"Hello special suit for you my friend.

No thanks.

Where are you from my friend?

Denmark.

"haj med daj" - You want suit?

No thanks.

Oohh come on, special suit for you mister, very cheap very good HUGO BOSS.

No thanks.

You come back tomorrow then!"

Sådan har det kørt ca. 30-40 gange i dag, sikke en masse jakkesæt jeg er blevet tilbudt.

Vi startede dagen ud med at sove længe, igen, hvorefter vi fandt vores varme tøj frem (lange bukser) for at tage til Grand Palace, det største palads i Bangkok. Da vi kom derhen kl. 13 kom der en mand hen og sagde, at han var fra turist politiet og at paladset var lukket til kl. 15 fordi kongen havde beordret speciel bøn for thai folkene. Noget i forbindelse med demonstrationerne.

Han foreslog os at vi skulle tage en tuk-tuk (motor-tri-cykel) rundt i Bangkok og se de mindre paladser, prisen ville være 60 Baht. Det sagde vi ja til, da han lød meget oprigtig.

Vi landede ved det første tempel hvor der var en masse flotte ting at kigge på, en masse urner hvor noget af kongefamilien var "begravet", munke, en 24m høj guld buddha og en masse andet.

Derefter ville han have os hen til en skrædder og kigge 5 minutter, fordi han er "government controlled" som han sagde, og han ville miste sit job hvis han ikke gjorde det. Op i ***** med det, hvis han var statskontrolleret chauffør så ville han ikke tage os hen til en skrædder. Men hvad faen, hvis det hjalp ham. Vi tog derhen og lyttede til hvad de havde at sige, og smuttede så igen. Derefter ville han sgu have os hen til en juvel butik, jaja, fint nok, vi tog derhen og kiggede. Tascha prøvede at prutte priserne ned til 1/7 af hvad startprisen var, og da de bestemt ikke var tilfredse med dette smuttede vi igen.

Dernæst tog han os hen til turistinformationen og han sagde vi skulle gå ind, men da vi ikke rigtig vidste hvad vi skulle der så snakkede vi bare lige lidt med ham der stod derinde.

Okay, SIDSTE skrædder lovede han os, bare lige 5 minutter, vi behøvede ikke at købe noget. Jeg gik ind og spurgte om nogle priser og så smuttede vi igen.

Så endelig sagde han at der ikke var flere forretninger vi skulle kigge i, og vi blev kørt hen til et andet forholdsvis stort tempel hvor vi kiggede lidt rundt og tog nogle billeder. Det er så ufatteligt stort, men da vi havde lidt travlt på det tidspunkt skyndte vi os videre så vi kunne komme hen til Grand Palace.

Efter vi var kommet hen til paladset begyndte vi at undre os lidt - faktisk tror vi slet ikke på at paladset har været lukket, men at ham "turist politi manden" faktisk bare var en "hustler", der ville have os med tuk-tuken og ind i de skide butikker. Men hvad dælen, vi fik tiden til at gå og fik set lidt af Bangkok bag i en tuk-tuk, som i og for sig også er en oplevelse, så det er okay. Vi spurgte efterfølgende i receptionen og de sagde, at hvis en tuk-tuk vil have os hen i en butik og vi siger nej, og han alligevel gør det, så skal vi ringe til politiet.

Vi kom ind i Grand Palace, betalte ca. 100 kr i indgang og gik rundt i vores varme tøj og svedte som sindsyge. Det hele var simpelthen så enormt stort og flot. Alting var lavet i primært guld, men også en masse andre skindende farver. Der var mosaik mønstre (tror jeg det hedder) overalt på bygningerne. Vi startede med at gå ind i det største tempel, hvor der sad nogle munke og messede samt nogle turrister der sad og lyttede og kiggede. Desværre måtte vi ikke tage billeder derinde, men det går nok, vi har fået en masse andre gode billeder af omegnen.

(Jeg Tascha, var fascineret af stemningen. Man er omgivet af troende mennesker, i den smukkeste hal, hvor der sidder en meget hellig buddha statue, hævede 5 meter op over os. Ingen må vende fødderne mod statuen, og stemningen er helt elektrisk af "hellighed" og noget uopnåeligt på en eller anden måde. Buddhisterne er meget udtryksfulde i deres tro, og alle steder er der små steder, hvor man kan ofre noget til Buddha og bede til ham. Jeg kan godt lide det. Selvom det er en kliché at sige det, så syntes jeg at det er smukt.)

Vi gik derefter videre rundt om bygningen og fandt flere hundrede meter lange vægmalerier fra gulv til loft. Det specielle ved dem var, at de skinnede så utrolig meget, der var nemlig blevet brugt guldmaling. Alt det guld som de bruger i Thailand til alle deres buddha-ting bliver importeret fra Australien og Hong Kong, og selvfølgelig også fra Thailand selv. Der skal jo noget guld til for at male alting med guld. Malerierne viste en masse historie, og vi kunne genkende nogle af figurene og handlingerne i billeder, fra det teaterstykke vi havde set, aftenen forinden. Det var sjovt at kunne se ligheder.

Klokken var mange (og det var bestemt ikke blevet køligere) og vi bevægede os hen mod udgangen, men fandt så en endnu større bygning, her stod der en masse vagter (garder lignende) i hvidt tøj. De stod med deres geværer og kiggede ud i luften. Gad vide hvad de passede på, for der var ingen inde i bygningen. Vi kunne læse os frem til at den store bygning var hovedbygningen i hele paladset, som tjente til formål at huse udenlandske diplomater når de kom på besøg i Thailand. Samt den royale families residens og forskellige statskontorer. Det så i hvert fald rigtig flot ud udefra, vi måtte bare ikke gå ind. Faktisk var der ingen steder vi måtte gå ind på nær templet i midten.

Vi smuttede ud derfra kl. 1630 og tog en taxa hjem til hotellet (6 kr) for at spise tiltrængt aftensmad og en tur i poolen efter sådan en svedig dag.

Efter maden sad vi lidt nede og kiggede på computeren og læste, for at gøre os klar til at gå rundt på turistgaden igen om aftenen. Klokken blev omkring 21 før vi fik taget os sammen. Tascha skulle lige lidt op på værelset og ligge foran Air-Conditionen for at køle ned, hun var helt ophedet :)

Så startede menneske myldret ellers, de her sælgere ved godt at de har med turister, med mange penge at gøre. De kæmper simpelthen om retten til at sælge os et eller andet.

Ping-Pong-Show(kun folk med urent sind ved hvad det er), skræddere *30, roser, hængekøjer, armbånd, ure, lysende-ting-til-at-kaste-i-luften, tuk-tuk ture, massage, drinks, tatoos. Det var de mest frembrusende sælgere der fulgte os ned af gaden og prøvede at få os lokket i deres net. Men ak, ikke EN gang lykkedes det dem, og vi gik faktisk hjem uden at have købt noget som helst, udover en drink og en skål mango (UDEN opfordring). Da vi var lige ved vores hotel så Tascha et skilt hvor der stod fodmassage i en halv time for kun 100 baht (17kr), så det skulle vi da lige prøve. Det gjorde lidt ondt, men var ret godt alligevel.

Når ja, vi mødte også nogle sælgere uden foran Grand Palace tidligere på dagen. Vi har hermed erklæret dem, for de mest aggressive sælgere, vi endnu har mødt. Det var en yngre mand der ville sælge paraplyer og en gammel dame (der så meget mærkelig ud) der ville sælge os postkort. De kom helt tæt på os, stak deres hovedet helt op i næsen på os. Vi sagde nej til dem, da vi gik ind, og da vi kom ud igen prøvede de da lige en gang til. Vi prøvede at forklare dem, at de ikke får nogen til at købe noget af dem, med dén attitude - tværtimod! - men de var ligesom forblændet af at ville sælge deres ubrugelig ting.

Nu er vi tilbage på hotellet og er faktisk ret godt trætte efter en lang dag med masser af mennesker, trafik, støj, bilos, mados samt et bombardement af kulturelle ting.

Nat nat