Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Hej!
I dag har været en dyr dag, og alligevel har det været den mest indbringende dag. Nå. Og hvordan kan det så lade sig gøre?
Jo, vi valgte at tage til "New Road Guesthouse"...
Vi kom til at sove længe, igen i dag. Men ja, det er jo ikke fordi vi ikke får noget ud af vores dage pga. det. Vi spiste vores lækre morgenmad, yoghurt med frisk frugt og museli.
Vi havde dagen i forvejen planlagt at vi ville tage hen til New Road guesthouse, for at købe en tur til Kanchanaburi. Så vi gik hen i receptionen og spurgte om det var sikkert at tage derhen - damen sagde at det ikke var så godt.
Derfor ringede vi til New Road Guetshouse, for at høre deres mening. Vi fik af vide, at vi godt kunne tage der hen, men de foreslog os dog, at vi skulle tage en taxa. Derudover fik vi også af vide, at den danske guide, først ville være der kl. 15.00.
Derfor satte vi os i lobbyen og kiggede lidt på computeren og læste lidt, inden vi tog afsted.
Omkring 14.00 fandt vi en taxa. Men det viste sig, at han ikke helt vist hvor vi skulle hen. Derfor gik der lidt tid med nogle omveje, og med at spørge folk om hvor vi skulle af. Til sidst valgte vi at stå ud, fordi vi selv vidste, at vi var i nærheden af New Road Guesthouse.
Vi betalte, og gik så lidt rundt, uden helt at vide i hvilken retning vi skulle gå.
Vi gik ned af en lille sidegade, og opgav så.
Vi valgte at spørge nogle flinke massage-damer om hjælp. De var lidt i tvivl, så de gik ind i butikken og hentede nogle flere mennesker, der kunne hjælpe os. Pludselig var vi omringet af 5 flinke thai'ere der frygtelig gerne ville hjælpe os. Efter noget snak frem og tilbage, fandt vi ud af at vi var kommet for langt. Vi skulle lidt tilbage, og det ville tage os omkring 20-30 min at gå derhen. De foreslog de at vi tog en tuk tuk til 40 baht. Vi sagde mange gange tak og gik så ud og fik fat i en tuk-tuk - hvilket er MEGET nemt.
Han ville have 100 baht for turen, og heldigvis vidste vi bedre, så vi aftalte 60 baht med ham.
Det viste sig dog, at turen derhen kun ville have taget os omkring 3 min. Da Jonas ikke havde lige penge, og taxachaufføren ikke havde nogle veksle penge, endte det med, at vi alligevel kun betalte ham 42 baht. Ganske fint :)
Vi gik ind i receptionen, hvor vi ikke fandt nogen dansk guide. I stedet fandt vi en thai'er, der sagde at vi kunne prøve at gå ind på det andet kontor.
Her fandt vi en mand der så ganske dansk ud - men han var ikke guide. Vi spurgte ham, om han hed Jacob - men det var ikke Jacob, det var Ralf. Vi fik af vide, at servicekontoret først åbnede kl. 15.00. Så vi blev nød til at vente lidt endnu.
(*Grunden til at vi spurgte om han hed Jacob, skyldes at min (Tascha) mors fætter, er Jacob, og vi vidste at han arbejde på New Road Guesthouse. Desuden havde Jacobs forældre sagt til os, inden afrejsen, at vi da bare skulle tage hen og sige hej til ham)
Vi bestemte os for at gå ud og få lidt at spise i mellemtiden. Det var meget svært at finde et sted. Alt var lukket pga. demonstrationerne (= ingen folk eller turister).
Vi fandt en lille baggård med en indisk restaurant.
Der var ganske rigtig også op til flere indere der inde ;) For en gang skyld var thai-maden det velkendte på menuen. Jonas afprøvede dog en indisk ret, som ikke var heeelt succesfuldt. Men det kunne da spises ;)
Efter nogen tid, travede vi så tilbage igen.
Da vi kom ind i receptionen var der stadig ingen dansk guide. Nu viste det sig nemlig, at han rent faktisk var på ferie. Men en thai'er gik os i møde, og fortalte at han hed Jack, og at han kunne hjælpe os, hvis vi ikke havde noget imod det.
Vi havde forinden snakket om, om vi skulle gå op og sige hej til Jacob, men det var lidt akavet, da vi jo ikke engang ved hvordan manden ser ud.
Alligevel bestemte Jonas sig for at spørge Jack, om vi kunne komme til at snakke med Jacob. Ja, vi skulle bare gå op af trappen.
Så det gjorde vi så. Og deroppe mødte vi Jacob, som var meget imødekommende!
Vi hilste, og spurgte ham, om vores navne sagde ham noget. Det gjorde det ikke, men da jeg fortalte at han er min mors fætter, og "Åge og Birthe" er mine bedsteforældre, gik der et lys op for ham, og han kunne alligevel godt genkende mine ansigtstræk.
Straks gik snakken på familie relationerne og om den store aldersforskel der er på mor Jeanette og ham - og om at familien var for dårlige til at mødes, siden vi aldrig havde mødt hinanden ;)
Vi fik snakket om en masse ting. Især om situationen i Bangkok.
Mens vi snakkede med ham, sad han hele tiden og var opdateret med situationen. Som vi også tidligere har sagt, er det kun et forholdsvis lille område, hvor der er ballade. Dog fandt vi ud af, at der blev udstedt udgangsforbud i HELE Bangkok, fra kl. 20.00 i aften. Det var meget heldigt, at vi lige fik det af vide.
Jacob fortalte, at han også havde en "høne-mor-forældre" men at de nu havde forstået, at det var okay, der hvor Jacob var. SÅ TAG DET ROLIGT til alle høne-mødre-menneskerne der læser denne blog :D
Vi fortalte ham, at vi havde tænkt os at tage på en tur til Kanchanaburim og straks sørgede han for at sammensætte en tur til os, med STOR rabat - dog skulle jeg forestille at være hans kusine, så der ikke blev nogle sure miner. Men vi kunne i hvert fald ikke klage. Så vi har fået en 8 dages tur, for ingen penge. (Vi tager afsted fredag morgen) Vi sagde mange, mange gange tak.
Vi aftalte også, at når vi kommer tilbage, ville Jacob og hans kæreste tage os med ud og spise, og vise os nogle af de gode steder i Bangkok. Det glæder vi os rigtig meget til! Samtidig ville han hjælpe os med at finde billige steder at bo senere hen på vores rejse - vores helt privat rejse guide. Meget venligt af ham.
Efter 2 timers snak, begyndte vi at vende snuden hjemad.
(Det var så derfor, at det både var en dyr, men også meget indbringende dag - turen kostede alligevel en del penge, men vi havde fået en ordenligt rabat oven i kasketten og en oplevelse for livet. )
Da vi skulle hjem fik vi endnu en gang fat i en taxa. Den første taxachauffør ville ikke have os med - meget mærkeligt? Den næste ville gerne.
Efter nogle minutter begynder chaufføren at side og synge. Vi tænkte "det er da meget hyggeligt".
Senere opdagede vi hvor mærkeligt han egentlig kørte - vi sådan hoppede fremad, i stedet for en flydende kørsel. Samtidig med det begyndte hans sang udbrud at blive en del højere og mere pludselige og han kørte op til flere gange over for rødt, mens han dyttede af alle andre.
Da vi endelig ankom, var vi glade for at stige ud. Jonas var sikker på, at han var på stoffer...
Men vi kom altså hjem i ét stykke - det var vel nok rart ;)
Så spiste vi aftensmad og gik op på værelset og begravede os i vores bøger.
Nu sidder vi så i lobbyen og får en drink, mens vi skriver blog.
Alt på gaderne er lukket - meget mærkeligt, og en stor kontrast til de andre dage, hvor der har været et væld af mennesker.
Men vi er glade.
Kærlig hilsen
Jonas og Tascha
- comments