Profile
Blog
Photos
Videos
Hej! :D
Nu er vi landet i Chiang Mai, helt oppe i det nordlige Thailand.
Vi tog den lange togtur på 13 timer. Vi havde valgt at tage dags toget, da vi havde hørt, at turen skulle være rigtig flot.
Efter de første 3 timer, havde vi stadig ikke set noget flot natur? Nå, det kom jo nok senere, tænkte vi.
Vi havde betalt for at få en plads med air-condition. Og ganske rigtig var der da også air-condition i den første ½-1. time, men så var det så også slut.
I det mindste var der "fans" i toget - men lige akkurat den som var over vores sæde, virkede selvfølelig ikke. Hmm.
Efter 4-5 timer, fik vi lov til at flytte vogn. Det var da altid noget.
Her var sæderne bare fuldstændig ødelagte og de små borde der sidder fast på bags siden af stolene, kunne ikke sidde fast, så man blev nød til at have bordet slået ned hele tiden.
På hele turen, så jeg (Tascha) ET sted, hvor det var flot, men det var måske også kun omkring 5 minutter ud af 13 timer.
Alt i alt en ret dårlig tur - selvom vi begge var enige om, at turen ikke virkede så lang, som den egentlig var. Det var da altid noget.
Vi ankom til Chiang Mai station omkring kl. 21.00, hvor vi blev overfaldet (bogstaveligt talt) af taxa chauffører. De omringede os og råbte næsten af os. "Hvor skal I hen?!" "Jeg har billig taxa", "Hvor skal du hen Sir?!" osv osv.
Til sidst var der en af dem, der fik lov til at kapre os, og vi hoppede ind i taxa'en.
Vi tog hen til det hotel vi havde bestemt os for hjemme fra, men vi havde ikke booket noget rum, så vi var lidt spændte på, om vi kunne få et værelse så sent. Det kunne vi heldigvis.
Rummet var ganske fint, og til kun 600 baht pr. nat. Ganske billigt.
Vi nåede kun lige at stille vores ting, før vi skyndte os ud igen, for at finde noget aftensmad. Vi havde ikke fået et eneste ordentlig måltid mad på toget, så vi var godt sultne. Heldigvis havde de åbent alle steder, på trods af den lidt sene tid.
Efter aftensmaden tog vi en øl på vores eget hotel, hvor vi snakkede lidt med en dansker.
Og så faldt vi ellers omkuld i sengen, og sov laaaang tid.
Kærlig hilsen Jonas og Tascha
- comments