Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sov i 10 timer men følte os ikke udhvilet, skyndte os at checke om vi var blevet spist i løbet af natten, men alle vores lemmer var der stadig, så lagenposerne virkede.
Skyndte os at spise den gratis morgenmad og så ellers bare ud af døren.
Vi havde læst 8 voldsomt dårlige anmeldelser af stedet på nettet dagen forinden og Hollænderen havde truet ham med at ringe til politiet fordi han smuttede efter 1 dag da han lige havde glemt at sige at man skulle blive der minimum 2 nætter. Men jeg tænkte at han bare kunne komme an, for han skulle ikke prøve at snyde mig med hans pis. Ja vi blev meget sure på ham med hans bundefangeri. Vi ville gerne have vores penge tilbage, men sådan fungerer det ikke i Thailand. Har endnu ikke oplevet et sted hvor man har kunne få pengene tilbage for noget så snart man har betalt. Men hvad faen, nu var vi sluppet væk. Yes.
Tog en tuk-tuk hen til det hotel vi hele tiden havde planlagt at bo på her i Hua Hin. Thipurai City Hotel. 4 stjernet hotel der har fået andenpladsen på tripadvisor.dk over bedste hotel for pengene. 1000 bath, 200kr for et standard rum.
Vi ankom til et højt hotel med en flot facade, 2 mænd der bukkede for os, holdte døren og tog vores bagage. Blev vist hen til receptionen hvor vi fik 2 kolde og våde klæder foldet sammen til en rulle (aner ikke hvad det er til, men TROR nok det er til at tørre sig med i hovedet og hænderne, man bliver meget svedig, beskidt og fugtig hernede hele tiden), samt en drink.
Vi fik lidt rabat på vores værelse da jeg sagde vi havde fundet en billigere pris, hvilket jo altid er godt.
Hotellet var så flot, så rent og så gennemført stilet. Vores værelse er simpelt. Stor seng, sengeborde, fjernsyn, skab, køleskab med minibar, skrivebord, flot badeværelse, altan og stort vindue vi kan stå og se ud over byen fra. (5 sal). RENT.
Vi fik pakket ALT ud fra vores bagage (bedbugs hopper ned hvor der er mørkt, tasker og gemmer sig). Vi rodede alt igennem, rystede det og smed vores vasketøj til vask. Jeg (Jonas) havde faktisk kun 5 par underbukser tilbage og så de shorts og t-shirt jeg stod i tilbage der ikke var beskidte, så det var liiidt på tide vi fik vasket tøj :) Nåe ja, tilbage til de blodsugende irriterende dyr. Vi rodede alt ud for at checke om vi havde fået nogen med, og ganske rigtigt, der var en stor en som vi hurtigt fik dræbt. Nu er vi ganske sikre på at der ikke er flere, selvom vi faktisk leder efter flere for at kunne vise dem i receptionen og få opgraderes vores værelse gratis (har vi læst at en fik). Men tvivler, vi var ret grundige.
Poolen trækkede, den ligger på 5 sal lige ude foran vores værelse og der er ganske god udsigt også. Tascha kunne slet ikke holde ud at ligge ret længe i solen så hun gik ind på værelset og sov en times tid. Men det var dælme også varmt, efter at have været i poolen var man badet i sved efter 5 minutter.
Gik ned til hotellets restaurant for at spise, utrolig lækkert mad, men da vi så regningen fortrød vi hurtigt. Luksushoteller har selvfølgelig også luksusrestaurenter så man betalte godt for maden men for dælen var det også lækkert og fuld af smag (specielt Taschas laksepasta).
Efter frokost lå jeg lidt mere ved poolen mens Tascha sad på værelset og klokken 5 gik vi ned til skrædderen Jack som jeg havde fået til at sy mig en sort Jakke og Bukser. Desværre kunne have ikke finde mere at det stof som jeg havde valgt, han havde været rundt ved alle de andre skræddere i nærheden, sagde han, men kunne ikke finde noget tilsvarende. Så jeg fandt bare et nyt stof (som han påstod var lidt dyrere men skulle ikke betale ekstra). Det var i forvejen dejligt billigt.
Vi kiggede lidt på byen og fandt en boghandel da vi var løbet tør for læsestof.
Nåe ja, vi fandt en kæmpe enorm stor læderbutik hvor vi prøvede alt for mange sko og vi var begge ved at købe nogle med hjem, men de passede bare ikke perfekt, så vi lod være. Brugte dog en hel time derinde.
Gik ind i en fotobutik, tog et undervandskamera fra hylden og sagde "vi har det her kamera med billeder på vi gerne vil have fremkaldet, hvad koster det". Det tog os en del forsøg med mange forskellige måder at sige det på for at en af de 3 personer vi forklarede det til før at de forstod at vi ville have fremkaldt billeder. Det kostede en 20'er.
Vi gik lidt rundt for at finde et sted at spise til en rimelig pris og stødte på et sted med et dansk menukort spækket med stavefejl, grammatiske fejl, manglende ord og underlige sætninger. Vi spurgte tjeneren for sjov om vi ikke skulle rette fejlene og så spise gratis. Han hentede Heidi fra Schweiz og hun lød glad for at vi sagde det så hun hentede et stykke papir til os og vi fik ellers fyldt både forsiden og bagsiden med rettelser, men kom stadig kun igennem halvdelen af menukortet.
Den værste fejl var "Dvinssaus" hvor oversættelsen skulle have været "Flødesauce af hvidvin og champignon". Det var sjovt nok, og vi fik lov til at spise gratis og lovede at komme tilbage i morgen.
Da vi kom hjem efter vores gode travetur igennem byen fik jeg ringet lidt rundt til de få telefonnumre jeg havde i min telefon da vi har været lidt dårlige til lave blog :)
Alt dette ændrer sig dog fra nu af - på ære!
- comments