En ny uge er gået i Zambia, hvor jeg især har haft en masse uheldige oplevelser med folk, der lever efter zambian time! Samtidig har det dog været en uge, hvor jeg har set zebraer, fået fornyet visum, været ved Sunken Lake og samtidig også har oplevet den bedste mødedisciplin ved Isubilo indtil videre!

Tirsdag startede som en klassisk dag, hvor jeg først er på Nsansa og derefter på Isubilo. Alt kører fint, indtil jeg kommer ned på Isubilo. I Zambia er man utrolig dårlig til at møde til tiden og har et hav af undskyldninger. Denne dag var dog helt ekstrem, og kun fem drenge dukkede op til træning - handling måtte der til, og derfor indkaldte vi til møde allerede næste dag!

Onsdag mødte ni ud af atten drenge op til mødet, så der var da sket en lille forbedring. Drengene fik klart at vide, at hvis tingene ikke forbedrer sig, så må jeg træne pigeholdet i stedet for, og de risikerer i sidste ende at holdet bliver lukket. Hvorfor skulle Isubilo sponsorere et hold, der blot vil spille kampen men ikke træne?

Torsdag blev jeg så igen mødt af en uheldig episode...Simon, Mia, Peder og jeg skal alle have fornyet vores visum. Jeg kan i teorien godt vente til næste dag med at få fornyet mit visum, men da vi skal til Sunken Lake tidligt om morgenen, så tager jeg afsted allerede om torsdagen. Jeg kommer ind til visum-kontoret, der som sædvanlig først åbnede kl. 8.20, selvom åbningstiden står til at være kl. 8 (ja, det er svært, når myndighederne ikke engang kan klokken)...Her bliver jeg så mødt af en ret sur visum dame, der mener, at enten må jeg komme tidligt næste morgen eller finde et visum kontor i den nærmeste by til Sunken Lake. Det nærmeste visum-kontor ligger dog 1½ time væk fra Sunken Lake, så fredag morgen må jeg tidligt tage en taxa for at bruge 2 minutter med den samme dage på at få fornyet mit visum. Unødvendigt bureaukrati? Ja, det skal jeg da lige love for...Mødedisciplinen ved Isubilo var heller ikke forbedret, så torsdag var en mindre god dag. Den var dog alligevel fyldt med godt vejr og fodbold, så det er begrænset, hvor dårlig en dag man kan have hernede!

Fredag gik turen til Sunken Lake, og f*** hvor var det fedt! Den fik ikke for lidt hverken om dagen med svingturene i rebet eller med den gin, jeg fik i fødselsdagsgave, om aftenen! Vi tog afsted tidligt morgenen og havde derfor hele weekenden ved søen, hvor vi var hele femten mennesker afsted. Det giver et super godt fællesskab hernede, da man møder mange af de samme mennesker op til flere gange, så man derved får skabt et sammenhold. Det gør bare turene det sjovere, når man kommer lidt tættere på hinanden. Livet ved Sunken Lake kan ikke beskrives - det skal prøves! Der er ingen mobil forbindelse, ingen elektronik, og der er et stykke vej til nærmeste by....Man slår sig bare løs, råber halleluja og svinger sig en tur i rebet, hvis man har modet til det. Så bader man lidt rundt, laver mad over åben ild og sover udenfor, hvis man som mig hellere vil det end at sove i telt. Det er friluftsliv på højt plan kombineret med en masse drengerøv, jeg vil nok kalde det livet. Vi skal heldigvis afsted igen d. 14-15 oktober, som så bliver min sidste tur til Sunken Lake i denne omgang...Præcis derfor skal den ikke have for lidt....! Billedet er også fra Sunken Lake, hvor man kan se det sted, hvor vi camperer...

Mandag var en dag, hvor der bare skulle ske mindst muligt. Kroppen var smadret efter turen til Sunken Lake, og vi skulle lige finde os selv igen. Natten mellem mandag og tirsdag skete det mærkværdige så. Oktober er den måned, der skal være den varmeste i Zambia, og det kan allerede godt mærkes. Der skete dog alligevel det, at der højst sandsynlig pga. Den globale opvarmning allerede i starten af oktober faldt regn fra himmelen i store mængder. Man regner simpelthen med, at regntiden kommer meget tidligt i år, og det starter så småt nu. Jeg satser dog stadig på, at det i noget tid endnu holder sig til blot at være om natten, så jeg kan spille fodbold i tørvejr om dagen på forhåbentlig bedre fodboldbaner - for de trænger til regn!

Tirsdag (i dag) har været en super opmuntrende dag. Alle har været super glade. Tingene har kørt helt uden problemer på Nsansa. En af de dejlige ting på Nsansa er, at vi nu virkelig skal være strikse med skoleuniformen til idrætstimerne. Førhen har det været accepteret, at børnene/de unge enten har glemt deres idrætstøj og altså dyrker idræt i deres normale skoleuniform, eller at de har en house color på til idræt. Head Teacher (en slags rektor) har dog nu sagt, at vi skal håndtere det striks, så vi kun har elever i den hvide Nsansa t-shirt og de blå shorts. Utrolig glædeligt synes jeg, da det endelig viser lidt disciplin i et land, der ellers er præget af en meget lallet mentalitet. Det fungerer altså sådan, at de små elever enten bliver sat til at kigge på, mens deres klassekammerater har idræt eller blot bliver sendt tilbage til klassen. For de ældste elever er det værre - her er der straf i form af armbøjninger for drengene, mavebøjninger for pigerne og en del løb, hvis de ikke har uniformen på. Herefter må de blot sætte sig og kigge på, mens de andre har idræt...

Samtidig var tirsdag også den dag ved Isubilo, hvor drengene mødte talstærkt op med hele 13 ud af 18 drenge! Det var fedt endelig at kunne køre en rigtig god træning igennem med højt humør, masser af glade unge gutter, der gav den gas til fodboldtræningen! Jeg håber, at de har fået sig en lærerstreg og dukker sådan op i fremtiden. Hvis de gør, så har visse af de drenge en lys fremtid indenfor fodbolden, men det kræver, at de fastholder deres disciplin!

Resten af min tid her i Zambia (4 uger), skal jeg hver dag fra 15-17 skal jeg skiftevis fra mandag-fredag ud til forskellige områder for at være fodboldtræner. Isubilo kører videre tirsdag og torsdag, mens det er nye områder mandag, onsdag og fredag. Den sidste tid kommer altså til at stå mere i fodboldens tegn end den forrige, så jeg ser kun frem imod den næste uge og de sidste uger med en positiv gejst - for livet er fedt hernede, det skal man bare opleve.

Ha' det godt i Danmark!