Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle;
I Danmark er Blækspruttten 2016 formodentlig allerede rundt i mange hjem - ikke mindst som en vunden mandelgave eller måske bare købt for at grine lidt af den satire der er i denne bog.
Jeg synes der mangler en her i dette Kongerige så denne blog vil prøve at give lidt satirisk/kritisk vinkling på det som jeg ser og reflekterer gennem mine øjne.
Og der er jo ikke mange af den slags skriverier i dette land - af flere hårdtslående grunde.
Også en update på Familie, børn og job og hvad der ellers lige kommer for medens jeg skriver.
Er alene i disse dage, famlilene tog østover 15 december og jeg følger efter 3. januar. Blevet tilbage fordi jeg skal arbejde og har rimeligt travlt og fordi jeg ikke har flere feriedage i 2016. Men her 1. januar tikker der 42 dage in på kontoen og dem begynder jeg så at spise af i næste uge. I Thailand skal vi en uges tid på ferie i Nordvest, et bjergrigt område op i mod Burma. Da har ikke været der før så det bliver for os alle en ny oplevelse, flere minder at sætte in på den globale konto. Vi er heldige.
Der foregår ting og sager hernede, føler mig fristet til at citere den klovn til Trump: "Something is going on here"... Vision 2030 er ved at komme op i gear og direktiver - ikke love - kommer fra Kabinettet som de kalder det. Det selvbestaltede organ som udsteder nye regler. Og de kommer i byger. Med kort varsel, ofte en til to dage og uden nogen varsel.
Seneste var gebyret for Multi Entry Visa som vi som expats behøver for at komme ud og ind af Kongeriget. Det steg fra 500$ til lidt over 3.000$ for vores familie. Omregnet over 21.000 DKK. Og det gælder et år, så skal vi til den igen. Saudierne har også - især de offentlige ansatte - mærket at magthaverne finder nye måder at skaffe indkomst på. Og rygterne vil vide, at benzin, el og vandpriserne får et ordentlig skud opad.
Pr 1.7. vil prisen på en liter benzin stige til omkring 2 SAR (3.60 DKK) og deres plan er at op i mod 2020, vil den stige så den der vil ramme en pris der ligger på niveau med verdensgennemsnittet. Det er så her jeg glæder mig over at have en bil med V8 der går 7 km/l ....grundlæggende er det jo fornuftigt, da der på ingen måde er en interesse i at køre langt på literen i dette land, det er mere interessant at se hvor hurtigt man kan komme fra A til B. Jo, det er stadig Formula 1 derude på vejene....
Der rygtes om en special expat skat på 800-1000 SAR om måneden og indførelse af moms. Dette ikke kun her men i alle GCC landene. Momsen. For ikke at sætte landet i brand, vil de laveste indkomstgrupper få kontant tilskud for at klare prisstigningerne på benzin, el og vand. Middelklasse og opefter samt expats, vil ikke blive kompenseret.
Og her er det at Kabinettet skal til at balancere. Være opmærksom på at befolkningen kan begynde at spørge om hvad de penge bliver brugt til?
Nå ja, så de kongelige kan fortsætte deres opkøb på fashionable adresser rundt omkring i verden, Knightbrigde i London, Champen' i Paris, vin slotte i Frankrig, strand palads i Marokko samt mange andre steder. Det er velkendt i finanskredse at der investeres i ejendom udenfor Saudi og overføres penge til udenlandske banker i en stigende grad det sidste års tid. Jeg siger det ligner en Plan B. Som jeg også ville have; for hvor kommer pengene fra? Fra deres juvel, dem jeg arbejder for. Og kongefamilien tæller omkring op til 15.000 siges det. Prinser og prinsesser der er født ind i denne livsstil hvor pengene flyder i gavmilde apanager og hvor de aldrig har fået en fornemmelse af hvor midlerne kommer fra, endsige tjent dem. Dog er der også ord på vandrørerne at selv den kongelige familie er blevet beskåret i pengegaver som jeg vil kalde det.
Mit firma planlægger en børsnotering. Den største i verden siges det. En måde at få penge i kassen til dels at finansiere det indenlandske forbrug - Saudierne betaler ikke noget for skole, universitet og sundhed. Betaler ikke skat. Staten tager sig af dig. Alt dette er på Kabinettets regning. Som mangler penge. Derfor denne børsnotering. Men nu er der kommet sand i maskineriet - he he -...for vil man på børsen må man også åbne regnskaberne for investorerne. Og det har været den værste knast for Saudierne. Af flere grunde. For så skulle man vise hvor pengene går hen, have offentligt regnskab visende den kommercielle del af firmaet og ikke mindst informere om hvor store oliereserverne er. Så nu snakkes der om at værdisætte det der er ovenpå sandet hvorimod det der ligger under sandet ejes af Den Saiudske Stat. Ikke mit firma. Så det er en ny udvikling og nu da olien har lagt sig godt over 50$ pr tønde, er det som om den begejsting der var for at sælge dele af mit firma er ved at tage af. Husk på at det koster os kun 6-7$ at processere en tønde olie. Så der er jo stadig en god margin som man siger i den finansielle verden.
Kabinettet har også en sær evne til at prøve at regulere og nivelere. Det er almindeligt kendt at landet her, indtager en top tre placering over lande der eksekverer dødstraf. For et par måneder siden blev der udvist et solidaritets princip med folket; først blev en prins henrettet og kort efter blev det meddelt at en anden prins var blevet idømt en piske straf og at denne var udført. Hvorfor gør Kabinettet dette? Ganske enkelt for at prøve at gøre de kongelige mere menneskelige...de er ikke usårlige....okay så det næste vil være at jeg møder en kongelig i Dhahran Mall??...mest nej.
For vi har lige haft kongeligt besøg. I Saudi Aramco. Han skulle indvie nogle for længst taget i brug rørledninger (vi ku jo ikke vente på ham, forretningen skal jo køre) og så indvie det nye Udstillingscenter som er bygget af Saudi Aramco. Et Verdens Kultur Center som Saudierne stolt kalder det. I forberedelse til dette blev store dele af Core Area hvor jeg blandt andet arbejde, tømt for medarbejdere og biler!! Så vi fik fri fordi Kongen kom på besøg!! Ikke for at kunne stå og hylde ham; nej fordi vi skulle blive hjemme. Har tit tænkt på de billeder der er af ham rundt omkring, stående og vinke... til hvem? Folket? Nope. Måske han øver sig når han står øverst på flytrappen og vinker farvel til sit hjemland der gav ham så meget - bogstaveligt talt - på sit singel exit fly bound for Marakko. En af mine kolleger sagde klogt: "Når du leder via frygt, skal du også frygte dit folk". Alle de ansatte der var udset til at være tæt på Kongen ifm programmet, var alle blevet sikkerheds tjekket ligesom deres familie var det. Der var ikke tilstede en rang under Manager i samme rum som ham. Resten sendt hjem. Managers sad til pynt foran computerskærme i et "show off" for showet.....Ingen Shia's i rummet. Ingen hvide... Som en sidebemærkning tales der uofficielt om Kongens dårlige helbred. De klip jeg så på YouTube af hans besøg, bekræfter at han er ikke helt frisk. Så lad os se hvorlænge han sidder i stolen.
Jeg er Royalist, det vil jeg gerne stå ved, hvis det kan udleves som den danske model. Det er kultur, det er historie, og det er et kongehus som eksisterer på folkets nåde. Hernede er det omvendt.....gentager, jeg ville have en plan B. Det rumler og det vil rumle mere i fremtiden er mit bud.
For det er jo stadig et land der regeres og befolkes af mænd der går i kjoler og med kokette bevægelser sender sjalet på plads så de ser godt ud. Altid velduftende. Ny barberede og velklippede. Hiver op i kjolen når de skal op ad en trappe eller en rulletrøje. Undskyld, men jeg har været fokuseret på dette senest og det bringer et lille smil frem på mit fjæs. Skabsbøsserne og trans'erne kan her udleve deres hede drømme uden at blive straffet. Mandekjolen er jo deres national dragt! LOL.
Okay den blev så lige lidt skarp nok....jeg lever her jo og det er deres verden og for dem naturligt. Et sted at vise at de stadig tilhører deres stamme selvom det er nogle år siden at de boede i telte og levede som beduiner. Men tillad mig at smile lidt over de forskelligheder der er på denne verden og den jeg er opvokset i.
Lad mig afrunde med tre alarmerende facts for dette land:
30% af befolkningen er under 15 år
20-30 år fra nu, vil den østlige del af landet løbe tør for vand. For grundvand. Det er her hvor vi bor. Aramco's hovedkvarter.
Næsten 20% af unge uddannede er arbejdsløse - igen af dem 70% er kvinder.
Så der skal tænkes nyt. Der tales om en tobørns politik (det er jo almindeligt at have 6-7 børn) og der er taget initiativ til at spare på vandet og at intentivere boringen efter vand eller intentivere og strømline afsaltnings processen.
Der skal tænkes hvordan de unge kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er en del af 2030 planen, at der vil blive skabt nye private virksomheder som kan opsuge denne unge arbejdsstyrke. Især kvinderne og det er en udfordring der har andre dybe rødder; der skal rives op i landets selvforståelse.
Fra mit daglige arbejde møder jeg den yngre del af Aramco's talenter. Og det er godt nyt. De venter. Til den gamle generation er pensionerede. Så er de klar. Og de er gode, de er udadvendte i deres perception og meget opmærksomme på at hvis Aramco vil være et globalt ledende energiselskab som der er lagt op til i 2030, så kræver det en løsrivelse fra de dybe konservative rødder der stadig er rodfæstet her.
For lige at vende jobfronten, jeg er simpelthen så glad for det. Det giver mig så meget, og jeg føler også at netop de jeg møder på min vej er åbne og villige til en forandring og vil være klar. når de gamle rykker ud af teltene (undskyld). Jeg arbejder stadig overvejende i Up Stream, afholder workshops i vanskelige samtaler, coacher dem i deres udviklingsplaner og når jeg kommer hjem fra ferie, skal jeg fire dage til Jeddah på vestkysten for at lede et project som omhandler lederudvikling. Jeg er blevet udvalgt af min chef til sammen med en ung saudisk kvinde i vores afdeling at køre dette projekt. Min chef er amerikaner og meget europæisk i sin stil og han elsker virkelig det som Danmark står for og joker ofte med at jeg er nedkommer efter Vikingerne og at danskerne igen er blevet kåret som verdens lykkeligste folk. Så hvis jeg en dag ikke lige smiler når jeg møder ham siger han straks: "Husk nu du er dansker og verdens lykkeligste folk". Han har også på en seriøs note spurgt hvordan danskerne bærer sig ad med det..at være så lykkelige....og så udveksler vi saftige Vikinge historier. En amerikansk serie kaldet "Vikings" er meget populær "over there". Men ikke kun blandt mine egne kolleger betragtes det som et aktiv at være dansker, også når jeg er ude i jobmæssige sammenhæng, høster jeg anerkendelse for det at være dansker. Og nysgerrighed. Og "I er jo også et Kongerige så vi er jo ens" Aaarh, mest nej....jeg svarer dog høfligt, at vi lige nu har en Dronning som er meget populær og den næste vil blive en Konge, hvis det danske folk stadig synes de vil have et kongerige. Mere for at understrege at folket har en stemme.
Der er dog en solstråle historie at berette, Fra Saudiernes kongelige. Der er en prins over i West - bosiddende i Jeddah - han har formået at få disse apanager til at gro. Han er nu en af de mest succesrige Saudiske forretningsmænd, stinkende rig og kaldes den saudiske Bil Gates. Han donerer en del af sine indtægter og formue til godgørende formål, har ikke en ekstravagant livsstil og har i nogle af sine virksomheder over 50% kvinder ansat. Og han har sagt at kvinder skal have lov til at køre bil. Han påpeger at det giver ekstra biler på vejene at de altid skal køres rundt (kvinderne), familier skal ansætte chauffører, have en ekstra bil eller to til at dække behovet og at der fra et forureningssynspunkt, er dobbel kørsel forbundet med dette. Spændende at følge om han får held med dette.
Alt dette sagt, er alt vel for os. Og forandringer er noget jeg lever godt med, det der driver mig. Og allerede nu havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig de udfordringer vi har været igennem i Aramco. Alt på grund af en faldende oliepris. Jeg har sagt det før, jeg er heldig at jeg kan være midt i dette. "Change of winds"..
Og alt vel betyder at drengene klarer sig godt i skolen, Aisha vokser alt for hurtigt til og forstår engelsk, thai og dansk. Hun bliver en tough søster og har taget kampen op med de to brødre og hun giver ikke så let op. Aisha kom lidt unexpected indrømmer vi, og sikken et livsstykke hun er. Kan I fornemme at hun har en fan i mig? Yep!!
Da er stadig det menneske som kan finde det positive i alt og møder mig med sit pragtfulde smil når jeg kommer hjem. I feel lucky. Så som familie trives vi omend det er hårdt arbejde at have de tre små omkring os; derfor dejligt at mormor kommer ned i marts og bliver tre måneder. Pragtfuld svigermor.
På vej ind i 2017 den egen refleksion at jeg så vil have 16 måneder tilbage af min kontrakt. De kan hurtigt gå. Jeg vil søge om forlængelse, da som førnævnt vi trives og at der stadig er rigtig meget spændende job udfordringer for mig fremadrettet. Og jeg er ikke færdig med at arbejde fordi jeg bliver 60 (Aramco's pensionsalder) så jeg håber på en 1 årig forlængelse og så et par år eller tre mere i regionen. Vil højst sandsynligt være et job her end forestille sig at møde op på et Europæisk arbejdsmarked som 60 årig + og tro at det vil være let at få et job. Igen, jeg elsker forandringer, så lad os se hvad der sker fremadrettet.
Mit nytårsønske til jer alle er håbet om at lykke og godt helbred vil følge jer, samt at året vil blive harmonisk og nutidigt for dig og dine.
Personligt ønsker jeg at freden i Syrien kan blive varig og at krigen i Yemen kan komme til en afslutning. Denne proxy krig som Saudi fører mod Iran og som går udover de stakkels civile. Det er en ting jeg ikke har det så godt med vidende at Kongeriget bruger penge på det, penge som er genereret fra det firma jeg arbejder for. Så det er mit høj prioritet ønske. Stop krigen i Yemen.
Hvis du stopper op en stund, så send nogle varme tanker og ønsker ud i verden - der er mange der gerne vil gribe dem.
Remember to smile and shine
Godt Nytår fra jeres udsendte i Saudi.
- comments



Tim Olesen Kære John, Godt at høre nyt fra korrespondenten. En artikel i WA har analyseret situationen i KAS og konkluderer at landet muligvis vil være bankerot indenfor 5 år, medmindre omtalte prins kan indføre reformer. Mellem linjerne kommer det klart til udtryk at du stortrives og ikke nøjes med at have sand mellem tæerne. Mindes vores nytårsaften i Jyderup og ser frem til Majestætens tale. Måske meddeler hun sin selvpensionering. Sender mange varme tanker og ønsker til Jer alle. Kærlige hilsner Gitte & Tim (P.S. Sender snarest mail)
Mads kamp kære john, Spændende og dejligt at høre fra dig igen. Godt nytår til dig og dine kære. Mads