Profile
Blog
Photos
Videos
Vi stod op kl. 7, spiste kornflakes og så ellers afsted til Hua Hin. Båden vi sejlede med var en hurtigfærge (catamaran) og det gik godt nok stærkt og den skar gennem bølgerne så vi næsten intet mærkede.
Efter en times ventetid kom vi ind i en halvtom stor bus på vores vej til Hua Hin som lå 4 timer væk (turen tog 5 timer dog).
En lille smule trætte og lidt sultne ankom vi til Hua Hin og blev mødt af en fed klam gammel Hollænder der fortalte at han havde et vidunderligt nyt B&B til kun 600 Bath incl. Morgenmad. Billigt og lød godt, vi kan godt lide nye hoteller da tingene som regel er mindre slidt, og billederne så rigtig gode ud.
Vi var en smule skeptiske, men takkede ja, vi kunne jo bare tage en nat og så smutte hvis vi ikke kunne lide det.
Vi ankom til et snusket hus fyldt med underlige ting men blev mødt med venlighed af Hollænderen og hans thai kone og barn. Værelset så ok ud ved første blik, så vi betalte og gik ind og satte vores ting. Men for dælen hvor tog vi fejl, det var SÅ KLAMT at i tror det er løgn.
Beskrivelse af vores værelse.
Gammelt, utrolig støvet og døde små insekter i lamperne.
Gulvtæpper på vægene, tøjhunde rundt omkring og på fjernsynet.
Snusket sengetøj der bestemt ikke er blevet vasket inden vi kom.
Et stort chatol fyldt til randen med hans private ting som fx gamle billeder, visitkort, gæstebøger, æsker, souvenirs, bumsecreme, logbøger, nøgler, bamser, cd'er, skruer, søm, blyhagl, fisketing, ja alt hvad kan kan forestille sig man enten har på loftet eller i kasser ude bagerst i garagen (ja du har lidt af de ting far, men slet ikke lige så meget :))
Brugt sæbe med hår på, tomme shampoos, tomme toiletruller.
Under det snuskede lagen var der underlige pletter på den gamle gamle madras.
I har noget fået et billede af at det ikke var specielt rent og utrolig ulækkert.
Se billederne vi har taget.
Lobbyen var rodet og grim fyldt med underlige ting, man gik igennem køkkenet / vaskerum (også ulækkert) for at komme ud til poolen hvor det lå ting overalt som virkelig hørte til i skraldespanden. Over poolen hang der en masse klamme skumle gyserhovedet skåret ud af kokosnødder og malet, virkelig uhyggeligt og skummelt.
Da vi havde været ude og kigge lidt på byen og fik spist lidt god mad kom vi tilbage og var SÅ tæt på at pakke vores ting og smutte så hurtigt som vi var kommet da vi også opdagede at der var bedbugs i sengen (store klamme blodsugende væsener der efterlader små myggestik i en uge efter)
Vi pakkede os fuldstændig ind i vores lagenposer som vi var meget glade for vi havde på daværende tidspunkt og skulle bare få natten overstået.
- comments