Profile
Blog
Photos
Videos
En ny uge er gået, hvor jeg er startet som idrætslærer på Nsansa, har været træner ved min første kamp på isubilo og har været med til en zambiansk gudstjeneste!
Jeg startede i tirsdags på Nsansa School, som jo er mit arbejde hernede, hvor jeg skal være, indtil jeg tager hjem. Jeg har jo altid godt kunne lide at dyrke sport og have den her connection med de unge og børnene, som man har som lærer/træner, men jeg skal love for, at det blot er endnu federe endnu som idrætslærer, end det hidtil har været som fodboldtræner. Jeg er lærer for børnene helt nede fra 2 års alderen - ja, de går i skole! - og helt op til nogen, der faktisk er på min egen alder.
I Danmark ville de fleste nok have et stort problem med at have en lærer/træner på den samme alder som en selv, men hernede er der intet problem. Jeg tiltales Coach Jonas, også længe jeg er coach, jamen så er der ikke så meget til diskussion hverken fra deres eller min side.
Det er en af de store forskelle mellem Zambia og Danmark. Hvor man i Danmark meget mere er på øjenhøjde med sine spillere og/eller elever, så er der hernede en klar distance imellem elev og coach. En anden forskel er også, at hvis man hernede ikke hører efter, jamen så er det tilladt at give dem et klap bag i hovedet uanset deres alder. Det kræver virkelig tilvænning, da det jo er fuldstændig modsat i forhold til Danmark.
En af de rigtig sjove ting ved at være hernede som hvid er også, at der bliver lagt mærke til en med det samme. Alle kender ens navn og omtaler mig som Coach Jonas, selvom jeg måske ikke har haft dem i en idrætstime endnu. Det er det samme med lærerne, der selvfølgelig er ekstra høflige og gæstfri.
I næste uge står den på et normalt program med en masse idræt på Nsansa, men jeg har samtidig fået lov til at overvære en normal undervisning, så det vil jeg skrive meget mere om i næste uge!
Torsdag i denne uge har helt klart været ugens hyggeligste dag!
Den startede med en normal dag på Nsansa med en masse sport, hvilket i sig selv gør dagen rigtig sjov. Jeg skulle dog herefter afsted med Isubilo, hvor jeg er fodboldtræner. De skulle spille kamp denne torsdag, og jeg skulle selvfølgelig med. Vi vandt en stensikker 6-5 sejr efter at have været foran 4-0 ved pausen - spænding skal der til! Hver gang jeg kommer ud og ser en ny bane bliver jeg forbavset. Denne bane lå ude midt i et boligområde. Dette gjorde også, at der i den ene side af banen var en vej, hvor utallige folk krydsede forbi eller lige kom på cyklen. Sidelinjen var derudover ikke kridtet op så det med indkast blev taget på gefühl fra dommerens side.
En lille sjov ting ved dommerne hernede er, at de ikke hedder referee. I Zambia omtaler man altid dommeren som "FIFA", da de fleste af dem har et FIFA tegn syet på deres dommertøj. Det er ret forvirrende i starten, når dommeren ikke reagerer på referee?!
Torsdagen sluttede af med, at vi sad med Peder, Anitha og en dansk fyr, der hedder Anders, som er på besøg og spiste Nshima. Nshima er blot majsmel blandet sammen med vand, men det mætter rigtig godt. Det er Zambias nationalret, og det er ikke usædvanligt, at de får det morgen, middag og aften, hvis de altså får tre måltider om dagen.
Resten af ugen er egentlig gået med en stor del afslapning. Fredag var vi ude ved Samuel og Maja på deres farm, hvor jeg bl.a. blev udnævnt til grillmester! Det er altså ikke det værste prædikat, man kan have på sig, og slet ikke på en zambiansk grill! Bloggens billede er også taget derude fra, hvor jeg står ved et af deres mange banantræer.
Lørdag samlede vi nogle af drengene fra Christopher Football School til en omgang hygge fodbold, også holdt vi ellers gamer-night! Peder, Simon og jeg sad oppe hele natten mellem lørdag og søndag for at se Wozniacki spille semifinalen i US Open og spille en forbandet masse Football Manager...
Ugen er sluttet af med, at jeg forhåbentlig er kommet af med nogle af mine synder, da vi var med til en zambiansk gudstjeneste og halleluja, det er anderledes end den danske folkekirke! Vi kommer ind i kirken, hvor der er ca. 300-500 personer til denne gudstjeneste, og der er altså mange kirker i Zambia! I modsætning til i Danmark, hvor man skal synge lidt, bede lidt, høre lidt på en præst også bede lidt igen, så startede denne gudstjeneste med fuld hammer med en halv times gospelsang, hvor zambianerne virkelig giver den gas. Selvom man ikke selv er kristen, så er det virkelig en livsbekræftende oplevelse at se så mange glade mennesker samlet på et sted, selvom deres forhold er dårlige.
Den gladeste af dem alle var endda en mand, der sad helt oppe ved scenen i kørestol og virkelig fyrede den af med lidt dans og glæde. Hvis han kan være så glad for at leve livet, jamen så kan vi alle!
Den næste uge byder på Nsansa, en tur ud til Samuel og Maja igen for at snakke om overfaldet samt en fed tur fra lørdag - søndag til en kæmpe sø, der hedder Sunken Lake, hvor vi skal springe fra klipper, kaste os ud via et reb, sove udenfor på jorden i en sovepose og muligvis skyde med en harpun under vandet! Det bliver en rigtig fed oplevelse, som jeg ikke kan vente med at skrive om i næste uge!
Hav det godt derhjemme, jeg håber, I nyder det gode vejr!
- comments



Kayleen Your cranium must be protecting some very vlaubale brains.