Nu er jeg snart hjemme ved jer i Danmark igen, og det er derfor tid til en af de sidste blogs fra mit eventyr her i Zambia. Det er ved at være en god uges tid siden, jeg har skrevet sidst, så jeg har nogle gode oplevelser at dele med jer!

Hverdagene ligner dog efterhånden meget hinanden, da de alle går med Nsansa fra 8-12 og ellers et af fodboldprojekterne senere på dagen. Sådan var det også i sidste uge, hvor vi dog blev skuffet i både Nkwasi og ved Isubilo. Ved Nkwasi dukkede kun 26 drenge op, og de var ikke nær så struktureret, som de plejede. Mange af drengene var dog til en vens bedstemors begravelse, så de var lovlig undskyldt. Hernede går man meget op i begravelserne , og hvis en vens pårørende er død, jamen så sørger man sammen med sine venner. Drengene ved Isubilo viste sig desværre fra deres gamle side af, og der dukkede kun seks drenge op, hvoraf fire kom for sent. Jeg bliver ved med at undre mig, for når vi i disse uger har kørt disse projekter, så kommer vi ud med 20 selectbolde, gode kegler, overtrækstrøjer og hele molevitten. De her drenge får altså en lifetime-opportunity for at spille med gode fodbold og kunne have hver sin bold i to timer i træk! Alligevel spilder mange af dem dog chancen, og det ,der kunne være et lille højdepunkt i en svær hverdag , glipper de. Jeg undrer mig meget, men jeg vælger i stedet hernede at bruge energien på de få drenge, der virkelig viser, at de vil det her! Det er fedt at se, hvordan de tager deres liv seriøst og kæmper for at komme ud af fattigdommen med fodbold og deres skole.

Fredag tager vi til Sunken Lake, men den historie har I efterhånden hørt et par gange, så den vil jeg ikke bruge meget plads på. Men vi tager igen afsted fredag morgen og skal være der til lørdag. Den her gang skal den have fuld gas, for det er desværre den sidste gang, vi tager herud i år. Vi laver som altid en masse god mad over åben ild, hvor vi spiser i særklasse meget kød, hvilket jo er helt fantastisk. Rebet kan jeg selvfølgelig ikke lade være, og jeg har da også fået optaget et par videoer af to spring ude fra Sunken Lake, så jeg kan vise jer derhjemme, hvordan det ser ud, når man svinger sig i et reb fra en fem meter høj klippe og bare kaster sig ud i det dejligste vand! Sunken Lake har helt klart været en vigtig oplevelse for mig hernede. Man kommer virkelig ud til et sted, hvor man føler sig fuldstændig fri. Her er ingen stress og jag, ingen forpligtelser men bare en masse livsnydelse, og hvor man bliver bekræftet i, at man bare skal huske at leve livet og ikke så meget andet pjat. Hvis Sunken Lake var i Danmark, så vidste jeg hvert fald godt, hvilket område jeg skulle bo i.

Søndag står der fodbold på programmet fra den zambianske Premier League. Vi skal se de forsvarende mestre, Zesco, der kommer fra Ndola, kæmpe mod nr. 1 Power Dynamos, der kommer fra nabobyen Kitwe. Det er stort rivalopgør og samtidig et opgør mellem første og anden pladsen i rækken. Jeg bliver straks vild med priserne, da det koster 20.000 kwacha (22 kr) for en VIP plads, som vi selvfølgelig køber til den pris. Faciliteterne på stadion er jo selvfølgelig heller ikke den samme, men jeg nyder, at jeg endelig blot kan læne mig tilbage og forhåbentlig se en god fodboldkamp. En god fodboldkamp er dog lidt et relativt begreb, for hvis man så banerne hernede selv på de store stadioner, så ville en europæisk greenkeeper helt sikkert væmmes! Banerne er humplede og tørre, så bolden bevæger sig utrolig meget i luften.

Kampen slutter dog desværre 1-0 til Power Dynamos, og vi må altså tage til takke med et nederlag til de lokale drenge. Klimakset denne søndag kom dog fem minutter før slutfløjt, da nogle af Zescos fans er gået ud fra stadion for at kaste store former for brosten ind på stadion for at ramme Power Dynamos fans. Det er en syg fankultur, og det kunne nemt have slået folk ihjel. Folk flygtede fra området, sprang over hegnet, løb rundt tæt på banen og enkelte sprang selvfølgelig ind til VIP-afdelingen, hvilket jo kun er fair nok, når man løber for livet...

Resten af ugen er der ikke sket det vilde. Mandag og tirsdag var jeg som sædvanlig på Nsansa, som jeg jo desværre snart skal forlade. Den næste uge fra på mandag bliver min sidste uge, og jeg begynder snart at kunne se, at snuden skal vendes mod det kolde nord. Men tirsdag i den her uge begynder jeg at få det mærkeligt. Jeg får for første gang en hovedpine og begynder at føle mig skidt tilpas. Det kulminerer så onsdag morgen, hvor jeg har ømme led i hele kroppen og stadigvæk en slem hovedpine. Normaltvis er ledsmerter et symptom på malaria, så onsdag morgen bliver jeg kørt hen på en klinik for at blive testet. Jeg har dog heldigvis ikke malaria, men jeg er lige nu ramt af en infektion, som jeg tager antibiotika imod. Det skulle gerne snart være væk, og jeg kan tydeligt mærke en fremgang allerede, så infektionen gerne skulle være væk senest søndag, hvor mine antibiotika piller slipper op. Det er en træls afslutning på turen til Zambia, men det skal nu ikke blive kedeligt, blot fordi jeg har en lille infektion. Den kommende uge byder på et par ture ud til Samuel og Maja, en masse dejlig fodbold, også har oktober vejret virkelig ramt Zambia, så vi har minimum 35 graders temperaturer hver dag!

Om en uges tid smutter vi til Lusaka for at hygge os med noget god mad, se et stort marked og give den gas min sidste aften på kasino. Alt det skriver jeg meget mere om en uge fra nu!

Jeg glæder mig til at se jer alle igen i Danmark, og jeg håber, I har det super godt!