Nu er der en uge mindre til, at jeg igen rammer den danske jord, og derfor er der selvfølgelig skrevet et nyt blogindlæg!

Jeg kan garantere jer for, at der i dette blogindlæg er skrevet ting, som kun meget få danskere har prøvet - der har været valg i Zambia, og det var kaos...

Det burde egentlig være startet tirsdag da dette var valgdagen. Her skete dog ingenting og som sædvanlig tog det længere tid end lovet med valgresultaterne. Dagene går stille og roligt, men så sker det torsdag - jeg kommer ind fra banen, hvor vi har idræt på Nsansa. Herefter kommer vi ind ved 10-tiden, også kommer beskeden "the riots have started in town. You have to go home, now!" Med det samme jeg får beskeden, ringer Peder til mig og fortæller mig, at vi mødes udenfor Nsansa om to minutter.

Jeg står klar derude og hurtigere end et pitstop , får vi åbnet bagagerummet, jeg får smidt mig derind, da bilen er fyldt med folk, vi skal have med. Vi kommer hjem og får samlet lidt ting i hjemme, så vi kan blive evakueret over til Peder og Anithas hus.

Alle disse ting sker inden for kort tid, men dette var kun begyndelsen på den dag i mit, hvor samfundet omkring mig har svinget mest! Vi kommer altså ind i Peder og Anithas hus, som bliver beskyttet af Major familien, vi kan altså føle os trygge. Alligevel bliver vi ramt af usikkerhed, da politiet ved starten af eftermiddagen er blevet slået så langt tilbage fra den anden bydel, at der nu er skud, tåregas og kæmpe slåskamp mellem folket og politiet lige på den anden side af vores mur! Vi er altså 10 meter fra dette...Pludselig kommer det endnu tættere på. Vi hører, at der bliver affyret skud, og pludselig springer 10 mænd udenfra ind over vores mur, løber igennem haven og hopper ud igen på den anden side! Vi er altså så tæt på urolighederne, som man kan komme uden helt at være en del af dem. Det er meget skræmmende for os alle sammen, selvom vi forsøger at forhold os rolige, så bliver der alligevel lagt en evakuerings plan, der lyder på, at vi skal være klar til at samle vores ting, køre ud til et sted, der hedder Kanicki...Og når vi kører afsted i bilen, så stopper vi ikke!

Så langt kom det heldigvis ikke, og der blev lagt en dæmper på gemytterne. Oprørerne, som egentlig blot er det normale folk, har givet en deadline på kl. 4 natten mellem torsdag og fredag ellers går det amok. Normaltvis vil jeg tage skarp afstand til optøjerne, men disse mennesker kæmper altså imod en dybt korrupt præsident, der blot trækker valgresultatet ud og erklærer, at stemmerne skal tælles om, så han kan manipulere mere med dem. Det er altså i min optik forståeligt, men det er desværre sørgeligt, at det skal trækkes ud til dette punkt. Tingene er rolige igen resten af dagen, også bliver kl. 1!

Demokratiet har sejret og Rupiah Banda, som præsidenten hed, har erklæret sig selv som taber som valget. Michael Satta har sejret, og fremtiden ser lysere ud for Zambia. Vi vil selvfølgelig deltage i festlighederne, da vi er glade for demokratiets sejr i Zambia, så Peder, Anitha og jeg kører sammen med Majoren og hans ældste søn, Godfrey ind til byen. Inde i byen kører vi rundt i bilen, hvor der er tusindevis af folk på gaden. Jeg udnytter det ved at hænge ud af vinduet på bilen næsten hele turen med en knyttet næve, som er symbolet for Patriotic Front, Michael Sattas parti. Det var en vild oplevelse, hvor jeg virkelig fik set, hvordan vi skal fejre sejren, næste gang der kommer valg i Danmark!

Denne dag d. 22 september sluttede altså stille og roligt, gik over til fuldstændig kaos med masser af uroligheder, der igen blev afløst af en masse ro. Kl. 1 om natten gik det så amok igen men på den positive måde. Når jeg ser det i bakspejlet, så endte det hele som en rigtig fed dag, som jeg aldrig vil glemme. Her fik man mærket både de værste og bedste sider af Afrika - TIA!

Ugen går videre, og søndag tager jeg til Massala Market , som er et lokalt marked i bedste afrikaner stil med en masse boder! Jeg er derude med Mia og Christina (Anithas søster, som er på ferie hernede), og vi får i bedste stil presset priserne væsentlig ned. Det er simpelthen nødvendigt hernede, da man får smidt Muzunghu prices lige i hovedet! Det betyder, at når man er hvid, jamen så er prisen lidt en anden, fordi de tror, vi alle er turister. Mia og jeg kender dog en del til priserne, så forhandlingerne er benhårde, men vi får begge købt lidt småting, der dog hellere må forblive hemmelig for at bevare spændingen til, når jeg kommer hjem til Danmark igen.

Søndag sker der igen noget nyt - denne uge har virkelig været vanvittig og rigtig cool på samme tid! Den er bare gået alt for hurtigt..Men søndag er vi på farten igen, denne gang til Nsobe hvor man kan alt fra at tage en dukkert i søen, sejle i kano til at tage på mini-safari. Vi er derude med en masse danskere og nogle englændere. Vi hygger os, og jeg kan som sædvanlig ikke sidde stille, så jeg suser afsted i kanoen! Jeg fik det hvert fald prøvet, men jeg bliver nok ikke verdensmester i det lige foreløbig, men sjovt er det...Dagen var ren afslapning, hvor klimakset på afslapningen var, da jeg fik en full-body massage i en times tid for kun 75 kr.! Det er priser, der er til at forstå, og derfor må man bare elske Zambia...Dagen blev sluttet i bedste afrikaner stil med en mini-safari, hvor Simon og jeg kunne sidde på taget af bilen hele turen rundt for at få det bedste udsyn og en lidt fere safari (Billedet er fra, hvis den uopmærksomme læser ikke har opfanget det..). Dyrene havde dog gemt sig lidt denne dag, så det var mere udsigten, der var fantastisk. Heldigvis skulle Anitha og Christina sove derude, så jeg tog derud med Peder om mandagen igen. Derfor har jeg altså nu set både sabel-antiloper, zebraer og masser af aber! En rigtig fed weekend med en masse afslapning, der var tiltrængt oven på valget i Zambia!

Næste weekend byder på endnu en tur til Sunken Lake fra fredag-søndag. En tur jeg virkelig ser frem til, hvor jeg igen bare skal nyde friluftslivet uden internet, telefon eller anden kontakt til omverdenen. En tur, hvor jeg bare skal slappe af og svinge mig i rebet som en gal! Det bliver for fedt...Og jeg glæder mig til at dele oplevelsen med jer i næste blogindlæg!

Ha' det godt derhjemme!