Kære familie og venner

Indtrykkene myldrer ind og jeg har nu været her i to måneder...hvor blev de lige af? I godt selskab går tiden godt; i spændende og meget anderledes selskab går tiden godt og hurtigt...

Lad mig starte med Riyadh i sidste weekend. Besøg hos Per som er GM i Arla Foods. Dvs, han er ansvarlig for hele operationen incl. salg og produktion. Jeg valgte at køre derover, der er 380 km fra Abqaiq, og det er en tur ind i landet hvilket betyder at udsigten frem og tilbage er ens om du har tilbagelagt 50 eller 100 km... sand....dog vil jeg sige at da jeg nærmede mig Riyadh begyndte der at være nogle sandbanker der rejste sig ca 100 m op i luften. Ret flot faktisk og så ændrede sandet farve til at blive mere rødligt. Ryiadh ligger i 670 m's højde, derfor er der også her flere sandstorme end vi vil opleve her hvor jer er. Der var også skilte ved motorvejen der advarede om tåge og sandstorm og langs motorvejen havde de buldozere der skal sørge for at flytte de sandbanker der blæser ind på kørebanen. Lidt sjovt; I har sneplove; vi har sandplove... Nå; turen gik hurtigt, der bliver kørt rask til så knap 3 timer er hvad kineseren og jeg brugte på det...

Per bor i en meget lækker camp. Den hedder Kingdom City - giver lidt flash back til filmen "The Kingdom" ikk'? Og fakstisk har Per prøvet blive interneret 1 uge i campen, fordi der var efterretninger om muligt terrorangreb mod vestlige camps i byen. Huset som han bor i, er udover at være i en særdeles høj standard, sikret med et "Panic area" overpå med specialarmeret dør og skudsikre vinduer. Det var ret specielt at finde ud af. Så Per er i konstant med den danske ambassade og skal altid holde sig fuldstændig i kontakt med denne ift. til at beskytte danske statsborgere og danske værdier (materielle) ikke imaterielle; det er en helt anden snak...

Men spændende og lærerigt var det at høre om de fem år han har været hernede og nu har jeg en god indgang til den danke ambassade når vi skal søge om visum til Da og Vilhelm, når vi skal hjem til august. Det er det vi planlægger nu og håber kan ske. Al denne snak rundt om hvordan det er at leve i Saudi og catching up på de 12 år siden vi sidst havde set hinanden, blev gjort i selskab med 4 flasker rødvin. Vin hjemmebrygget og som smagte godt. Sidst på aftenenen/natten var vi til afskedsfest ved en af naboerne hvor der var "rigtig" sprut på bordet. Sprut som er blevet skaffet gennem ambassaderne så der kan afholdes passende sammenkoster for gæster, forretningsforbindelser og medarbejdere. Forretningsforbindelser; er det ikke Saudier? Jo.....

Lørdag morgen var vi lidt stille men en kop kaffe fik os startet i gang og så fik jeg en personlig guide tur rundt i hovedstaden. Ikke meget at skrive om faktisk; byen er i gang med at efterligne Dubai og er ved at bygge et nyt finanscentrum og dette er projekteret udfra at drømmen om et GTC samarbejde mellem golf staterne, skal blive en realitet. GTC er et fællesskab som kan sammenlignes med EU; dvs et handelssamarbejde og en fælles valuta. Da Emiraterne var i knæ pga finanskrisen, var de medgørlige, nu går tingene bedre derovre, så nu er det standet lidt. Men Saudierne håber meget på at det kan ske. Der er bare så mange ting der skal tages højde for hernede, f.eks det historiske vingeslag tilbage fra at halvøen var opdelt i stammer. Den dynamik er stadig levende blandt det usagte.

Men meget spændene at møde Per, så mange andre detaljer men det vil blive en for lang blog til at I ville finde det interessant så det må foregå bilateralt en gang vi mødes. Been there, done that og er glad for at jeg gjorde det.

Lidt fra kulturkassen...

Jeg er startet med at 1:1 møder med Divisionscheferne; med selvfølgelig en faglig agenda, men da denne kultur handler også om at skabe relationer, er det en god mulighed ved at vise sig interesseret - ikke nysgerrig - på hvordan livet foregår i en Saudisk familie. Og har haft nogle spændende synspunkter på hvorfor kvinder skal tildække ansigtet. Alle uden undtagelse af dem jeg har talt med siger, at det er kvindens eget valg men når du går lidt tættere på så kommer der andre motiver frem. Og det er her at jeg har alle empati sensorer ude for jeg kan lige pludselig være ude på farligt område. Som da jeg talte med en af dem og han spørger:" Hvorfor er det så vigtigt for sig at kunne se min kones ansigt? Det ville jeg ikke bryde mig om, så derfor er vi blevet enige om at hun skal tildække sig. Men det er noget vi snakker om" Bum. Der ramte jeg en meget vital åre i deres religion og jeg valgte ikke at forfølge den mere. Men Turki er en god fyr så jeg skal nok komme efter den igen.

Jeg har fået en udfordring som jeg ikke lige havde tænkt over. Jeg har godt bemærket, at Saudier ind i mellem er lidt "herrefolk-agtig" overfor alle de immigranter der er her i landet. De kommer jo overvejende fra Subkontinentet; Pakistan, Indien og Bangladesh samt Sydøst-Asien fra Fillipinnerne, Sri Lanka og ja Thailand.... Så Per sagde at jeg skulle være forberedt på at jeg i butikker og andre sammenhæng ville opleve at de opfatter Da som en maid eller Nanny.... den havde jeg ikke set komme, og Per rådede mig til at fortælle Da det og være meget opmærksom på at træde i karakter når jeg oplevede det i deres måde at behandle hende på. Spændende udfordring ikk'? Jeg tager hul på den i næste uge når vi skal være sammen Da og jeg....

Trafik og bil....

Jeg har signet kontrakt på en Ford Expedition og skal hente den på vej hjem fra lufthavnen når jeg kommer tilbage fra Thailand. Det ser jeg frem til, ikke mindst til at "fylde" lidt mere på vejen og undgå alle de meget close overhalinger der kommer bagfra; indenom og udenom... har fået min første fartbøde. Systemet, når du bliver taget ved radar, er som hjemme i DK. Der kommer en hilsen med billede af nummerpladen og bødestørrelsen. Der to slot; mindre end 25km overskridelse SAR 300, over 25 km SAR 500. Fartgræsen er 120 så om du kører 146 eller 226 er samme pris...Min bøde var på SAR 500. Don't ask....

Om morgenen når jeg kører ind og holder mig mellem 120 og 130 - håber på lidt misvisning - bliver jeg overhalet INDENOM af gamle udrangerede busser som bærer firmanavne som Becker Reisen, Vogel Reisen, Wolfsburg, Frau Müllers Person Transport osv. og første gang jeg så en tænkte jeg; de er sgu da langt fra den planlagte Moseltur med de stakkels pensionister siddende derinde i bussen.....

Det er de interregionale busser som kører på tværs af landet og efter et par morgener at have mærket lufttrykket i min lille kineser, prøvede jeg at få et glimt ved det politi check point vi skal holde ved hver dag midtvejs på motorvejen. I førersædet sad der en cat tyggende mandsling med et partisan tørklæde viklet rundt om hovedet. Helt vild i øjnene; han har vel også kørt en tusind kilometer og køreskive er ikke rigtig noget vi bruger hernede... hold nu k... jeg er begyndt at holde øje med i bakspejlet så jeg er forberedt på det sidelæns lufttryk der kommer når de passerer. Første gang prøvede jeg at huske telefonnummeret indtil jeg dumt sagde til mig selv: +49 + lidt; de svarer sgu nok ikke hjemme i Wolfsburg. Mest af alt var vel sidste gang de så den bus, der var den på vej til skrotning. Nu er den her og den skyder fint 130-150 på nedslidte dæk... jo-jo

Lidt om huset...

Der er gået igang!!!! Der bliver indlagt 220 v stik i alle rum. Huset er tømt og lokummerne står ude på gaden klar til afhentning. Mødte en af arbejderne for et par dage siden, han sagde han var elektrikeren og det var ham der havde lavet dette og så viste ham mig stolt sit arbejde. Hvor kommer du fra? spurgte jeg... Fra Nepal sagde han. Hvor længe har du været her? 12 år svarede han... Og du er elektriker spurgte jeg forsigtigt igen? Ja sagde han; ikke i begyndelsen, men nu er jeg og smilede stort. Er der en hjemme der lige kan tjekke elektriker uddannelsen i Nepal? Tak...En dato for hvornår huset er klart, har jeg ikke fået endnu, men jeg har sagt slut marts eller aller senest første dage i april. Nu må vi se om jeg har held med det...

I går var jeg på stranden som FB brugerne kunne se. Har også lagt nogle billeder her. Ligger knap 50 km herfra; selvfølgelig en Aramco Beach kun for vores medarbejdere. Bliver dejligt at kunne tage derud som familie. At komme som bachelor er som at være åben homoseksuel i Uganda. De skæver til dig; hvad skal du her i vores familieland....

Nu ligger der en arbejdsuge foran mig startende i morgen Søndag og næste Søndag går det så østover til Thailand, hvor vi starter med nogle feriedage i Hua Hin. Det bliver godt. Glæder mig.

Glæder mig også over at jeg er ved at "lande" mentalt hernede; fritid som arbejde. I går aftes testede vi Andreas's første batch af vin... hmmmm det var Rynkerøv med vodka. Men hernede hælder vi ikke ud når der er alkohol; nej vi holder ud og vænner os....

Til slut noget helt andet som de siger på CNN;

Aramco har bedt os om at støtte flygtninge børnene i Syrien via bidrag over vores løn; Aramco vil "toppe op" som de skriver. Hjemme i DK ser vi ofte at en virksomhed siger at de dobler det medarbejderne samler ind. Aramco "topper op".... Vi repræsenterer 60% af Saudi's BNP, så det her er et signal om at Aramco såvel som medarbejderne står ved vores værdier om at hjælpe.

Det er jeg lidt stolt af.....

Send nogle gode tanker ud i verden; der er så mange til at gribe dem.

Remember to smile & shine

Mange hilsner

John