Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Så kom dagen hvor vi besluttede os for at checke ud af vores dejlige hotel på den store hvide sandstrand, white sand beach.
Kl. 0930 blev vi hentet af en minibus på hotellet og satte kurs mod færgen.
Kl. 11:00 ankom vi på den anden side, på fastlandet. Vores receptionist havde fortalt os at vi ikke skulle skifte bus under turen, men alligevel blev vi smidt ud af bussen og blev bedt om at vente i ca. 20 minutter i guidens kontor. 1 time og 10 minutter efter kom bussen endelig og der var kun lige 2 sæder tilbage til os på midterste række. Her fandt jeg (Jonas) hurtigt ud af at vi sad dårligt, så jeg fik dem oppe på første række til at fjerne deres tasker så jeg kunne komme til at sidde der og kigge ud af ruden.
Her begyndte 5 timer og 30 minutters rædselskørsel med mini-bussen. De thailandske chauffører kører simpelthen så forfærdeligt og dårligt. Konstant med 4-5000 omdrejninger. Efter et par stop hvor vi var inde og købe lidt frugt og snacks ankom vi endelig til Bangkok ca kl. 1800. Da vi kørte igennem byen på motorvejen der er bygget over byen kørte vi lige igennem en af zonerne hvor der er sammenstød mellem demonstranter og militær. Vi kunne se 3-4 kæmpe røgskyer meget langt væk fra byen, og dem kørte vi lige hen over. Men heldigvis så blev vi ved med at køre i et godt stykke tid før vi ankom til vores destination. Vores chauffør satte os bare af et eller andet tilfældigt sted, så vi tog vores tasker på og gik op af vejen for at spørge nogle hvor vejen hvorpå vores hotel lå. Det viste sig så at han faktisk helt tilfældigt havde sat os af 50 meter fra hotellet. Vi ser op og ned af den her beskidte og kedelige gade, men går ind i en flot have, hen over en bro og med vandbassin og pool. Rigtig hyggeligt sted uden særlig meget larm.
Vi fandt et rum til 1200 baht, ca samme pris vi har betalt alle andre steder. Rummet er lidt lille, men fint rent. Lidt slidt, men stadig udmærket. Vi havde på forhånd læst at værelserne skulle være virkelig rene, og det var hovedårsagen til at vi valgte netop dette hotel, og så også fordi at det lå lige ved siden af Khao san road (turistgaden).
Efter at have checket ind på værelset og lige pakket lidt ud valgte vi at gå ned at spise for derefter at gå ud og kigge lidt på gaderne. Vi gik lidt rundt og kiggede på alle mulige forskellige ting, men det lykkedes os faktisk at lade være med at købe noget som helst. Da klokken nærmede sig 22 var vi begge rigtig trætte og ville bare i seng.
Vi sov så de næste 14 timer :)
Hej hej herfra.
Jonas og Tascha
- comments