Nu på Palliativ

Lige en opdatering fra Maua og livet på Palliativ klinik. Palliativ er i virkeligheden et dæknavn for HIV-klinik for tilsyneladende er der ingen der har HIV/Aids i Kenya. Det må på intet tidspunkt siges højt at nogen er smittede med HIV for så vil de blive fuldstændig isolerede og set skævt til af alle andre. Nogle går så vidt som til at forlade deres kone hvis hun bliver testet positiv (selvfølgelig uden at tænke over hvordan konen er blevet smittet). I stedet for HIV har de alle mulige andre navne som immunsuprimerede, iss, sero-reactive, de har "the virus" og meget andet. Det lykkes os stadig at høre nye måder at sige HIV/Aids uden på noget tidspunkt at bruge de ord.

Nå men i hvert fald har jeg haft en uge i HIV klinik og det har været en rigtig god uge. De første 3 dage brugte jeg på sygehuset hvor patienter med HIV kommer ind på hospitalet for at blive undersøgt og få udleveret deres medicin som er gratis hvis de følger et bestemt program med regelmæssige undersøgelser, tager deres medicin rigtigt mm. Fine dage hvor jeg lærte om de forskellige typer medicin, deres navne, bivirkninger mm. og fik min første introduktion til HIV patienters hverdag i Kenya.

Torsdag og fredag var jeg med ude på nogle lokale klinikker hvor folk der bor langt fra Maua kan komme og få udleveret deres medicin. I sig selv meget ligesom at være på selve hospitalet bortset fra at man kommer ud på tur, møder mennesker der bor langt ude på landet, og ikke mindst spiser frokost på lokale spisesteder. Torsdag da vi skulle have frokost kørte vi til den nærmeste lille by hvor og parkerede midt i et lokalt marked. Alle stoppede op, og enkelte var lige ved at blive kørt over fordi de skulle se på mig, jeg tror ikke ret mange af dem havde set et hvidt menneske før.

Derefter gik vi ind ad den mindste lille sti mellem to huse, og kom ind til et lille skur hvor 3 mænd var ved at grille en masse kød. Vi satte os ved nogle borde ved siden af to kenyanske politimænd med enorme geværer, og fik kort efter serveret 4 kæmpe fade med mad. To fade med noget indtørret majsgrødshalløj og salat, og to store fade med grillet gedekød. Inde ved bordet tog manden en stor panga frem og huggede kødet i små stykker. Så var maden klar til at spise. Selvfølgelig med fingrene og uden tallerkner. Som drikkevarer fik vi "bone soup" som ja, sikkert bare var vand kogt med knogler. Det var mælkehvidt, siet vand og angiveligt meget lækkert. Jeg smagte, og var ikke voldsomt imponeret.

Men maden var faktisk rigtig god. Især salaten var meget imponerende og gedekød på grill er bestemt heller ikke dårligt. Jeg var dog lidt bekymret for om min mave ville kunne klare bakteriepresset, men hidtil ingen problemer. Som nogle af dem siger, så kommer vi hjem fra Kenya med en masse sjove oplevelser, og sjove fremmede antistoffer som vi aldrig ville have fået hjemme.

Under alle omstændigheder var det en virkelig god dag. Det var fedt at komme ud og se de lokale små landsbyer og specielt sjovt at være med en hel flok kenyanere ude spise virkeligt kenyansk. Samtidig synes de bare det var mega sjovt at have en dansker med, så hele tiden lavede de sjov, viste mig alt muligt, lærte mig ord fra forskellige stammesprog, grinede af mit ynkelige forsøg på at drikke bone soup mm. Faktisk var det så sjovt at de fik mig overtalt til også at tage med dem ud fredag. Igen havde vi en rigtig god dag fyldt med sjov og ballade, men blev selvfølgelig også konfronteret med mange utroligt tragiske skæbner.

Ellers havde vi også en god weekend hvor vi desværre var nødt til at sige farvel til vores britiske kirurg og hans kone. Vi brugte lørdag i Meru, den nærmeste større by med at shoppe nogle af de madvarer vi ikke kan købe i Maua. Turen tilbage tager normalt en time, men den Kenyanske præsident holdt tale i en af byerne på vej hjem så alt var spærret af. Derfor kunne vi lige så godt stige ud af vores matatu (minibus) og høre præsidenten tale. Vi forstod ikke et ord, men følte os dog meget vigtige sådan at høre en live tale fra præsidenten.

Nå nu må jeg hellere stoppe, da jeg allerede har skrevet alt for meget, men kort til sidst kan jeg fortælle at jeg også i denne uge er på palliativ og i næste uge, som er den sidste på hospitalet, skal være på børneafdelingen. Senere skal jeg nok tilføje nogle detaljer omkring vores rejseplaner som efterhånden er ved at være på plads.

Ellers håber jeg at alle har det godt, og tusind tak for mails.

Knus Lise