Profile
Blog
Photos
Videos
Aloha!
Så er vi sørme landet i Bangkok igen igen!
I går tog vi en taxa fra Hua Hin til Bangkok. Efter at vi havde besøgt op til flere taxi-service-stande, fandt vi endelig en der var lidt billigere end de andre.
Vi fik sagt farvel til det dejlige hotel vi havde boet på, hvor vi mere eller mindre følte os som kongelige. Bagagen blev båret for os, en høflig hilsen hver gang vi gik ind eller ud og lobbyen, fantastisk rengøring, MEGET fin restaurant og så selvfølelig lige swimming poolen på taget af 5. etage - jamen altså.
Vores taxa chauffør virkede heldigvis, umiddelbart flink. Vi er altid lidt nervøse for hvilken slags chauffør vi får. Vi har jo både oplevet flinke, sure, vrede, på stoffer-chauffører og mange andre.
Ham her virkede relativt normal. God start.
Det blev da også en hyggelig 3 timers tur. Han var okay til engelsk, så vi kunne fører en samtale med ham. Vi snakkede om de ting vi så, om kongen og om det Thailandske politi, som til vores overraskelse, er helt igennem korrupte.
Han fortalte os, at thai'erne er bange for politiet, for det eneste de vil, er at tage ens penge. Chaufføren forklarede os et scenarie: Hvis f.eks. hans hus blev røvet, og han opsøgte politiet for at få opklaret forbrydelsen, ville deres første spørgsmål være, hvilken værdi der alt i alt var blevet taget for. Hvis værdien f.eks. var 500.000 ville politiet have 250.000 for at opklare forbrydelsen. Jo større forbrydelse, jo flere penge for at få det opklaret.
Flere gange på køreturen, var der trafikprop. Vores chauffør forklarede os at dette skyldtes at politiet var der et eller andet sted - og rigtig nok, så vi en flok politimænd, for enden af hver trafikprop.
Vi snakkede også med ham om hans familie. Han havde en kone, en datter og to drenge. Hans datter var på alder med mig (Tascha). Vi snakkede om, hvor meget han elskede hans datter. Ja, han sagde faktisk til os, at han elskede hans datter mere end han sønner?? Nå, men den her datter studerede til læge på det bedste universitet. Han fortalte os, hvor utrolig klog hans datter var.
På et tidspunkt spørger han "ehm excuse me..lady.. do your papa love you?". Vi forklare ham, at begge vores forældre elsker os højt. Grunden til at han spurgte, var fordi at han aldrig ville lade hans datter tage på sådan en rejse som Jonas og jeg er på. Han forstod ikke helt, hvordan ens forældre kunne elske en, når de lod en rejse ud i verden i 3 måneder, helt alene. Vi prøvede at forklare ham, at forældre-barn forhold ikke er helt det samme i Danmark, som i Thailand, men han forstod det vist ikke helt.
Vi spurgte ham, om hans datter havde en kæreste - der havde da været nogle, men han kunne IKKE LIDE DEM! Hun skulle ikke have en kæreste før hun var færdig som læge, hvis da overhovedet nogensinde!! Han blev også lige nød til at spørge, om mine forældre viste at Jonas eksisterede...
Jonas og jeg har før snakket om, at thai'erne er meget åbne omkring at give komplimenter. Slet ikke lige som i Danmark, hvor folk ikke kunne drømme om at gå hen og klaske en fremmed på skulderen og sige "hold kæft hvor ser du godt ud". Men det gør de altså her i Thailand. Således komplimenterede chaufføren utallige gange mit udseende. Jeg var åh så smuk, Jonas var en heldig fyr, jeg lignede jo filmstjerne - se hvordan alle mændene kigger efter hende osv.
Men det viste sig også, at han meget gerne ville have nogle drikkepenge. Igen er thai'ere meget åbne, så han spurgte os, om vi ikke nok syntes, at han skulle have 50 baht i drikkepenge til mad. Ja, det endte med, at vi gav ham 100. Vi følte os næsten helt forpligtede til at give ham mere end vi egentlig ville have givet - for vi kunne jo ikke få os selv til at sige nej?
Efter lidt mindre en 3 timer ankom vi til Villa Cha Cha. Det er det hotel vi boede på første gang vi kom her. Vi følte os straks godt tilpas, og var glade for at vi havde valgt dette sted igen.
Efter en god frokost valgte vi at tage til det kendte og meget store shopping center, MBK. Der er ALT hvad hjertet begærer, og formentlig mere.
Der var iskoldt, og efter kort tid frøs vi. Vi havde jo bare vores normale påklædning på (short og t-shirt). A/C'en var meget effektiv derinde.
MBK er 7 etager høj og som tidligere sagt, MEGET stort. Rulletrapperne gik på kryds og tværs af hinanden og det var ikke noget problem at farer lidt vild. :)
Vi brugte ca.3 timer derinde, og fik heldigvis KUN købt én ting hver. Jeg (Tascha) købte trucker-solbriller, så jeg er klar til roadtrip.
Da vi kom hjem igen, spiste vi aftensmad og fik så en times tid til at gå med lidt aftenbadning i poolen.
Når man sådan ligger og plasker rundt i en fin pool kl. 21.00, der er god musik i højtalerne, oven på en lækker aftensmad og man har det fantastisk sammen, så føler man sig ganske privilegeret...
I dag, d. 29. juni, har vi været flere forskellige steder i Bangkok - men for det første sov vi længe. Det var skønt.
Vi startede med at tage til Lumpini park. Vores guidebog beskriver parken, som åndehullet i Bangkok, hvor man kan komme lidt væk fra bilos og larm.
Det var en rigtig køn park og stor. Vi startede med at gå hen imod legepladsen. Hehe.
Det viste sig desværre at være en plastic legeplads i stedet for en naturlegeplads, som vi egentlig havde regnet med.
Lidt længere henne så vi et udendørs fitness-center. Vi eksperimenterede dog ikke med med nogle af redskaberne, men fornøjedes i stedet med at kigge på nogle STORE mænd, der kæmpede med nogle tunge vægte.
De 4 søde piger fra Jylland, som vi mødte på husbåden, besøgte parken, sidste gang vi var i Bangkok. De havde fortalt os, at der var nogle store veraner. (er ikke sikker på, om de hedder veraner? Men kig billeder, når de kommer ind). Vi havde ind til videre ikke set nogle af disse skabninger, men pludselig ser vi en. Meget stor, i hvert fald taget i betragtning af, at de går frit omkring.(selvom de vist ikke gør noget - tror jeg?) Den var omkring 1,5m fra snude til hale. Uuuuh. ad.
Men det var nu morsomt. Derefter fik vi øje på mange flere. Der var mange, men alle var heldigvis ikke SÅ store.
Der var søer rundt omkring, hvor dyrene holdte til i vandkanten. Da vi så, at folk sad ubekymrede rundt omkring, tæt ved vandkanten, valgte vi også at slå os ned. Vi blev dog enige om, at det nok var bedst, at der kun var én af os, der kunne læse, så den anden kunne holde øje med, om der skulle komme en veran ;)
Derefter tog vi videre til Chiantown. KAAAAOOOS.
I det vi trådte ud af bilen, var vi omringet af tonsvis af folk, mad, skilte og andet. Man skulle lige stoppe op og trække vejret roligt, for ikke at få klaustrofobi.
Vi blev sat af ude på en stor vej, men vi ville gerne finde en mindre vej, med et marked af en art.
Vi fandt en sidegade med et marked. Igen var der tonsvis af folk, på en vej der ikke var bredere end end 1,5m.
Der var SÅ mange ting. Vi fandt en lille madbod med majs. Jeg fik et bæger med friske "af-plukkede" majs, med salt og smør. Mmmhhh!
Vi kunne ikke rigtig finde ro og lyst til at kigge på noget, da det var noget af en udfordring i sig selv, at komme fremad. Men det var en oplevelse.
Bagefter tog vi hen til New Road Guesthouse. Vi fandt Jacob, og snakkede en halv times tid med ham. Det var rart at se ham igen, men vi kunne desværre ikke finde en aften, hvor vi alle kunne mødes. Så vi sagde "på gensyn, næste gang vi er i Thailand, eller du er i Danmark" :)
Jonas købt sig i jakkesæt i Hua Hin og har nu bestemt sig for, at han vil have et par bukser mere. Jacob fortalte os om en skrædder, som han sender alle kunder fra New Road Guesthouse hen til. Derudover bruger Jacob altid selv denne skrædder hvilket resulterer i rabat til Jonas. Jacob var så sød, at sende en sms til skrædderen, så han viste at vi kom, og at vi kendte Jacob.
Så Jonas fik bestilt to par bukser mere.
Her til aften har vi spist aftensmad på hotellets restaurant, og fået snakket lidt med den søde servitrice der er her. Det var også hende vi snakkede med sidste gang vi var her.
Så har vi brugt lidt tid på at vandre rundt på Khao San road, som stadigvæk virker kaotisk, efter tredje besøg. Vi fik en drink på en bar med god live musik.
Nu er vi "hjemme igen" og er klar til at hoppe i seng. :)
Kærlig hilsen
Tascha og Jonas
- comments