Demonstration i Maua d. 23.2.10

Som nogle har hørt lidt om har der været lidt uro i Maua by. Det virkede i starten ret voldsomt hvor vi fik at vide at der var en demonstration uden for hospitalet, og at vi som hvide skulle holde os inden for hospitalets mure. Det var meget svært at finde ud af hvad det hele drejede sig om, så vi blev lidt urolige for sikkerhedssituationen.

Heldigvis har vi nu fået at vide at det drejer sig om en sunhedsklinik ca. 4 km. fra byen som for 30 år siden blev skænket til Methodist-kirken, og nu kræver en lokal politikker og nogle folk i området omkring klinikken at den skal gives tilbage til distriktet. Dette er en konflikt der har ulmet i lang tid, men lige nu blusser op. Heldigvis er der ikke rigtigt nogle i Maua der bekymrer sig om sagen, så de demonstrerende folk kom, demonstrerede og gik hjem da det blev aften. Forhåbentlig er det, det eneste vi kommer til at høre til den konflikt så vi hurtigst muligt kan komme tilbage til hverdagen.

Derudover har vi begge travlt på hospitalet. Katrine har travlt fordi lægen på afdelingen er syg, og jeg har travlt fordi det vælter ind med nye folk med pangasår. I løbet af weekenden var der indlagt 19 nye mænd og kvinder med pangasår! Da vi endelig blev færdige med at gå stuegang på afdelingen skulle vi over på operationsgangen hvor jeg brugte resten af dagen på, sammen med en clinical officer (C.O.) at sy sår sammen. Kl. 18 var jeg nødt til at give op, jeg var træt, dehydreret og med en bankende hovedpine og gad simpelthen ikke at sy mere. Så jeg gik hjem og overlagde, en smule flov, arbejdet til den utrættelige pensionerede engelske kirurg. Han er imponerende.

Når vi kommer hjem om aftenen er vi bare trætte! Det lykkes os at lave mad, men så er vi også ved at være færdige. Vi ser måske lige en film eller læser op på nogle af de bizarre tilfælde vi har mødt i løbet af dagen inden vi går tidligt i seng. Trætte, men optimistiske. Vi har begge set flere spændende/bizarre tilfælde her på 1,5 uge end vi nogensinde har i Danmark.

Jeg håber alle har det godt i Danmark.

Knus Lise