovre ved nogle naboer som havde lavet chili con carne og græskarsuppe. Der stod vi så næsten hele vejens beboere og spiste inden vi skulle ud og trick og treate med børnene. Jeg var selvfølgelig klædt ud også. Pigerne havde været meget nysgerrige og spændt på hvad jeg skulle klædes ud som da jeg ikke havde fortslt dem det. Jeg tror dog de blev lidt skuffede da de så jeg var en sort kat....måske de havde regnet med noget lidt mere specielt..hehe. Nå men "TRICK OR TREEEEAT!!" blev der ellers råbt ved de forskellige huse og så blev der bare fyldt slik i plastikgræskarene de bar rundt på. Jeg var lidt ude sammen med Jim og pigerne. Lone var derhjemme og gav slik til de børn der kom forbi vores hus og det var MANGE! Jeg smuttede også hjem efter et stykke tid og hjalp hende med at lukke op. Det var ret sjovt at se alle de forskellige kostumer. Senere var jeg også ude og tage billeder af folks huse for ikke nok med at man klæder sig helt vildt ud, nej huset skal da også ligne et uhyggeligt slot eller kirkegård så den fik heller ikke for lidt med dekorationer ved de forskellige huse. Da slikskålen ved døren var tom var det slut og så tror jeg også jeg havde fået nok af Halloween for denne gang ;) Men hvor var det sjovt at opleve!
- comments



mormor og morfar Det må jeg sige, der bliver da rigtig gjort meget ud af, at fejre Halloween derovre. Og sikken et par søde piger og en sød kat. Mange knus og kram fra morfar og mormor