Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det januar. Og sneen er her mildest talt stadigvæk! Den var ellers begyndt at forsvinde og så kom der lidt sne igen, så smeltede det og vi troede vi alle sammen at NU kom der ikke mere sne....men NEJ så let slap vi ikke! Vi fik nemlig en ordentlig omgang her i nat (d.26). Så da jeg vågnede og kiggede ud af vinduet var det det smukkeste vinterlandskab udenfor. Træernes grene hang tunge pga. den tunge sne der lå på dem. Bordet og stolene på terassen var dækket af et højt lag sne -her kunne man virkelig se hvor meget der var faldet. Vi havde nok fået omkring 40-50 cm. sne. Så der var 100% snedag for pigerne hvilket vil sige at de havde fri fra skole. Så vi stod lidt senere op, spiste en dejlig morgenmad og så tog pigerne og jeg ud og legede i sne. Vi lavede en snehule som de kunne sidde inde i, en snemand og et bord + 4 stole af sne som vi kunne sidde ved. Super hyggeligt!! Da Lone arbejdede hjemmefra tog hun pigerne med hen og kælke lidt senere. Jeg handlede ind imens og hentede dem bagefter. Så drak vi kakao og spiste kager..mmm :P Derefter skulle pigerne til gymnastik og så var den dag stort set gået! Dejlig dag! :D
De sidste par weekender har været stille og rolige. Sidste weekend kunne jeg dog alligevel ikke lade være med at tage ind til byen ;) Fredag var jeg bare henne i den nærliggende by New Rochelle og se en præmiere film kaldet "No strings attached". Rigtig sød charmerende film der kan anbefales at I ser når den kommer til Danmark ;) Lørdag tog jeg ind til byen midt på dagen sammen med min veninde Anna (tysk au pair). Vi tog ind til The museumj og New York City. Det var et ret godt museum. Der var udstilling af en helt fantastisk maler som havde malet mange billeder af bl.a. Brooklyn bridge og Frihedsgudinden. Det var dog ikke så stort et museum så vi kun derinde 1-2 timer. Derefter tog vi hen og spiste en god frokost og kiggede derefter bare lidt rundt i byen. Da det blev rigtig aften tog Anna hjem. Jeg blev i byen da jeg skulle mødes med Christina (hende jeg havde mødt til nytårsfrokosten i den danske sømandskirke). Vi havde aftalt at møes i den lejlighed hun lige havde flyttet ind i som er ejet af en restaurantør der meget sjældent er hjemme. Jeg havde en flaske vin med og hun lavede aftensmad. Det var super hyggeligt! Efter en masse masse snak og noget lækkert mad tog vi ud og fik os en drink. Super hyggelig aften!! Jeg endte med at tage det sidste tog hjem og var hjemme kl.3...der var én der var bombet og faldt meget hurtigt i søvn! ;)
Søndag tog jeg ind til byen igen og mødtes med nogle af de andre tøser derinde. Vi skulle hen og spise på en café hvor der åbentbart skulle være mange kendte mennesker der "hang ud" men som der ikke rigtig er nogen der ved ;). "Bobby's" hed den og lå downtown Manhattan. Det var en rigtig hyggelig café og maden var skøn. Vi så dog ikke nogen kendte mennesker...nå men bedre held næste gang. Om aftenen var der en meget vigtig amerikansk fodboldkamp i fjernsynet mellem Pittsburg og The New York Jets. De andre skulle hjem men Kyra og jeg besluttede os for at tage hen på en sportsbar på Times Square og opleve den stemning der er sådan et sted når der er fo'bold i fjerneren. Der var nu ikke så vild en stamning som jeg nok lidt havde regnet med men vi hyggede os og fik drukket en god corona ;)
Ellers får jeg ellers hverdagen til at gå med små cafébesøg med alle mine veninder herovre. Jeg er begyndt at svømmre meget nu hvor jeg ikke kan lave så meget andet sport med min trælse fod. Ja jeg svømmer faktisk hver dag..det er fantastisk! Så er jeg begyndt at male lidt som jeg også hygger mig lidt med en gang imellem ;) Nu hvor jeg også er kommet over på den anden side af mit år her i New York går det lige pludselig også op for én at nu skal man til at planlægge hvis man vil nå det hele inden tiden er gået. Jeg har både planer om en tur til Miami (altså når man nu er herovre og på den "rigtige" side af USA så skulle man da være en skarn hvis man ikke gjorde det). Så har vi desuden snakket om at tage en hel weekend i Washington DC og Boston som skulle være rigtig spændene steder at se. Maria, min veninde som er au pair i Georgia, kommer højst sansynlig og besøger mig i Marts. Det bliver rigtig dejligt at se hende igen og vise hende byen. I februar (d.5 - lillbrors føsdag) skal jeg hen og se musicalen Mama Mia med nogle af de andre piger. Det glæder vi os til.
Imorgen, fredag d.28, skal jeg ind og feste på toppen af en skyskraber hvor vi kan se ud over hele manhattan. Det bliver vildt og vi glæder os meget! :D
Jeg har det rigtig godt stadigvæk og nyder tilværelsen herovre! Over halvdelen af tiden er allerede gået så nu skal den sidste tid rigtig udnyttes! Jeg ved nu at jeg kommer hjem d.26 juni og lander i Kastrup lufthavn kl.7.45 ;) Det er mærkeligt at der kun er omkring 5 måneder til den dag. Jeg glæder mig til at komme hjem og se alle igen men det bliver også hårdt at forlade det hele herovre!!
Håber I alle har det godt derhjemme og ikke lader jeres humør påvirke af det grå vejr ;)
De største knus Maria
- comments



Morfar og Mormor Hej Maria skulle lige se om der var nyheder fra dig, og så var der det. Dejligt at høre nyt og at du har det godt. Så kan vi begynde at glæde os til den 26 juni, du får lige din fødseelsdag med derovre, så må vi have en til når du kommer hjem. Mange knus fra morfar og mormor
Fætter Rasmus Hej Maria. Du får da oplevet en hel del. Lyder spænende :) Her i Århus så vi solen igen for første gang i 5 måneder dagen igår! Okay måske ikke så lang tid, men det nu meget rart at se noget lys igen :) Selvom jeg dog føler at der hurtigt kunne falde noget sne igen : / Men jeg tror da også jeg vil bygge mig en snehule så, og måske et snekøleskab... Forsat godt ophold og tur ;)