Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle sammen!
Sikke en dag vi har haft, idag.
Idag er rejsen gået til øen Koh Samet.
Alarmen vækkede os kl. 08.00 - morgenmaden bestod af toast, spejlæg, kaffe og juice. Godt, at man også kan få noget ikke-eksotisk mad her i Thailand ;)
Derefter stod den på pakning - Jeg (Tascha) havde selvfølgelig klaret det meste aftenen i forvejen, hvorimod Hr. Schøsler, skulle skubbes igang med pakningen. Diverse indkøb i Mike shoppingmal dagen forinden, gjorde lige taskerne lidt større og lidt tungere, men vi fik plads til det hele.
Omkring kl. 10.30 tjekkede vi ud af hotellet, og satte os til at vente i hotellets lobby, hvor vi bl.a. fik oploadet billeder som I kan se :) Mens vi ventede, kom monsunen - det resulterede i kæmpe lyn, brag og tonsvis af regn. Vores hotel RS. Seaside, lå, som navnet også hentyder til, lige ud til stranden, hvilket gjorde at vi fik hele uvejret at opleve på første række. Fantastisk og også lidt nervepirrende. Vi skulede hele tiden hen til den elmast der stod lige ved siden af os, da deres el-installationer ikke lige er helt i top (som et billede også viser).
Ca. kl. 11.30 blev vi hentet af vores mini-bus chauffør. Vi fik lidt travlt, da vi ellers først havde regnet med at blive hentet kl. 12.00.
Vi kom ind i den lille bus, som skulle fragte os til Koh Samet-færgen.
Udover os, skulle en flok Thailændere med, og et par bestående af en thailandsk mand og en engelsktalende kvinde. Denne kvinde, skulle senere hen vise sig at være til stor hjælp for os.
Vi fik snakket lidt med kvinden, omkring vejr og vind, om nationalitet og selvfølgelig også om Koh Samet.
Endnu en gang fik vi den vanvittige kørsel i Thailand bekræftet. Vores chauffør kørte, som om vi havde en tornado bag os. Eder og forbandelser strømmede ud af den lille thai-mands mund, som bare pokker.
Efter en halvlang og nervepirrende tur, stoppede mini bussen, og satte os af ved et øde sted med en smadret vej - hvad skulle vi her?! Vi kunne ikke rigtig se noget vand, og chaufføren snakkede ikke rigtig engelsk... meget spændende.
Her kom den engelsk talende kvinde os til hjælp - hun boede selv på Koh Samet, og kendte til det hele. Vi var stoppet her, hvor der var en lille butik/bod-af-en-art. Planen, ifølge chaufføren, var så, at vi skulle bruge nogle af alle vores turist penge, inden vi skulle videre.
Men den flinke engelsk talende kvinde, fortalte os, at vi ikke skulle købe noget, og at vi skulle med færgen inden så længe. Derefter smuttede hun og hendes kæreste, med nogle scootere, og Frk. Wahl og Hr. Schøsler stod nu helt alene. Hmm..
Heldigvis viste det sig, at chaufføren senere førte os hen til færgen. I mindst 35 grader, skulle vi nu gå en 10 minutters tid, med fuld oppakning, hen til færgen. Godt med nogle gode rygsække!
Sejlturen der hen, gik fint. Vandet var smukt, og vi havde god udsigt til små fine øer, og selvfølgelig også til Koh Samet.
Den store overraskelse kom så, da vi skulle af færgen igen.
Vi sejlede hen mod den smukkeste hvide sandstrand, men der var ingen bro eller andet, hvor færgen kunne lægge til? Vi begyndte straks at udtænke planer om, hvorledes vi bedst kunne svømme ind til bredden, uden at computer, kamera og hele vores oppakning ville blive total gennemblødt.
Heldigvis fik vi ikke bruge for disse planer, da en lille pram med en motor kom og hentede os.
Dog var denne pram-lignende-tingest også noget af en oplevelse. Vi sad en hel flok mennesker rundt på båden, på en 50 cm bred kant, med bagagen i midten.
Jonas og Tascha holdte godt fast om hinanden :)
Vi kom i land, og blev straks shanghejet af nogle sælgere, der ville tilbyde os et sted at bo. Men vi var kolde - som kun stivfrosne danskere kan være det - og sagde NEJ TAK!
Vi havde fået afvide af den engelsktalende kvinde, at vi blot skulle tage en taxa, og se hvor vi endte.
Vi fandt taxa skiltet og fandt to dovne taxa chaufføre. Den ene af dem røg noget der lignede hash (Jonas fortalte dog Tascha, at det bare var blade. Hvilke blade er dog ikke til at vide). Vi prøvede at komme i kontakt med den anden chauffør, men han var åbenbart for doven - derfor stod valget imellem blad-rygende thaimand, eller bladrygende thaimand. Nå.
Oven i det, var taxaen en pick-up-truck hvilket betød, at eventuelle passagere skulle sidde oppe på ladet.
Vi aftalte et sted og en pris med chaufføren og kravlede op på ladet. Er du gal, en vild køretur.
Det var som om vi befandt os på en offroad i Congo! Vi kørte i fuld fart på en grusvej, fyldt med huller, op og ned, og som den eneste sikkerhed for ikke at støde fatalt sammen med en anden bil, dyttede chaufføren i de skarpe sving, inden han, med fuld hastig, kørte igennem svinget.
Det var lidt som en skræmmende tur, i en forlystelses park - bare lidt mere autentisk.
Vi kom frem til stedet - og jeg siger jer... vi er landet i paradis.
Dog er jeg ikke i tvivl om, at vi kan finde endnu skønnere steder, men dette sted ligger en fantastisk standard.
Det er helt utroligt. Vi bevæger os igenenm små stier fyldt med grønne planter og smukke blomster. På den ene sider ligger der smukke bungalows og på den anden side, den kridhvide strand, og det azurblå hav.
Den bungalow vi bor i, koster 350,- per nat for os begge, inkl. morgenmad. Den ligger på et lidt højere punkt. Når vi åbner øjnene, ser vi ud af et vindue, med den flotteste udsigt.
Vandet er varmere end en opvarmet pool og det er bare så fantastisk.
Samtidig er der god stemning og det hele er meget idylisk.
Da vi kom lidt sent, er det først blevet tid til aftensmad nu.
Så nu vil vi bevæge os ned til restauranten, få noget lækkert mad, og evt. Et par lækre drinks.
Vi håber at møde nogle folk, vi kan snakke lidt med.
Paradis-hilsner og kys og kram fra
Jonas og Tascha
P.s. I morgen kommer der billeder af dette smukke sted
- comments