Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg tilbage igen med endnu et spændende indlæg fra min tur til Zambia!
Der er jo sket flere spændende ting hernede og en særdeles tarvelig ting i Danmark...
Dagene har egentlig været ret stille og rolige, hvor jeg har brugt tiden på Nsansa med en masse sport, som jeg plejer. Eleverne på denne privatskole er i utrolig dårlig form, så jeg er blevet den strenge træner, der giver eleverne armbøjninger, mavebøjninger og omgange om banen, hvis de er udisciplinerede. Disciplin er noget man går rigtig meget op i her i Zambia, så den normale idrætslærer, coach Francis, er rigtig glad for, at han nu ikke er alene om at skulle "straffe" eleverne og få dem i bare nogenlunde fysisk form. På netop dette område kan man se en virkelig stor forskel på drengene fra en privatskole, der er relativt velstillede og de fattige drenge fra Isubilo.
Drengene fra Isubilo tager nemt 20 armbøjninger, som enhver sund dreng bør kunne tage med lethed, mens de mere velstillede drenge knap nok kan tage 20 armbøjninger i en køre. Der er selvfølgelig visse , der kan, men overdrivelse fremme forståelsen!
Her i Zambia kører man meget med at have skolehold i diverse sportsgrene. Derfor har vi hele ugen trænet volleyball for både drenge og piger samt et drengebasket hold. De tog lørdag til en turnering, hvor jeg i stedet var ved Sunken Lake. Pige-volley og basketholdet kvalificerede sig videre, så fra d. 30/9 til d. 2/10 tager jeg med disse to hold og Coach Francis en tur til Lusaka for at spille videre i den nationale turnering - det glæder jeg mig rigtig meget til, da jeg derved kan få lov til at være deres coach og lære eleverne at kende i deres fritid også. Det bliver en fed tur!
Torsdag aften havde vi her i Zambia valgaften. Vi mødtes en god slat danskere, som sammen kunne følge valget på internettet med utallige exit-polls, ekspertudtalelser og valgresultatet. Det endte jo bittert...Men jeg er ikke i tvivl om, at det var en god aften, hvor der var masser af hygge, hvor Venstre igen blev Danmarks største parti, men samtidig også en dag, hvor jeg fandt ud af, hvor uselvstændige og kontrolmindede mange danskere er - en sørgelig dag i Danmarks historie! Men som der nu blev sagt "De er kun til låns", så jeg kniber mig stadigvæk til håbet om en blå regering, når jeg kommer hjem....
Lørdag tog vi så til Sunken Lake og hold da k***, hvor var det fedt! Sunken Lake er en sø på ca. 150*250 meter ca., som er omgivet af klipper. Der er kun et sted, hvor man kan komme helt ned til vandet uden at røre. Vi tog ca. 10 mennesker derud, hvoraf nogle af os skulle overnætte. Der var købt masser af god kød ind, og vi havde ting med, så vi kunne grille over åben ild, sove rundt om bålet samt svinge os ud i søen.
Man kunne altså frit vælge, om man ville hoppe ud fra søen fra 1,2,3 eller 5 meters højde, og man kunne bare slå sig løs, Man kunne stå på en klippe, hoppe udover søen mens man råber "halleluja", "rød front", "ikke flere øl - lort!", eller hvad man nu føler for, og det er helt normalt. Et virkelig friluftssted, hvor der var afslapning til den store guldmedalje. Det fedeste ved det hele har helt klart været, at vi bandt et reb fast i toppen af et træ. Herefter skulle man så tage rebet mellem benene, læne sig tilbage så rebet var strukket ud, også skulle man svinge sig ud til højre for at få en stor bue på. Så svingede man sig altså udover søen og vælger herfra, om man vil springe fra alt mellem 0-7 meter, hvor det for mit vedkommende blot gjaldt om at komme højest muligt op! At det så resulterede i tre små irriterende sår på min højre hånd, det var fuldstændig irrelevant...Bloggens billede er fra Sunken Lake, hvor man kan se, at jeg svinger mig udover søen.
Turen bød også på en mere eksotisk oplevelse, da der pludselig om søndagen dukker aber op. Jeg kunne ikke nå at se dem i første omgang, men jeg styrter næsten halvvejs omkring Sunken Lake i hælene efter nogle af de arbejdere, vi havde med fra en af danskernes bananplantage. Og jeg fik set en abe, der dog styrtede videre igen, efter den fik øje på mig! Undre sig kan man jo ikke...
I går havde jeg så fødselsdag, hvor der dog i første omgang ikke skete det store - en stor tak dog til alle jer, der lykønskede mig på denne dag! Jeg har aldrig før i mit liv oplevet så godt vejr på min fødselsdag, så i år må jeg have været et godt menneske...
I dag (tirsdag) har vi imidlertidig holdt triple fødselsdag, da Mia og Simon har fødselsdag henholdsvis d. 23 og 27 september. Vi inviterede en masse danskere, og samtidig har vi bagt en masse forskellige godter med Mia i spidsen som køkkenchef! Der blev lavet en masse god mad og blev skabt masser af god hygge! Det resulterede samtidig ud i, at jeg i gave har fået en flaske Heineken øl, en gin, et Manchester United håndklæde, en kenyansk fodboldtrøje (der dog er i Danmark) og sidst men ikke mindst en zambiansk landsholdstrøje!
Samtidig er der i dag valg i Zambia, hvilket betyder at der er national helligdag. Den store favorit hernede er dog den liberale, der hedder Michael Satta, som er lederen af partiet Patriotic Front - power to the people! Han er dog desværre ligesom alle de andre kandidater dybt korrupt, så det er svært at se en lys fremtid for et land som Zambia, så længe landet er gennemsyret af korruption.
Der venter i den næste uge en masse spændende oplevelser på Nsansa, Isubilo og en mulig tur i weekenden! Alt dette vil I høre meget mere om i næste blog!
See ya!
- comments



dorit passer datoen d.30-10--2-11