Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
I dag stod vi sent op - vi havde lige nogle "små mænd" vi skulle have ud af hovedet, inden vi kunne stå op. ;)
Vi nåede liiige akkurat at få morgenmad, selvom vi lige var lidt for sent på den.
I dag tog vi til togstationen i Bangkok, hvor vi fik købt en togbillet til Chiang Mai, med afgang i morgen. Vi valgte at tage dags toget, så vi kunne se turen derhen. Det skulle være en meget smuk tur.
Derefter tog vi hen til et af de utallige shoppingcentre, dette hed Robinson. Den eneste rigtige grund til at vi tog der hen, var sådan set fordi jeg havde set en af pigerne købe sådan en fin pengepung, som jeg simpelthen også måtte have, og så selvfølelig også for at få lidt ud af dagen.
I den sammenhæng fik vi også kørt lidt med tuk-tuk (uden nogle uventede skrædder-besøg!), som jo egentlig også er ret sjovt.
Da vi kom tilbage var det meningen af vi skulle have set pigerne dykker-film (en film af pigerne der dykker). Men det viste sig at NRGH's dvd rum var lukket pga. ombygning. Derfor begav vi os ud i byen for at finde en internet café hvor vi kunne se filmen. Men de steder vi fandt, var der ingen dvd-drev. Super træls. Jonas og jeg overvejer nemlig at tage et dykkercertifikat på Koh Tao - eller egentlig overvejer Jonas det ikke, for han vil super gerne, det er mere mig (Tascha), der lige skal have taget mig sammen. Filmen skulle lidt have været en god motivation for at gøre det. Men nu får vi at se.
Så vi fik tilbage til NRGH igen.
Pigerne skulle bruge eftermiddagen på at pakke, da de skulle flyve 23.30 i aften. Øv øv.
Så stødte vi lige på Jacob. Vi aftalte at vi skulle komme og besøge ham og Victoria til dessert. Det passede os rigtig fint, da vi så kunne spise aftensmad sammen med pigerne, her den sidste aften.
Efter en hyggelig aftensmad med pigerne, fik vi sagt farvel og tak for den rigtig gode tid vi har haft med dem. Sådan nogle søde piger! (se billed fra lobby).
Kl. 20.30 gik vi over til Jacob og Victoria. Vi fik vejen forklaret, men gik alligevel lidt forkert. Men vi fandt det da :) De bor i en stor stor bygning med 31 etager. Vi skulle skrive under på at vi skulle besøge Jacob, og vi skulle lukkes ind. Uha uha.
Da vi fandt lejligheden, blev vi mødt af en stor-smilende Victoria! (fra Sverige). De bor i en rigtig fin, lidt mindre lejlighed, med en fantastisk udsigt ud over Bangkok.
Her havde vi en rigtig rigtig hyggelig aften. Det er altså nogle dejlige mennesker!
Omkring 23.00 vendte vi snuden hjemad, da vi selv skulle tidligt op dagen efter.
Vi fik pakket de sidste ting sammen, og så på hovedet i seng.
Kærlig hilsen
Jonas og Tascha
- comments