Blog d. 23.2.2008

En gåtur i Maua

Det er vist på tide at jeg får skrevet lidt om hverdagslivet uden for hospitalet. Det er altid en prøvelse at gå uden for hospitalets lukkede område. Lige overfor hospitalsporten er et lille marked hvor man kan købe alle de friske frugter og grøntsager man kan ønske sig. Man skal dog først krydse vejen som er intet mindre end en dødsfælde! Bilerne og motorcykler kører usandsynligt hurtigt og tager absolut ingen hensyn til bløde objekter som køer, geder, børn og medicinstuderende.

Jeg har hørt nogen beskrive vejforholdende som livet på savannen. Højest rangerende er elefanterne, som i trafikken svarer til busser og lastbiler. De tromler alt ned på deres vej og bremser ikke for noget. Derefter kommer minibusserne svarer til løverne. De tager alt undtagen elefanter, men er frygteligt dødbringende. Derefter kommer zebraer, gnuer og gazeller som henholdsvis er motorcyklister, cyklister og til sidst alle os bløde objekter som kan tromles ned eller blive spist af alle de andre.

Når vejen er krydset kommer man til en lille parkeringsplads fyldt med arbejdsløse mænd der "hænger ud", fordriver tiden og meget gerne kommer og giver hånd til de nye hvide i byen. Når man slipper forbi disse mænd skal man så forsøge at købe lidt frugt og grønt på markedet uden at betale alt for stor overpris bare fordi man er mzungu (Swahili, og betyder "hvid"). Alle vil gerne både snakke og handle, men deres engelskkundskaber er ofte ret begrænsede.

Efter at have overlevet en tur på markedet kan man så gå i det lokale supermarked. På vejen skal man dog være opmærksom på at børn gerne bliver så overraskede over at se en hvid at de gerne stopper op midt på vejen for at stirre. Ret farligt i et land hvor der er en udbredt mangel på respekt for vigepligt og andre smålige færdselsregler.

Supermarkedet er forholdsvis roligt, bortset fra de mange ansatte, som står ved hver eneste hylde og holder øje med at alt går helt rigtigt til (eller står og snakker sammen og ikke ser noget som helst).

Vælger man derefter at gå en lille tur i byen skal man være klar på utallige hilsner på engelsk, swahili, det lokale stammesprog eller måske et helt andet sprog, og desuden kan man sagtens have en lille hale af børn der synes det er vildt sjovt at råbe "mzungu" eller "hello, how are you" hvis man hilser tilbage udbryder der vild jubel og "hello, how are you" kan gentages i det uendelige. Ret morsomt når det er børn, men ikke helt så sjovt når det er de voksne mænd.

Herefter skal den farlige vej krydses igen, inden man kan komme tilbage gennem hospitalsporten, hvor der er rent, skygge, og ikke mindst fred og ro. Her kan man ånde lettet op. Endnu en udflugt til den store verden udenfor hospitalsmurene er veloverstået, og man kan nu gå hjem og slappe af efter en godt nok lille, men stadig meget oplvelsesrig udflugt til den store verden.

Rapport fra Maua, som den opleves de første gange man sætter sine hvide ben i byen.

Håber alle har det godt.

Knus Lise