Profile
Blog
Photos
Videos
Merry Christmas everybody!
Så blev det da vist også nok lige jul! Hvilket også betyder at jeg snart har været herovre i 5 måneder, ufatteligt som tiden går. Men hvor har december måned dog bare været dejlig herovre. Jeg har nu ganske vist savnet al julehyggen med jer derhjemme men den danske jul generelt har jeg heldigvis ikke været ret langt væk fra..tværtimod. Vi har både lavet æbleskiver, gløgg, vaniljekranse, havregrynskugler, konfekt, pebernødder og selvfølgelig risengrød af grødris direkte importeret fra Danmark ;) Derudover har vi også hele december måned haft både kalenderlys og adventskrans som flittigt er blevet tændt. Det har de ikke herovre. Sådan med at tælle dage til jul gør de ikke ret meget i…heller ikke julekalender i fjernsynet. Det betyder dog ikke at jeg ikke får set julekalender! ;) Jeg undede mig selv at lille abonnement på sputnik (tv2) så jeg kunne følge med i The julekalender og Pyrus. Det synes jeg nu alligevel ikke jeg kunne undvære! Så jeg har siddet hernede på mit værelse næsten hver aften med mit eget lille kalenderlys og en kop julete og hygget med at se Pyrus og The julekalender på computeren. DET er sgu'da julehygge!! :P
Pigerne har haft "drillenisser" - Julius og Juliane - som kom hver dag med en lille historie og dem og deres venner. Og så kunne de desuden finde på at drille ved f.eks. at hænge jakkerne op på køkkenskabslågerne eller putte ris i støvlerne. Om søndagen kom de med en gave og det har været lige fra tasker til hårbånd og spænder. Rigtig hyggeligt.
Ellers har jeg jo bare haft nogle dejlige weekender og oplevet en masse af alt det man nu skal opleve her i New York i december.
Den første weekend var det ren familiehygge herhjemme på 614 Monterey Av. Om lørdagen hentede vi juletræ - både til stuen men også til at sætte et uden for hoveddøren med lys i. Juletræet blev pyntet og det gjorde resten af hytten sørme også. BANG så sprang julepyntskassen og der var julepynt over alt ;) Jeg stod og lavede dekorationer med gran og MASSER af pynt. Det var en rigtig hyggelig dag!
Weekenden efter var jeg til julekagebagedag i den danske sømandskirke som ligger i Brooklyn. Der havde jeg ikke været før og kom alene så det var lidt spændene. Men de var bare så søde (jydere - jeg siger det bare) og meget velkomne så det var bare rart. Jeg mødte en masse andre søde piger som hver havde vidt forskellige grunde hvorfor de var her. Det var rigtig dejligt lige at møde nogle andre danskere. Vi sad så der i 4-5 timer og lavede konfekt, pebernødder, brunkager og spiste ellers godt med æbleskiver og drak gløgg. Og så var der selvfølgelig dansk julemusik også. Det var SUPER hyggeligt! Da jeg havde fyldt kagedåsen til randen smuttede jeg tilbage ind til Manhattan og ind til juletræet ved Rockefeller centeret for at tage det billede som jeg har brugt til alle mine julekort. Det SKULLE bare være et billede af juletræet og mig der skulle på kortet og det har ikke været nemt at skaffe…der var MANGE mennesker og kø for at komme til og da jeg var alene blev jeg jo nød til at bede nogle om at tage et billede. SUK! Men det lykkedes! :D Derefter mødtes jeg med min svenske au pair veninde og spiste aftensmad på en café.
Søndag var det meningen jeg skulle på julemarked ved Union Square med alle de andre au pair veninder men da det stod ned i stænger valgte vi at tage på museum i stedet. Vi var inde på et museum kaldet "The Frick Collection" som bestod af en masse gamle romantik-stil malerier som var ret flotte. Så vi gik rundt derinde med hver vores høretelefondims og blev rigtig belært omkring de forskellige malerier. Lidt seriøs kulturel skal man vel være en gang imellem ;) Da vi havde set museet var det stoppet med at regne og vi tog alligevel på julemarked. Det var rigtig hyggeligt. Vi fandt bl.a. en lille tysk bod som solgte Glühwein (lidt ligesom gløgg) og det gik alle mine tyske veninder jo helt amok over…SÅ sku' vi sgu have glühwein! :P Også en rigtig dejlig dag!
I denne weekend var jeg fredag (d.17.) inde og stå på skøjter i Central Park sammen med alle pigerne. Det var super sjovt! Lørdag (d.18.) tog jeg ind til byen og shoppede de sidste julegaver og så havde jeg fundet et sted man kunne købe et æbleskivejern. Jeg havde nemlig planlagt at ville lave æbleskiver til alle mine søde au pair veninder som kom næste dag til nogen julehygge. Den æbleskivebager vi havde herhjemme i forvejen var nemlig elektrisk og fra Danmark. Og fordi det er en anden mængde volt der kommer ud af kontakterne herovre så tog det mig 4½ time at lave 30 æbleskiver!!! Dejen var jo lavet så vi blev nød til at lave dem…suk! Altså altså… Nå men var da glad for at jeg ikke stod her i søndags og lignede en idiot der ikke havde styr på det ;) hehe. Nå men efter indkøb af diverse ting mødtes jeg med Wilna (min sydafrikanske au pair veninde) og så tog vi sammen til Harlem og så/hørte en jule-gospel-koncert. Rigtig fedt!!! Der var dælme gang i den og den fik ikke for lidt med "HALLELUJA", "PRAISE THE LORD", "ADORE HIM, GOD", "AMEN" osv. osv. De levede sig fuldstændig ind i det og man kunne se at de virkelig troede fuldt og inderligt på Gud og Jesus! Det var sjovt at se. Programmet for de kor der skulle synge sprang de lidt i…så var der nogle kor der ikke var klar og så var der nogen der ikke var der osv. Men så synger vi da bare en saaaaang. Så alle sammen op og stå og så stod vi der og klappede og sang Halleluja og jeg skal gi' dig ska' jeg! Det var en sjov oplevelse og meget specielt at se! Vi havde også hver en lille gave med som vi gav til kirken som så ville give dem videre til børn der levede i fattige familier og nok ikke fik så mange gaver ellers. Det gør de generelt meget i herovre sådan med velgørenhed på den ene eller anden måde. Man kan f.eks. aflevere sin brugte jakke et sted som en hjemløs ville kunne bruge eller man kan give gaver som vi gjorde. Det er ret fedt! Nå men efter 2½ times ekstrem prædiken og sang tog vi på en lille fransk restaurant og spiste aftensmad. Rigtig hyggeligt og en god afslutning på aftenen. Så tog vi mod stationen i Harlem og jeg kunnese at mit tog kom og 1 minut så jeg fræsede op mod paronen og hoppede ind i toget. Jeg putter musik i ørene og læner mig godt tilbage. Så kommer togkonduktøren og vil se min billet og jeg giver ham togkortet og stikker den tilbage i pungen… "Can I see that again….we are not stopping in Pelham…the first stop on this train is Connecticut….in about 45 minutes"… FOR HELVEDE!!! DOSK! Så jeg sidder der og føler mig som en komplet idiot…så havde jeg sgu taget det forkert tog. Og hvad værere var…jeg skulle sidde i Connecticut i hele 45 minutter og vente på det næste tog som satte mig af et sted hvor jeg skulle skifte igen…Min bare r*v! Nå men jeg ringede så til Jim og vi aftalte at han kom og hentede på ved det første stop på min vej tilbage…så tror jeg lige man har den sødeste værtsfar! J Men jeg sad så der (jeg kunne heldigvis sidde indenfor - med TV) i Vestport - Connecticut og så en eller anden typisk amerikansk krimiserie. Skide træls at bruge sin tid på sådan en dum rejse men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke helt kunne lade være med at grine af mig selv ;) Jeg kom sikkert hjem og røg lige på hovedet i seng.
Næste dag skulle jeg have mine 5 veninder på besøg. De kom om eftermiddagen og havde alle kager med som de plejede at lave i deres eget land. Så vi havde både danske æbleskiver og gløgg, svenske luciaboller og tyske julekager. Guffeluffe! Så spillede vi pakkespil, hørte julemusik og guffede alle julegodterne nede på mit værelse. Derefter spillede vi Jeopardy som jeg havde arrangeret som en overraskelse. Det var ret sjovt det hele! Vi fik i hvert fald grinet og snakket og spillet en masse! SUPER hyggeligt og noget vi alle sammen bare havde brug for ;) Det er lidt mærkeligt at være hjemmefra i julen men så er et jo godt man har nogle søde veninder at snakke med herovre og hygge sig med. Vi skal heldigvis holde en dansk jul herovre d. 24. og det bliver selvfølgelig med and, rødkål, ris ala mande - ja hele pivtøjet! Wilna kommer og fejrer jul sammen med os. Hun er slet ikke vant til jul på den måde som vi holder det. Hun plejer at sidde nede på stranden med en drink i hånden når hun holder jul nede i Sydafrika så en dansk jul bliver en sjov oplevelse for hende. Herovre holder de jo ellers jul d.25. om morgenen hvor de pakker gaver ud…men så er det faktisk også stort set det. Måske tager man hen og besøger nogle venner og ønsker glædelig jul men så sker der faktisk ikke så meget mere den dag. Der er den danske jul altså lidt mere hyggelig og festlig med alt det gode mad vi spiser osv. Så når nu alle amerikanerne skal holde jul hjemme d.25. så betyder det jo at der ingen mennesker er på skiløjperne. Så d.25. står vi tidligt op og tager på skiferie et sted nordpå som hedder Windam. Der skal vi bo sammen med nogle venner til Lone og Jim i 2-3 dage alt efter hvor meget sne der er. Lone og jeg var ellers enige om at hvis ikke vi kunne have resterne af ris ala manden med så var det grund nok til at aflyse skiferien..basta! ;) Men det tror vi godt vi kan så vi tager afsted. Det glæder jeg mig til…bliver fedt at komme ud og stå igen! Desværre har jeg lavet noget med min fod så jeg ikke kan snowboarde. Jeg har jo mine problemer med fødderne og ja det er jo skide dejligt når man er herovre….not! Nå men jeg fik taget et røntgenbillede af den her den anden dag fordi den var helt gal og havde gjort ondt i flere uger. Her sagde de så at jeg havde en lille revne i en af mine små bitte knogler på forfoden på højre fod…SKØNT! :S Så jeg skal ise min fod og spise piller der hjælper det til at hele…hmm…suk!! Så lige de her dage gør jeg alt for at blive så gode venner med mit forsikringsselskab som muligt! ;) Lone og Jim kender fodspecialisten jeg var til og hun er rigtig dygtig så det skal nok blive bedre.
Ellers går vi jo her de sidste dage inden jul og gør klar til d.24. Jeg handlede ind i dag så nu er det gjort. Så kan julen godt snart komme. Det bliver dejligt at holde jul sammen med pigerne, Lone og Jim. De er så søde. Selvom det nu er lidt mærkeligt at man ikke skal holde det med sin egen familie. Alligevel føler jeg mig så meget en del af familien så man nærmest holder jul med "sin familie". Jeg er glad for at jeg har det sådan J Pigerne og jeg har også julehygget lidt i ny og næ. Lili havde en veninde på besøg en dag og så fik de lov at lave havregrynskugler sammen. Det hyggede de sig med. Liv er jo så dekorativ og har dekoreret næsten alle sine pakker til folk med glimmer og diverse pynt. Det kan nogle gange godt være svært at komme væk fra det når man skal lave lektier ;) Jeg tog dem ellers også en dag med ind til byen hvor de havde fri fra skole og så det store juletræ, drak varm kakao på starbucks, kiggede i butikker og tog på julemarked. Så spiste vi sushi med deres far og tog derefter hjem. Rigtig hyggeligt! Pigerne er stadigvæk rigtig søde. Selvfølgelig er der bedre dage end andre men sådan vil det jo altid være. Lili sagde for et par dage siden: "Min mor er jo faktisk herovre på en måde din mor….og så er du min storesøster"..nååååååååårrhh <3 J Hun er så sød.
Lone og Jim hygger jeg mig også med. Vi har det sjovt sammen og har lært hinandens humor. En dag sagde Jim til Lone: "Lone. Tell me if (F) you (U) see (C) Kay (K)" Først fattede jeg den ikke og det gjorde Lone bestemt heller ikke. Dog var Jim helt rød og hovedet og på vej til at flække af grin. Situationen så så sjov ud så jeg var helt færdig af grin….man skulle nok have været dér ;) Men pointen var at når du siger "If you see kay"lyder det som om du sagde bogstaverne F, U, C, K…altså f***. Meget morsomt, Jim ;)
Husk at se billeder. Jeg har taget lidt billeder af nogle af de huse her i Pelham som har ret meget julepynt. Det er helt vildt så meget de pynter op. Vi har også en KÆMPE julemand uden for vores hus…den kan I også se et billede af ;)
Jeg ønsker jer alle en fantastisk dejlig jul og et BRAG af et nytår! Spis lige et ekstra stykke flæskesteg for mig :P
De største juleknus og nytårskram
Maria
- comments



Morfar og Mormor Så er der jo en hel roman igen ,spændende at læse om alle dine oplevelser, vi nyder det.Der bliver rgtig julet i det lille hjem hyggeligt. Mange juleknus fra morfar og mormor
Dorthe Ja, så bidrager du da godt nok endnu en gang til julestemning! Herligt at læse. Kan I nu have en super dejlig jul. Vi tales ved. Kæmpe juleknus fra os alle tre Mor
Finn Hej Maria. Det er din gamle skilærer som kommenterer ;-). Har lige snakket med din mor og fik adressen til dette sted. Tak for en god juleroman. Du har bestemt fastholdt din humor - dejlig at læse! Godt nytår og fuld turbo på opleveren! Knus Finn
Hej Maria Hej Maria.Også vi på Skovly har nu læst dit julebrev, med alle dine oplevelser.Det lyder dejligt,og du husker at nyde det hele. her går det godt,vi har lige været 14, i 3-4dage.Hyggeligt. Godt Nytår til dig fra Søren og Elise.