Profile
Blog
Photos
Videos
Safari i Masai Mara
Jubii så kom vi endelig på safari, og det har været fantastisk! Vejret var perfekt, vores gruppe på 6 personer var god, vores guide rigtig god og der var rigtig mange spændende dyr.
Vi startede lørdag morgen med at forlade Nairobi og køre det meste af dagen mod syd. Sen eftermiddag ankom vi til teltlejren hvor vi skulle bo. Vi havde på forhånd ikke de store forventninger til en teltlejr, men vi blev overraskede. Der var både strøm, lys, bad og toilet i teltet. Oven i købet (for det meste) med varmt vand! Wow J
Lørdag eftermiddag kørte vi så vores første tur i Masai Mara, og hold da op hvor så vi allerede der mange dyr. Flere løver, en gepart, giraffer, elefanter, gazeller, gnuer, bøfler, spændende fugle mm. Helt surrealistisk. En lille ulempe var dog at vi syntes der var lige lovligt mange turister og nogle af bilerne kørte for tæt på især løverne. Og vi er ikke engang i højsæsonen. Derfor var vi også ret glade for at vi søndag skulle på en heldagstur ind i parken og derfor kom langt ind i parken med mulighed for at køre uden at møde ret mange andre biler.
Noget af det fedeste vi så i løbet af weekenden var en hanløve der jagtede en giraf. Det var altså for sejt at se den snige sig ind på giraffen og derefter sætte i lange spring. Det lykkedes ikke for løven, men det var vildt flot at se en løve i fuld fart efter en giraf. Jeg har fået nogle ret gode billeder af det, men jeg er ikke sikker på om kvaliteten her på bloggen er god nok til at vise det. Ellers må I se det når jeg kommer hjem J
Mandag morgen havde vi en tidlig start med solopgang over savannen og en tur rundt i noget af parken, inden vi kl. 10 satte kurs tilbage til Nairobi.
Nu er vi kommet tilbage til Maua, og jeg håber at kunne oploade bare nogle af de fantastiske billeder, så det er til at få en lille fornemmelse af hvor fedt det har været. I hvert fald er vi vendt tilbage med fornyet energi og faktisk var det helt hyggeligt at komme tilbage til Maua og møde nogle af alle de mennesker vi efterhånden kender her.
Fornyet energi har jeg også haft brug for på minførste dag tilbage, hvor jeg har assisteret til to kejsersnit med en læge der godt nok syntes det var for dårligt at jeg efter næsten en helt uge endnu ikke har taget imod en eneste baby endnu. Så nu har jeg fået en masse lektier for som jeg ikke rigtigt kan lave uden bøger. Og strømmen er gået på vores internet café så jeg kan ikke engang finde materiale på nettet…L.. hmm "this is Afrika" som de siger.
Jeg håber alle har det godt og jeg glæder mig til at høre mere fra Danmark.
Knus Lise
- comments
Kusine Helle Er slet ikke misundelig på din safaritur :-) Baby stadig intern.