Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle i det snedækkede Danmark.
SÅ sad jeg lige en HEL time den anden dag og skrev en laaaaang tekst herinde men så blev slettet fordi fjolset (ja og det er jo så mig) trykkede på en dum knap og pist væk var det!!! ARH! Men nu har jeg fået talt til 10 et par gange og så prøver vi igen ;)
November har været en sindsyg måned. Der er bare sket så meget og derfor er tiden jo bare gået SÅ stærkt! Efter et oplevelsesrigt og dejligt besøg af mine søde forældre og min dejlige lill'bror, havde jeg et par dejlige uger sammen med familien. Jeg kom i tanke om at jeg faktisk ikke har fortalt så meget omkring hvad jeg laver med familien, men det skal jeg nok også blive lidt bedre til ;) Lili tabte f.eks. to tænder i løbet af en uge. Den ene fandt hun på brystet om morgenen i hendes seng. Den var altså faldet ud imens hun sov. Den anden røg ud efter en KÆMPE bid af en burger. Hun SPRANG op af stolen.."JEG HAR TABT MIN TAND....HVOR ER DEN?!?!" Og så måtte vi jo skille burgeren ad for at se om vi kunne finde tanden. Jeg var flad af grin!! I den første weekend besøgte jeg min gode veninde Wilna og skulle se hende spille en udendørs hockeykamp næste dag i Harlem. Så vi stod op omkring kl.6 om morgenen og tog ind mod manhattan. PUH det var tidligt men heldigvis skinnede solen på tilskuerpladserne og så var det faktisk ret sjovt at se. Om søndagen var der det populære New York Marathon hvor en masse løbere løber 42 km. igennem manhattan, Bronx, Queens, Brooklyn osv. Det skulle være ret så svært at komme til at løbe til det maraton fordi der er SÅ meget rift om pladserne. De endte i Central park så jeg smuttede derhen men kunne dog ikke se ret meget da der var propfyldt med mennesker der hujede og klappede af de løbere der kom fordi. MEN jeg fandt det danske flag og nåede lige at høre at en dansker kom løbende! ;) SÅDAN!
Ugen efter havde pigerne tidligt fri fra skole om onsdagen og helt fri om torsdagen. Det var pga. en helligdag for soldaterveteraner. De har sådan nogle helligdage en gang imellem hvor de så for fri fra skole. Så torsdag arrangerede jeg at tage dem med til New York Aquarium som ligger på højre side af manhattan - i Brooklyn. Det tog lidt tid at komme derhen men pigerne hyggede sig med hinanden i metroen og heldigvis var der ikke så mange mennsker. Det var rigtig hyggeligt at være i aquariet. Dog kunne man godt fornemme at det var sidst på sæsonen da der var nogle få bassin der var tomme og så så der generelt ikke så livligt ud. Vi så dog alligevel mange flotte ting. Bl.a. en KÆMPE valros! Det var ret sjovt at se sådan en i virkeligheden. Efter et par timer i aquariet så vi to 4D film. En der handlede om Planeten Jorden og en om filmen Polar expressen. Det synes pigerne var sjovt. Generelt havde vi en rigtig hyggelig dag sammen. Det var rigtig fedt at være lidt alene med dem og have sådan en oplevelse med dem. Det vil jeg helt klart gøre igen. Næste torsdag har de faktisk fri igen. Så der regner jeg med at tage dem med i Rockefeller Centeret og kigge ud over byen. Det har de ikke prøvet endnu så det skal nok blive sjovt ;)
Weekenden var dejlig afslappende. Det trængte jeg gevaldigt til! Selvfølgelig var jeg da lige en tur i byen med Kyra men eller slappede jeg bare af og hyggede mig. Og SÅ blev det jo den uge hvor Therese og Søren kom!! Og der skete ellers også meget inden. Tirsdag fik jeg besøg af en pige ved navn Josephine som havde ansøgt om jobbet samtidig med mig men som ikke blev valgt. Hun havde så allerede sagt igen at hun MEGET gerne vil have jobbet næste år. Hun var på ferie i New York med hendes far og så aftalte vi at de kunne komme og besøge os. Det var rigtig hyggeligt og pigerne havde det sjovt med hende så det bliver spændene hvad det ender med. Onsdag tog Jim og Lone nordpå (et sted der hedder Mohonk de engang imellem er i weekenderne - normalt med pigerne) på hotel. Så jeg havde pigerne alene hele dagen og natten. Lili og jeg sov i Jim og Lones seng sammen og rigtig puttede i den STORE seng. Det var lidt svært at falde i søvn når mor og far ikke var der men det gik og så kom de jo hjem igen næste dag da de havde fri fra skole. Torsdag kom Therese og Søren. Og jeg glædede mig som et lille barn juleaften!!! :D :D Den dag skulle Lone, Jim og pigerne en tur til Florida for at besøge Jims forældre. Så jeg kan love jer der var gang i huset. Der skulle pakkes og pigerne skulle hentes, therese og Søren skulle hentes fra togstationen, så selvfølgelig spises noget aftensmad osv osv. Så der var kaos kaos kaos! Men efter jeg havde afleveret familien i lufthavnen var der igen ro på og jeg kunne slappe af og byde Therese og Søren rigtig velkommen i vores "lille" hus ;) Det var SÅ dejligt at se dem igen og det var selvfølgelig ikke uden gråd og grin at se Therese igen på togparonen! :') <3
NÅ....NU havde vi jo HEEEEELE huset for os selv hele weekenden...AAAAAAAHHHH!!! Og en bil til rådighed. Så fredag stod vi op i god tid, spiste en lækker morgenmad og så tog Therese og Søren ind til byen. Jeg havde min sidste malekursus så det blev jeg nød til at tage til. Men jeg blev færdig med mit billede og det endte faktisk med at blive bedre end forventet. Jeg malede efter et billede min fætter Rasmus tog i Sydøstasien. Jeg lægger et billede ind af det herinde ;) Efter min klasse tog jeg ind til byen og mødtes med dem. Da jeg ringede til Therese og fortalte at jeg var i toget var en af de første ting hun sagde "TIMES SQUARE ER DA BARE FOR VILD.....Vi har lige været i Levis og købe 4 par jeans....hver!" Hun var helt overvældet og begejstret! Vi mødtes på Grand Central Station og gik derefter ud og fandt en hyggelig mexicansk restaurant/diner og spiste frokost der. Derefter gik vi op ad 5th. Av. (Der hvor alle de fine og populære butikker ligger...forestil dig strøget i KBH gange 5!) Vejret var fantastisk så vi tænkte at vi ville op i Rockefellercenteret og se byen deroppefra. Rockefellercenteret er New Yorks niende højeste bygning dvs. 259 meter. Det var en helt fantastisk udsigt!!! Her fik man virkelig en fornemmelse af hvordan Manhattan ser ud og hvor der hele ligger i forhold til hinanden. Det var enormt smukt. Efterfølgende shoppede vi lidt på 5th. Avenue og var bl.a. også i den store Apple store...nårrrh ja og så tømte vi lige Nike town også ;). Derefter tog vi subwayen downtown mod SOHO. Her ligger der rigtig mange hyggelige restauranter og caféer. Det er et område på manhatten som er mere "stille" og hyggeligt. Så der fandt vi en rigtig hyggelig restaurant og så skulle Søren og jeg bare have en ægte ulækker amerikansk burger med hele pivtøjet!! Guffeluffe! Så var den dag ellers også gået og vi tog hjem igen til Pelham.
Næste morgen havde besluttet at vi ville tage ind til byen og spise en rigtig ægte amerikansk brunch. Så vi tog ind til byen og ned til SOHO og fandt en rigtig hyggelig lille café som hed "Fiat Café" som jo selvfølgelig var fyldt med små Fiatbiler og billeder rundt omkring. Rigtig hyggeligt! Vi var jo sultne og skulle jo selvfølgelig smage det hele. Så vi bestilte både, bagels med smørost, Frensh toast, Pandekager, Omelet, scrambled eggs, Egg-florentine, kaffe og juice. Den eneste kommentar tjeneren havde var "Okay....cool". Han har ihvertfald tænkt sit! :D Vi fyldte to caféborde og så smovsede vi ellers. NEJ hvor var det bare den bedste morgenmad NOGENSINDE!!!! Men vi trillede næsten ud af butikken! :P Derefter fandt vi Broadway i SOHO og shoppede lidt der. Søren fik brugt sin tålmodighed MEGET den dag med os to tøser på slæb der skulle prøve kjoler og bukser og brugte timer inde i butikkerne. Stakkels Søren! Men han klarede den!! ;) SÅDAN Søren! Om eftermiddagen tog vi subwayen uptown igen og gik op mod Central Park. Der fik vi os lige en bladkamp, så statuerne af Alice i Eventyrland, den kære H.C. Andersen og selvfølgelig det sjove rulleskøjtedisko. Central Park er bare stadigvæk ynglingsstedet!! Der er SÅ smukt og et perfekt sted hvis man lige har brug for et pust og komme væk fra al bilosen og larm. Efter Central Park gik vi hen mod Times Square som jo selvfølgelig også var lyst helt fantastisk op som det plejer at være. Vi gik igennem den store menneskemængde og hen mod Empire State Building. Der var også bare den mest fantastiske udsigt. Selvom jeg havde været der før var det bare SÅ flot at se! Therese og Søren var også begejstret over den fantastiske udsigt!! Så var vi ellers også godt døde og tog derefter hjem på hovedet i seng.
Søndag stod vi igen op i god tid og så fik vi en spontan idé: Vi skulle da op og flyve helikopeter op over Manhattan! Så det gjorde vi som det første på dagen. NEJ hvor var det fedt! WAUW!! Therese var så heldig at sidde foran i helikopteren imens mig og Søren sad omme bagi og gav den max gas med kameraet! Vi var helt oppe og køre og synes at det bare var for fedt!! Vejret var også perfekt..igen. Blå himmel og masser af solskin. Det var hutige 15 minutter og prisen kan jeg ikke udtale mig om...men DET VAR DET HELE VÆRD!! Efter helikopterturen tog vi hen mod Wallstreet og fandt bl.a. den store gyldne tyr som står og skal symbolisere den uregerlige og muskuløse pengemagt. Derefter tog vi hen og så det sted hvor World Trade Center stod. Det skal her også lige siges at det var ret vildt at se oppe fra helikopteren af. Man kunne tydeligt se to store tomme firkanter midt imellem alle de andre store bygninger. Lidt skræmmende. Så tog vi subwayen til Brooklyn og slentrede lidt rundt derovre. Vi gik bl.a. lidt hen ad promenaden hvor man har et helt fantstisk udsigt over byen, man kan se frihedsgudinden, Ellis Island, Brooklyn Brigde og Manhattan Brigde. Og igen...det var HELT fantastisk vejr! Efter en god frokodt gik vi over broen. Det var enormt hyggeligt. Så tror jeg vist også nok lige at vi fik set New York City fra alle sidder!!! ;P Da vi kom over på den anden sidde besluttede vi os for at gå op og se Chinatown og Little Italy. Der er jo også helt anderledes end andre steder på Manhattan. Masser af boder med ALT muligt skrammel. Og så består de næsten af det samme. Junk og ivrige kinesere!! Vi gik og vi gik og pludselig kunne vi se at vi var havnet i Little Italy. Der var Italienske restauranter overalt og jeg lover jer for at julepyntskassen var exploderet her. Lys og figurer og musik. Der var det hele!! Så trængte vi ellers også bare til at komme hjem. Vi havde besluttet os for at handle lidt ind og lave lidt mad. Så det gjorde vi og efterfølgende hentede jeg Lukas (fra hans mexicanske forældre og resten af hundefamilien som havde passet ham) og derefter Lone, Jim og pigerne i lufthavnen. Sikke en dag!!!! Det lyder som om vi har haft stress men vi det har vi ikke. Mange af tingene ligger meget tæt på hinanden og i gåafstand. Dog var vi alligevel ret bombet og sov ret godt den nat! ;)
Mandag tog Therese og Søren ind til byen for at se frihedsgudinden. Efter alle var taget afsted til deres blev jeg overfaldet af dynen og den gav bare ikke slip efter et par timer ;) Tirsdag besluttede Therese og Søren sig for at blive hjemme, sove længe og hygge med mig. De var begyndt at få lidt for meget by så nu trængte de til en stille og rolig dag herhjemme. Meeen nu var tiden jo ved at nærme sig at Søren skulle hjem så vi var da nogle skarn hvis vi ikke lige fik taget til Cheesecake factory inden. Så efter morgenmaden tog vi afsted og fik hver et kæmpe stykke cheesecake...og ja det er også godt 4. gang ;P Super lækkert! Mmmmm. Derefter tog vi hjem og hentede pigerne fra skole. Så hyggede vi ellers alle 5 resten af dagen med spil og neglelak. Liv fik lov til at lakere EN af Sørens negle og jeg skal love for at den ikke fik for lidt! Alle farver kom på og til sidst var den så tyk af neglelak at det ville tage en evighed at tørre. Så vi tog det af igen...Neeeej hvor ærgeligt hva' Søren!!! :P Om aftenen lavede vi lækker aftensmad. Fiskefilet med kartofler og persillesovs. Rigtig dansk god mad! Pigerne og Therese dækkede bordet så det nærmest lignede der skulle være fest. Vi overraskede Jim og Lone og så havde vi ellers en rigtig hyggelig aften alle sammen!
Onsdag tog Søren og Therese ind for at se om de kunne få en plads til Lion King musicalen. Det kunne de heldigvis godt og så den om eftermiddagen. Pigerne havde tidligt fri fra skole fordi det var Thanksgiving næste dag. (Lærerne skal jo have tid til at komme hjem til deres familier ;)) Så de havde hver en playdate hele dagen. Om aftenen var Kyra (også en god au pair veninde), Therese, Søren og jeg inviteret med til en Thanksgiving fest inde i byen. Så der tog vi selvfølgelig ind og havde en rigtig sjov aften lige til kl.5 om morgenen hvor vi så tog en taxa hjem til Pelham. Torsdag havde jeg selvfølgelig fri så vi sov alle sammen lidt længe indtil Søren skulle afsted. Det var lidt misforståelser og forvirrig med at finde det rigtige tog osv. men han kom godt afsted og nåede sit fly. Det var lidt trist at sige farvel men vi havde jo bare haft sådan nogle dejlige dage sammen så det skal man jo bare tænke på. Therese blev hos mig og skulle først hjem lørdag. Så havde vi lige et par rigtig tøsedage! Om aftenen efter vi havde sendt Søren afsted skulle vi ind og spise Thanksgiving middag med Jim, Lone, Jims søster og pigerne. Det var rigtig hyggeligt og vi fik smagt en rigtig thanskgiving middag med kalkun og hvad der ellers hører til. Rigtig lækkert! Derefter tog vi hjem og så blev der bare tøsesnakket på værelset inden vi lagde os til at sove! :D
Fredag tog Therese og jeg ind til byen og fik shoppet det sidste Therese manglede inden hun skulle hjem. Vi havde en rigtig hyggelig tøsetur og gik rigtig og hyggede os. Vi var bl.a. også på Magnolia Bakery (den rigtige) og fik os et dæjli´stykke kaaage og en kop dejli' kaffe! ;P Tiden fløj afsted og da vi havde fået nok af at shoppe smuttede vi hjem igen.
Lørdag....Uhhhh lørdag ;S Der skulle Therese jo hjem og føj hvor var det bare ikke rart! Vi stod op og pakkede hendes kuffert. Det skal lige siges at for at det hele kunne være der blev hun først og fremmest nød til at låne min kuffert (ja jeg ved det godt...jeg får et problem når jeg skal hjem :S ) og så rullede vi alt hvad der kunne rulles og pakkede det godt sammen i kufferten. Med Thereses armkræfter og mig siddende på kufferten fik vi den lukket! HUARH!! Og så skulle den jo vejes..:S ahmm. På den ene vægt vejde den 27 og den anden 22..hmm.. og den måtte veje 23 kg.. Nå vi tager chancen og heldigvis vejede den lige præcis 23,4 i lufthavnen...pyyyha! Jeg tog med hende derind og vi havde masser af tid til at få snakket færdig og sagt farvel. Det var hårdt! :'( Men sikke nogle fantastiske og sjove dage vi havde haft sammen. Grineflip og sjove udtryk var der masser af og så selvfølgelig alle de oplevelser vi havde haft sammen <3
Og NU er det jo blevet 1. December. Min sødeste mor havde 24 pakker med da de var her og det havde Therese jo selvfølgelig også...tosser! :D Og Trine havde 4 adventsgaver med...ihh. Så jeg føler mig som et lille barn igen når jeg nu kan åbne to gaver hver morgen her i december og 3 hver søndag! TAK! I er de bedste! <3
Pigerne har også drillenisser her. Julius og Juliane. Det er to strikkede nisser som de har fået fra en tidligere au pair. De plejede at komme hver dag med en gave men nu er pigerne jo blevet så store at de kun får en gave hver søndag...det står som en regel i nissebogen ;) Men nisserne kan stadigvæk godt finde på at drille og her til morgen havde de puttet ris i deres støvler..sikke noget ;) Og så får de en lille historie og Julius og Juliane og alle deres nissevenner hver dag. Vi læste den første her til morgen...rigtig rigtig hyggeligt!! :D
Ellers kan man jo godt fornemme at julepyntet er en stor investering herovre. De giver den bare gas! Igår var jeg inde i byen og ville se det store juletræ ved Rockefeller Centeret blive tændt. Dog var der SÅ mange mennesker at det næsten var umuligt at se. Men jeg så det og fik taget et hurtigt billede af det. Utroligt smukt! Husene rundt omkring er også begyndt at sætte lys op i buske og træer...men det skal nok blive vildere. Jeg skal nok ligge billeder ind ;)
Håber ellers at alt går som det skal i lille DK og at I hygger jer med sneen ;) Uhhh hvor er det bare snyd! ;P
Hav det rigtig godt og nyd den dejlige december måned! :D
De største juleknus og nissekram
Maria
- comments



Kusine katrine Hej søde Maria. Dejligt at følge med i dit liv i N.Y. Idag har jeg haft besøg af nissepigen, hun havde en eltandbørste med til mig - med barbie på. Hun kommer hverdag. Det er skønt med alt det jule halløj. Ha det godt. Knus fra Katrine. P.S også en hilsen fra mor og far.
Dorthe Sikke en skøn mail! - vi sidder lidt målløse over alt det du/I har nået, og hvor er det dog herligt! Mailer snart. Kærlige Sneboldeknus fra os alle tre Mor
Morfar og Mormor Dejligt at høre nyt fra dig igen, det er helt vildt alt det du oplever, du kan da vist snart blive guide i New York, vi så på TV. det store juletræ blive tændt og tænkte på dig, men kunne ikke se dig.Det bliver da spændende at prøve at fejre jul i det fremmede. Mange knus og kram fra morfar og mormor