Profile
Blog
Photos
Videos
Halløøøøj allesammen.
Jeg kan love jer for at jeg får én på opleveren! Nu skal I bare høre:
Sidste weekend (d.20-22) havde jeg også en rigtig rigtig god weekend. Lørdag tog jeg til en skøn skøn og STOR strand sammen med Wilna. Den hedder Jones Beach og ligger på Long Island. Det tog desværre omkring to timers transport at komme derhen men vi stod bare tidligt op (dvs. kl.6) om morgenen så vi havde hele dagen der. Og det var det værd!!! Stranden var lige så stor som hjemme i Danmark ved vesterhavet med kæmpe bølger og stor sandstrand. Der var ikke for mange mennesker og så kunne vi også vælge at hoppe i en dejlig kølig og stor pool. Lige hvad vi begge trængte til efter en travl uge.
Søndag sov vi alle længe herhjemme men fik naboerne til middag sen eftermiddag. Jeg havde tilbudt at lave desserten så jeg stod og bagte banankage og kokos/hindbærtærte i nattøj imens de andre lavede resten af maden. Det var rigtig hyggeligt. Gæsterne ELSKEDE kagerne og insisterede på at jeg skulle starte et bageri :P Jeg tror faktisk en dansker ville få god succes med at starte et bageri herovre da det med at bage ikke er noget de gør så meget i.
Og SÅ tog jeg jo til Florida. Mandag morgen tog Jim, pigerne og jeg flyet fra New York til Palm Beach hvor Jims forældre bor. De havde den mest fantastiske lejlighed jeg nogensinde har set!! Den var for det første kæmpe stor i forhold til at der kun boede to mennesker. Stuen havde et kæmpe vinduesparti lige ud til vandet så man kun kunne se det flotte turkisblå vand - det var næsten som at stå på et skib. Jeg var så heldig at få lov at sove på sofaen i stuen og kunne derfor se ud over vandet hver morgen når jeg vågnede. Vi ankom mandag eftermiddag og hoppede direkte i poolen hvor vi badede et par timer. Derefter kiggede vi nede ved stranden og mærkede vandet som mindst var 30 grader - helt fantastisk! Tirsdag tog vi ind til byen (city place) og kiggede lidt i butikker, spiste en is og bare hyggede indtil vi skulle have aftensmad på en italiensk restaurant sammen med Jims forældre. Onsdag tog vi i en KÆMPE vandpark (Rapids waterpark) som havde de største og vildeste vandrutschebaner jeg nogensinde har set. Uanset alder går der et barn op i én igen, selv Jim (56) var med på næsten alle turene ;P Pigerne var modige og vilde efter at prøve alle rutschebanerne. Det regnede og børnenes ferie i Florida var slut så vi havde næsten det hele for os selv - sindsygt fedt! se evt. link: http://www.rapidswaterpark.com/html/big_thunder.html Fordi vi fik gratisbilletter til en anden gang - hvorfor så ikke tage afsted tordag også når vi nu skulle hjem den dag?! :D Så vi tog i vandparken igen og havde det lige så sjovt anden gang. Personalet genkendte os og var overrasket over at vi kom dagen efter igen. Efter en masse vandrutchebaneture tog vi hjem igen til Jims forældre. Det var dejligt at se dem så man også ved hvem de er når familien snakker om herhjemme. Senere om aftenen tog vi hjem. Flyet var desværre en del forsinket så vi var sent hjemme men kunne heldigvis sove længe næste dag.
Fredag aften tog jeg hjem til Wilna. Hendes familie har været på ferie hele sidste uge og kom først hjem idag (søn) så vi havde hele huset for os selv. Vi så en god film, spiste popkorn og havde en hyggelig aften. Lørdag tog vi ind til NYC. Vejret er stadigvæk fantastisk og solrigt herovre så vi tog ind til Central park for at se nogle forskellige ting derinde. Central park er kæmpe stor så man skal bestemme sig for et område som man vil se. Vi gik rundt i den sydlige del. Bla. gik vi igennem Strawberrry fields som er en del af parken der er lavet til minde for John Lennon fra Beatles. Vi så den store sø hvor man kan leje robåde og gondoler. Men det fedeste var det udendørs rulleskøjtediskotek. Det var en asfalteret plads hvor en DJ sad i midten og fyrede en god gang ægte diskosange af. Der var unge med inlinere som gamle med slidte 4-hjulede læder-rulleskøjter. Alle dansede de til musikken - nogle mere underholdene end andre :P Jeg havde et billede af én mand på rulleskøjter i min "Turen gåe til NY"-bog og han var der!! Så jeg skulle selvfølgelig have et billede sammen med ham hvor han holder billedet - (Og så skulle jeg da også lige have en autograf ;D) Stemningen i central park er fantatisk - jeg tror det er ynglingsstedet i NYC. Jeg ville gerne have set H.C. Andersen statuen herinde men det nåede vi ikke så det må blive en anden gang. Jeg kommer ihvertfald og helt sikkert tilbage dertil MANGE gange! Efter en dejlig dag i parken tog vi hjem til Wilna igen og prøvede vores første Dunkin Donuts. Lækkert men også lidt ulækkert på samme tid ;)
Idag (søn.) var vejret selvfølgelig solrigt og varmt igen (dvs. <30 grader) så vi tog til en anden strand (Rye Beach) som ikke lå så langt væk men som slet ikke var af samme kvalitet som Jones Beach. Den var lille og vandet var ikke det bedste. Men det var skønt at blive kølet af og vi hyggede os alligevel.
Det er dejligt at jeg har fuldstændig fri i weekenderne og kan gøre lige hvad jeg vil. Man har brug for at komme lidt væk og så er der jo så meget at se så man keder sig bestemt ikke! Jeg har det stadigvæk godt og føler mig godt tilpas her. Familien er søde til at invitere mig med når de skal nogle stederhen eller skal have gæster men hvor det er helt op til mig om jeg vil eller ej så det er dejligt.
Jeg vil slutte for denne gang. Håber ikke at I gav op inden i nåede så langt i bloggen :P Den endte vist med at blive ret lang :S
Hav det rigtig godt. Knus og kram Maria
Husk at se billeder! ;)
- comments



Dorthe Vær ikke nervøs for længden min kære pige.Her læser vi med stor fornøjelse, og glæder os på dine vegne. Knus fra Mor
Mormor og morfar Dejligt at se du ser så glad ud, og kan forstå at du har det rigtig godt. Det er også spændende at vi må følge med i alt det spændende du oplever. Mange kærlige knus fra mormor og morfar
Trine Endnu en gang rigtig dejligt at læse din blog. Jeg sidder med et stort smil på hver gang jeg læser dem. Man kan mærke din glæde og jeg kan lige høre for mig hvordan du med iver i stemmen ville have fortalt mig det. På en måde som kun du kan fortælle de ting du oprigtig talt synes er fede og helt fantastiske. Jeg glæder mig til du fortæller mig om dine oplevelser i stedet for jeg skal læse dem her. Du er savnet!!
Martin Nu vil jeg også i badeland...... :( Det lyder helt fantastisk. Og forresten. Jeg er mega misundelig over du har fået Dunkin' Donuts!! :) Ej fedt du har det rigtig godt! Knus
Pernille Hej Maria Det lyder vildt skønt alt det du oplever,det må være en kæmpe oplevelse for dig. Hvor i florida var det skønne badeland ? Vi kommer til Florida fra den 11 til den 30 januar vi glæder os helt vildt Knus fra pernille og familien.
Pernille Hej Maria Det lyder vildt skønt alt det du oplever,det må være en kæmpe oplevelse for dig. Hvor i florida var det skønne badeland ? Vi kommer til Florida fra den 11 til den 30 januar vi glæder os helt vildt Knus fra pernille og familien.
Therese SELVFØLGELIG... det er da det vi skal tjene vores penge på maria vi åbner vores eget danske bageri i new york og lever det søde sex and the city liv:) hehe.. Hvor er det dejligt at du får sådan nogle dejlig og smukke oplevelser, det er nogle rigtig gode og smukke billeder du ligger på det siger det hele:) og 1000 tak for et rigtig fint postkort. blev rigtig glad:) vi skal snart skype
Therese SELVFØLGELIG... det er da det vi skal tjene vores penge på maria vi åbner vores eget danske bageri i new york og lever det søde sex and the city liv:) hehe.. Hvor er det dejligt at du får sådan nogle dejlig og smukke oplevelser, det er nogle rigtig gode og smukke billeder du ligger på det siger det hele:) og 1000 tak for et rigtig fint postkort. blev rigtig glad:) vi skal snart skype