Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle I dejlige mennesker!
I dag er vi landet på stranden Hat sai Kaew, også kaldet "Diamond Beach". Dog vil vi mene, at der var lidt mere "Diamond Beach" over det tidligere sted - men dette er også okay.
Her er i hvert fald meget mere liv.
Vi tjekkede ud kl. 11.30, med fuld oppakning og bevægede os op mod en taxa. Dette medførte en gåtur med let stigning, men i ENORM hede.
Endnu engang fik vi lov at opleve de åbne pick-up-taxa og deres vanvittige kørsel. Dog kørte denne chauffør en del pænere.
Her sad vi så og stegte i middagssolen i ca. et kvarter. Puuuuh.
Frem kom vi, og erfarede straks, at dette sted var meget mere kommercielt og turistet end det andet sted. Men okay - vi kom her jo fordi, at vi ville finde nogle andre back-packere at snakke med.
Efter ankomst, fandt vi det første og bedste sted, som faktisk så helt godt ud.
"Do you have any rooms?" - spørger vi. "No" - siger receptionisten og griner. Hmm.
Fuldt booket alle steder.
Vi er desperate efter at finde et sted MED DET SAMME, da vi er lige ved at overophede med al vores bagage.
Vi bevæger os længere ned i byen, og finder igen det første og bedste sted hvor der står "Rooms for rent".
Heldigvis kan vi få et rum her. Standard: LAV!
Thai'ere har simpelthen ikke forstand på farvesammensætninger. Pink blomstret sengetøj, blå reol, pastel grønne vægge og skrig grønt toilet med blå bruser.
Nå, men én ting er farverne, en anden ting er de mange myg der er på værelset, alle de små kryb i vores seng og sidst men ikke mindst vandet i vandhanerne, som er gult og STINKER! Det stinker så meget, at vi ikke går i bad i aften - det er mere ulækkert at gå i bad, end at lade være.
Skidt pyt med det, vi tager alligevel videre i morgen, da dette sted ikke lige er os alligevel.
Da vi havde fået slået os ned på værelset, gik vi ud for at få noget mad. Forinden smurte vi et tykt lad solcreme på, for ikke at få mere sol i dag.
Efter maden tog jeg (Tascha) en lur i sengen fyldt med kryb (Jonas er meget bange for de små dyr, så jeg måtte lige prøve-sove sengen for ham), mens Jonas gik på internet café, for at finde ud af om vi kunne komme til en national park, der ligger på fastland.
Da Jonas kom tilbage, bestemte vi os for at få en omgang massage, for derefter at gå til stranden og bade.
Massagen var spændende. Det kostede kun 300 baht (Ca. 50 kr. ) for en times massage - EN TIME! Vi fik lagt os til rette, og så gik de små thai-kvinder ellers i gang. Det var deeeejligt.
Jonas blev taget godt og grundigt på numsen og fik stukket fingre i ørerne, mens min massage dame fik mig ud i nogle meget indviklede udstræknings-positioner. Interessant.
Derefter fik Jonas sig en dukkert i det varme vand.
Aften er gået stille og roligt - vi har ikke fundet nogle back-packere at snakke med, men der var en meget hyggelig stemning på stranden her til aften. Hyggelige lys overalt, og små borde i sandet. Der var live-musik ét sted og underholdning et andet sted. Vi så også to yngere drenge, lave et ild-show. De var helt dygtige.
Til dessert fik vi en pandekage, lavet fra en lille strandbod, med chokolade og banan i. mmh.
Nu sidder vi så begge på net-cafe og får styr på billeder og blog.
I morgen har vi bestemt os for at tage en speedbåd ind til fastland, derefter bliver vi fragtet i mini-bus til en lille provins der hedder Trat, for derefter at tage en ny båd mod øen Koh Chang.
Koh Chang er meget større end Koh Samet, og derfor er der også mere at se.
Der er forskellige trekking ture og elefant ridning, og Jonas har fundet et rigtig fint hotel på nette, som vi har booket i tre nætter.
Slut herfra. God weekend alle sammen!
Kærlig hilsen
Jonas og Tascha
- comments
Mor (Jeanette) Dyr i sengen og så jer to, utroligt at I har fået noget søvn !!! I kæmper med varmen, men det ser ikke ud som om, det tager fornøjelsen fra jer. I smiler og ser glade ud på billederne.... Men I vender jer vel mere og mere til varmen ? Kærligst Fam. Wahl
Tascha Haha - vi klarede det. Vi sov oven på sengetøjet og dynen, og så brugte vi håndklæder som tæpper. hmm, af og til er varmen for meget - det kan f.eks. slå mig helt ud på forhånd, at vi skal gå med vores store rygsæk. Det er simpelthen ufatteligt varmt og hårdt med den på ryggen. Men jo, vi vænner os stille og roligt til det. Kys og kram Tascha
Liselotte Hej med jer Dejligt at læse jeres blog, og endnu mere dejligt at se billeder, hvor to glade familiemedlemmer er kommet godt frem og allerede har en masse gode oplevelser med i bagagen. Det er først i dag jeg kom til at tænke på jeres blog. Kan i nu have det godt og passe på jer selv. Vi er nu på banen her i Årslev. Kærlig hilsen fra os alle
Tascha Hej Lotte :) Ja, vi er kommet godt frem og har det rigtig godt. indtil videre har næsten kun haft positive oplevelser, så det er rigtig dejligt. Ja, vi får hurtigt nogle oplevelser med i bagagen, for der sker så meget. Håber I alle har det godt derhjemme. . kærlig hilsen Tascha og Jonas