Jeg er hermed stærkt tilbage med et nyt indlæg fra Zambia, hvor jeg har oplevet alt fra den rene idyl ved swimmingpoolen til en oplevelse med bagsiden af Afrika - der er altså lagt op til både gode, spændende og hårde oplevelser denne gang!

Som skrevet i den seneste blog, så holder jeg "ferie" i den her uge. Hele turen herned er jo egentlig ferie, men der har ikke været strikket det store program sammen til mig i denne uge. Det har dog vist sig, at jeg nemt skulle få nok at lave alligevel.

Ugen startede rigtig godt, hvor både Simon, Mia og jeg selv holdt helt fri. Vi valgte derfor at tage til Ndola Swimming Pool, hvor mange blot skal betale 15.000 kwacha (17-18 kr), også kan man ligge der hele dagen og slikke sol, nyde det kolde vand eller tage en tur fra 2 eller 4 meter vippen. Det gik hele dagen med sammen med Raymond, der er søn af den zambianske familie, vi kender. På billedet kan I se Raymonds to søstre, Tracy til venstre og Cholwe til højre

Planerne blev skubbet frem i tiden, så jeg allerede tirsdag og torsdag i den forgangne uge, har været igang med fodboldtræning på Isubilo, hvor jeg altså er træner. Der er mødt ca. 12-15 drenge op, så de er et fint antal, men sikke nogle forhold de har! Banen er mildest talt knoldet, der er ikke et sted, hvor den er lige. Visse steder er overfladen sten, og banen hælder, så den er nedad mod det ene mål. Drengene har i alt kun 5 bolde, og der er ca. 5 stykker, der spiller uden fodboldstøvler! Det er rigtig fedt at se disse drenge, der træner mandag-fredag kl. 6-7.30 og 15-16.30 hver dag i deres ferie (der er skoleferie i Zambia nu) og fra 16.17.30 hver dag, når de går i skole. Disse drenge får ikke en krone for det, men de har indset, at de kan bruge fodbolden til at skabe sig sin egen identitet og samtidig holde dem væk fra kriminalitet - det er fedt at være med til!

Fredag var egentlig tænkt som en stille dag på "kontoret" for mig . Jeg var alene hjemme og havde ingen planer, så jeg havde forestillet mig, at jeg bare skulle spille lidt Football Manager, slikke lidt sol og være sammen med Major-familien. Planerne blev dog ændret af en vis herre i Danmark ved navn Lars Løkke. Jeg sidder godt nok i Zambia, men her er altså internet! Og da jeg ingen andre planer havde, jamen så har jeg nærmest lavet mit eget "partikontor" for VU Esbjerg og VU Ribe, hvor jeg altså hjælper til med at holde fast i alle trådene til kandidaterne og får styr på de samlede aktiviteter. Jeg fører altså kun valgkamp digtigalt, desværre....Men det er sandelig også travlt nok!

Selvom jeg har haft travlt med valget og stadig har det, så er det jo ikke min første prioritet, når jeg nu er i Zambia. Drengene fra Isubilo skulle spille kamp lørdag, og jeg skulle med som træner. Kampen blev dog desværre udskudt til søndag, hvor jeg desværre ikke kom med som følge af denne oplevelse:

Lørdag tæt ved middagstid var jeg på vej hjem efter en lang dag ved Isubilo, der havde varet fra kl. 9 om morgenen til sidst på eftermiddagen. Hele dagen var super cool, og jeg fik spillet en masse volleyball og bordtennis samt snakket med en masse af de unge mennesker om, hvordan de selv synes deres fremtid ser ud og om løst og fast omkring Danmark. Jeg blev f.eks. spurgt om, hvorfor jeg ikke var en viking med en hjelm, når jeg nu var dansker. Men da jeg skal hjem , stiger jeg som sædvanlig af ved Sign Post, som er vores busstoppe sted. Jeg går stille derfra og hen imod vores hus. Der sker dog det, at en mand følger efter mig, uden jeg opdager det. Han viser sig at være dealer. Han får fat i mig og sammen med en kompagnon fik han truet mig med et våben af en art til at give ham lidt penge, for som han siger "Du er hvid, så jeg ved, at du er rig!". Jeg stikker ham 50.000 kwacha (55 kr.), som jeg hurtig får taget op af lommen og væk går hans ven og ham. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse, men det viser samtidig, hvor desperate folk kan være hernede, når man vælger at give dødstrusler for at få et så dog relativt lille beløb, selvom det er i Zambia. Det er dog ikke hverdag hernede, at sådanne ting sker, og Zambia er generelt et rigtig fredeligt land, hvor folk som regel passer sig selv...

Den næste uge byder altså på et kort visis på politistaionen, men heldigvis også en masse gode oplevelser!
Jeg skal videre med træningen tirsdag og torsdag på Isubilo, også skal jeg selv træne fodbold med Gomes på onsdag.

På onsdag er Simon og jeg endda inviteret ud til et Academy for at peppe dem lidt op og vise dem nogle nye øvelser. Et academy i Zambia er såmænd ikke andet end et ungdomshold i Zambia. Hernede har man nemlig ikke rækker for de mindre, så man samler dem typisk i nogle academys, hvor nogle mennesker så frivilligt stiller op for at træne disse unge drenge og piger, indtil de bliver gamle nok til at spille med i en "rigtig" fodboldklub. Ugen tegner altså til at blive rigtig spændende, og jeg har helt sikkert meget at skrive om i næste uge.

Ha' det godt derhjemme!