Kære læsere derude...

Overskrifter sælger siges det; tænker det måske kan få jer til at hænge på et stykke tid.

Først dog som billedet antyder, en tur omkring en begivenhed jeg aldrig havde troet jeg skulle overvære live - Formel 1 løb på tætteste hold. Dio, Phillip og jeg kørte fredag d. 4 ud i det blå mod Bahrain for at se hvor tæt vi kunne komme på denne begivenhed. Billetterne var udsolgt på nettet så vi havde ikke de store forventninger. Men da vi nærmede os, var der skilte til "tickets" så vi droppede skødesløst ind og snusede lidt rundt. Fem minutter senere stod vi udenfor med tre 3-dagse pas på tribunen lige efter første sving og en drilsk chikane og et view ud over banen hvor vi skunne følge dem to gange på banen. Så vi fik set træning, race i GP2 for Porsche, kvalifikation og så selvfølgelig højdepunktet søndag aften. Bahrain havde i år valgt at køre det som et aften race og det passede jo os fint, da vi arbejder om søndagen. Så direkte efter fyraften smed vi os ind i minibussen (min Ford) og susede over og så løbet. Var selvfølgelig også på besøg i F1 Village.

Fantastisk oplevelse selvom det var lidt strabaserende at køre frem og tilbage. tilgengæld kom vi til at kende Manama ret godt, da vi på vej hjem søgte ned down town for at finde noget at spise inden vi skulle krydse grænsen med al deres bureaukrati og kontrol. Næste år vil jeg tage Da og dregnene med om søndagen. Der er en masse for de små at se og lege med i F1 Village. Og så kan farmand lige smutte op og se løbet... tjek-tjek; been there done that... John 4A....

Dernæst en lille bemærkning om min tur til Thailand. Det var jo der vi slap sidst. Har lagt et par billeder ud som måske kan give en lille fornemmelse af harmoni og nydelse. Kort kan det siges, at det ar første gang at vi kunne nyde det og slappe af uden at skulle tænke på at fremtiden ikke var afklaret. Det er den nu. Ord er svære at finde for at kunne beskrive det. Her i nuet nyder vi det, så enkelt kan det egenligt udtrykkes.

Overskriften... hvor vi kigger i kulturkassen, gå ud på det ritual der udføres når mændene møder hinanden. Forskellige grader af hvor tæt de kender hinanden, stammeritualer der er overleveret og lokale og regionale traditioner afgør hvordan det foregår.

Men variationerne er som følger med den altid anvendte start med at de siger en masse til hinanden på samme tid uden egentlig at lytte, men det går vist ud på at de spørger til familie, helbred, den nye bil, sønnens sidste bedrifter og om de har reserveret en ged der skal lade livet til Eid efter Ramadanen.... og så kommer det; de lægger kinderne mod hinanden og fuldstændigt synkront kysser ud i luften; to hurtige og en langsom nærkontakt og går det helt vildt for sig, trykker de næser sammen... Det er lidt mærkeligt. Hvad f.... er der galt med et godt gammeldags kram og dunk i ryggen?? Ej, spøg til side, det er deres måde at hilse på på; tror der går et stykke tid inden jeg roder mig ud i det ritual.

Og så knækker de fingre, konstant! Og håndled!!! Og virrer med hovedet så Dybbøl Mølle ville blive svært misundelig over de lyde det kan frembringe. Omvendt forstår jeg så bedre de håndbevægelser de kan frembringe, det er en del af deres kommunikation og de kan bagud overstrække håndled og fingre når de skal understrege deres nogle gange kraftfulde Arabiske sprog.

Fascinerende at se og jeg har næsten, kun næsten lært at vænne mig til lyden.. Og så er der Madiha; vores sekretær der er tildækket. Jeg spurgte hende netop i dag, hvad grunden var til at hun nu var tildækket (det har hun ikke altid været på arbejde) og svaret var som forventet: hendes mand har bestemt dette... Og så siger hun når de er i Bahrain eller Dubai så er hun ikke...det er stadig et lille mysterium når jeg fortsat har dialog med mine kolleger om dette. Der er forskellige meninger og tolkninger. Nogle siger det er religiøst betinget, nogle siger det er kulturelt. En sagde at en kvinde skal tildække sig for mænd som hun i teorien kan blive gift med. Altså selv indenfor familiens døre når en broder kommer på besøg, så skal hustruen tildække sig. Lad mig udtrykke det sådan; jeg finder det stadig udfordrende at vænne sig til. Andet frisk eksempel fra idag; i morges da jeg ankom er der en pige der hilser på mig og jeg anede ikke hvem det var!! Så jeg stod lidt akavet og forsøgte at skyde mig ind på hvem det kunne være. Jeg fortalte det til Madiha, hun skrald grinede og sagde at selv mænd f.eks. i en mall, kunne have svært ved at finde deres kone. LOL det synes jeg var sjovt, så jeg foreslog hende at hun skulle lære at pifte og det fik over på at snakke om pingvinerne der efter 5-6 måneders adskillelse kan finde deres mage igen selvom de ligner hinanden. Det var sgu en lidt mærkelig vending samtalen fik, men jeg tror jeg fik mig rygsvømmet mig ud af den. Pingviner og tildækkede Saudiske kvinder; nej mon jeg ikke lige skal stikke piben lidt ind...Madiha ønskede mig da en god aften, så jeg håber da at hun også kunne se det morsomme i det.

Huset er ved at være færdigt, de siger at inden ugens udgang skulle jeg have nøglerne i hånden, så det ville være fantastisk hvis dette kunne blive en realitet. Jeg er der hver dag og holder ind når jeg kommer hjem, så de føler virkelig min ånde lige i nakken og møder jeg en af Housing folkene nede i mall'en, ved de godt hvad jeg vil sige, END DATE, PLEASE... selv den ældre overpromising Imam (sådan vil han gerne fremstå) er begyndt at svare mig allerede på afstand oversringende alt det mundbøvl han plejer at lukke ud. Lad mig sige det sådan; de kender mig nu. Min strategi er, at de nu gør noget ekstra for at få afleveret og dermed undgå at jeg bliver ved. He-he.

De har gjort rent i dag, så nu skal den sidste inspektion afsluttes så møblerer de og jeg kan få lavet aftale om at få mit shipment bragt ind. Og det er ved at være tid for Da og dregnene har fået visa!! Jeg tager til Thailand og henter dem og vi returnerer den 8. juni til KSA sammen som familie. De af je der har været med på hele min rejse ved hvilke følelser der løber igennem mig i denne tid. Der er ikke ord for det. Bum.

Jobkassen... det går stadig rigtig godt. 1. april offentliggjorde den øverste ledelse den ny organisation som nu skal tage os det næste step mod opfyldelsen af vores strategi i 2020. Nu er HR på planen og vi har nu et slogan vi skal have levet ud i praksis "One HR - One Strategy". I vores division får jeg også mere og mere fat og får rodet mig ud i en masse spændende områder og opgaver. Det er jo stadig sådan at jeg skal fange det i flugten og så mase mig iind i diverse projekt grupper. Organisationen as such, skal stadig vænne sig til at HR er proaktiv og ikke bare en HR service ting... Spændende... og fra 4-22maj har vi vores WS for alle HR folkene. Og de strømmer ind i øjeblikket. Hver uge ny opdateret liste med ankomne og ETA for dem der har skrevet kontrakt.

Kort om trafik...prøver stadig at leve op til Aramco's hensigt om at køre defensivt, men ved I hvad? Det er simpelthen så svært, for du bliver b.... i r.... gang på gang hvis du giver lidt plads. Så jeg kæmper virkelig, virkelig med ikke at blive grebet af stemningen når jeg sætter mig ind bag V8'eren med 335 svumlende hypper som godt kan være med derude i det lokale F1 Saudi Arabia. Mine venner der kører med mig, siger at jeg kører som en Saudi. Naaj siger jeg, jeg følger bare trafikken....

Tror jeg er på vej til at opbygge et godt venskab med Dio fra Venezuela. Han er en rigtig god fyr og vi går så godt i spænd med hinanden. Han kører ind i mellem med mig frem og tilbage og han har givet mig et særdeles godt indblik i hvordan forholdene har været de senere år, ikke mindst konsekvenserne af Hugo Chavez's forsøg på at drive landet udfra en socialistisk filosofi. Ikke fordi Dio som sådan er politisk i sine betragtninger. Han er ingeniør, så det kommer meget nøgternt og præsist. Hans kone kommer også i juni engang, vi bor tæt på hinanden så jeg håber vi kan bygge videre og få et godt venskab sammen når vi får konerne ombord i Campen.

Nuvel, det er ved at være sent hernede; uploading har taget en krig i aften; tror der er fuld tryk på den nærtliggende mobilmast. Jeg er ikke den eneste der har anskaffet mig en hotspot for at være online...

Tak fordi du kiggede med så langt; husk at sende gode tanker ud i verden, der er så mange der gerne vil gribe den

Remember to smile & shine.

Mange hilsner John