Kære alle trofaste læsere,

Familiesammenføringen er en realitet og vores hverdag er ved at tage form i den hverdag det nu kan være at bo hernede og have terrorist 1 & 2 farende op og ned af væggene. Billedet rammer faktisk ret godt på den virkelighed der er for os; vi er i Riyadh, Da er i Abaya og solen er lige gået i seng, så vi kunne få en kop kaffe og lidt til dregnene. I Riyadh fordi vi var der for at søge Schengen Visa til Danmark og fordi jeg ikke kan rejse ind med min hustru og vores fælles børn til mit fædreland. Så kom den lige ud af sidebenene... Det er ikke godt nok Helle og Margrethe!!!

Lad os lige blive ved det besøg i Riyadh; det tog tre timers process at få denne ansøgning på plads. Vi havde kørt tidligt hjemmefra - der er knap 400 km - og skulle være på ambasadden kl 10.30. Det var en meget sød og nærværende betjening vi fik af en medarbejder der talte flydende dansk, det var mere det, at jeg skulle fremlægge kontoudskrifter 6 måneder bagud, stille med betalte flybilletter, rejseforsikring, forudbetalt billeje og angive hvor vi skulle bo. Og på toppen af det hele, skulle Da og børnene inviteres af en fra familien i Danmark. Det virkede på en eller anden måde surrealistisk....for at jeg kan få min kone og børn ind i Danmark, skal de inviteres og jeg skal gennemgå en statsautoriseret revision af min økonomiske formåen ifm et besøg i min fædreland. Jeg citerer min kære nevø Rasmus: "Min hjerne kan ikke tænke det"...

Nå; I kender mit motto: T.I.S. - This Is Saudi, har en ny nu T.I.D... den finder I selv ud af ikk'? Min kære hustru hjælper mig endnu engang og minder mig om at vi ikke har noget valg; vi kan jo ikke ændre noget. Og hvor er det rigtigt. Visa'erne (hedder det det i pluralis?) skulle være færdige efter 15 dage, dvs omkring den 18.juli. Det håber vi da på at de gør - og at de bliver bevilget da billetterne er købt osv. Kan I se den omvendte logik? Som Udenrigsministeriet også har taget højde for: I tilfælde af at visum ikke bliver bevilget, refunderes evt købte billetter ikke. Okay, nej...men skulle jeg ikke fremlægge dem for at kunne ansøge? Jo.

Jeg er da sikker på vi får dem, så lad den ligge der og istedet lige give lidt fra Riyadh. Jeg har jo været der før men ikke under Ramadanen, så denne gang var det en fornøjelse at køre rundt en fredag formiddag på næsten tomme gader og boulevarder. Alt er lukket; alt...Da fik knipset nogle gode foto sessioner men besøge Nationalmuseet og Kingdom Tower, det må vente til en anden gang. I Ramadanen faster Muslimerne fra solopgang til solnedgang. for nuværende her på vores breddegrader betyder det 13 timers faste. Det må være hårdt at følge Ramadanen i Danmark med de mange lyse timer der er. Nå,men det betyder for en børnefamilie lidt ekstra planlægning da der INGEN supermarkeder er åbne!! Og så er det at vi lige drejer om et hjørne og omme bag en tankstation finder en lille indisk købmand som var leveringsdygtig i vand og lidt kagesnask. Så kan vi lidt igen.

Alle restauranter udenfor camps'ene, er lukket i dagtimerne men har så til gengæld åbent fra solnedgang og til kl 2-3 om natten. Samme gælder storcentre og supermarkeder. De har dog åbent fra 12 til 17 og lukker op igen kl 20.00 til 2-3 stykker om natten. Her i vores by Abqaiq er alt lukket i dagtimerne og åbner kl 21 og kører så stort set igennem til solopgang. Der bliver byttet godt rundt på døgn rytmerne her i denne tid. Arbejdsmæssigt er der også en forandring; muslimske ansatte har nedsat arbejdstid i Ramadanen og går kl 13. Vi expat har normal arbejdstid, så der er meget stille og tid til fordybelse. Vi er 4 expat her i bygningen så der er plads nok...

Som I kan se på billedet, har Da en Abaya på i respekt mod deres tro og religion. Behøver den ikke indenfor campen, der kan hun gå klædt som i vesten. Indenfor campen er alt næsten som det plejer med åbne restauranter og supermarked. Det er bare lige når vi bevæger os ud i virkeligheden, at billedet er anerledes.

Vi har nu været her godt en måned og har ramt en periode med ferie og Ramadan, så der er ikke så mange at mødes med for Da og dregnene og et andet faktum er at det er varmt nu; rigtig varmt. Når jeg kører kl 6 om morgenen er det ca 30 grader, når jeg er fremme 40 min senere, er der 38 grader og når jeg kører hjem er det mellem 43 og 48 grader. Så det er varmt kære landsmænd. Og ville det da bare lade være med at blæse; for jeg ved ikke hvad det modsatte til chill faktor vil hedde? Hot faktor? I hvertfald er det som at holde en hårtørrer mod huden hvis I kan tage det billede ind.

Men tilbage til integrationen; Da er nem og positiv og forstår at sætte pris på det positive; hvorfor gå ud når vi kan være indenfor i airconditioneret omgivelser?

Victor har været 9 dage i skole og nåede at følge hans klassetrin op mod skoleafslutningen. Nina var her og var med ham nogle gange i skole og selvom han jo er en lidt betuttet dregn i nye omgivelser, så er vi ret sikker på at han nok skal komme efter det. Skolen starter igen d. 31 august. Når Vilhelm fylder tre, må vi se om de vil have ham i klassen. Jeg tror det, fordi vi skal selv betale og det er en form for forberedelse til børnehaveklassen som Victor starter i efter sommerferien. Fra da af betaler ARAMCO for Victor's skole.

Ellers bruger vi meget at tage ned i Dining Hall og spise vores aftensmad og bagefter handle i vores lokale supermarked på vej hjem. Summa Summarum er vi kommet godt igang og ser frem til at skolen starter igen, at temp falder en smule, bare til 30-35 og at campen igen bliver fuld af børn og Haus Frau's så de 3 kan begynde at få et liv udenfor huset.

Nina har været her som nævnt, jeg tror på mange måder at det var en speciel oplevelse at være her og ikke mindst skulle tage det ind til refleksion. Hun måtte også i en Abaya og tænke over at hun var en kvinde og at de ude i "samfundet", har en særstatus. Hun mener klart at hun ikke kunne bo her úden at have et job og i det moment tror jeg og håber på, at hun også tænker på hvor meget nemmere det er at være kvinde i Danmark og Vesten som helhed. Alt i alt glæder det mig også, at jeg mærkede hun var meget nysgerrig og reflekterende og dermed fik noget læring på livets vej.

Jobmæssigt stadig en udfordrende og spændende hverdag hvor jeg lige nu er begyndt at holde samtaler med "low performers" og skal have dem på et forløb vi kalder Performance Improvement Plan - PIP - vi er så glade for forkortelser. Det er en udfordring at holde sådan nogle samtaler i denne kultur, men so far so good; jeg har da overlevet de første men kan mærke at det har spredt sig i organisationen at ham "hvidfjæset" er gået igang med nogle samtaler der ikke er set før her i Aramco. Det er godt. Sami synes også det er godt; han kan godt li' at ryste posen lidt og bakker mig op hele vejen. Kan bedre og bedre li' ham.

Mere Ramadan; lørdag var vi i CarreFour i Dhahran og ved kasselinien var jeg begyndt at lægge varer på båndet, da en ung fyr på 20-30 år begyndte at skælde mig ud fordi jeg ikke respekterede hans kone? Øh excuse me?

"Hvordan f..... skal jeg kunne se forskel på hvem der er hvem i denne Saudi mode blandt kvinder hernede? Jeg har sgu svært nok ved at finde min egen kone og får kun kontakt med hende fordi jeg brøler KUK-KUK ud over dadlerne nede i dadel afdelingen. Og hvor stod hun? kig på mig; det er min kone, ja hende i den sorte, og det er mine drenge...hallo, hvorfor skulle jeg lige have interesse i at komme tæt på din kone? Og hvorfor tager du i det hele taget hende med ud til et vestligt varehus hvor du kan møde hedninger som mig? Og hvad laver den flaske vand i din vogn? Stadig 2½ time til solen skrider i seng?"

Det var noget der i et split sekund for gennem mit hoved; fik øjenkontakt med min elskede kone - T.I.S - slog ud med armene og skiftede kasse...

Skik følge, eller land fly....lesson learned....

Mere Ramadan; idag fik vi indbydelse til et stort middagsarrangement for alle ansatte i ISO (5.700 medarbejdere). Det er på torsdag. Tilmelding elektronisk, der vil være aktiviteter for børn, angiv hvor mange dependents du medbringer. YES, tænkte jeg, Da kan komme med og møde den Saudiske kultur. FEDT. Så tænkte jeg at jeg hellere måtte spørge for at være helt sikker. Please define dependents....

Og ja, svaret er: NUL KONER... så dependents er hvor mange børn jeg medbringer.... Victor og Papa deltager, Arrangementet starter 21.15 og slutter midnat. Saudierne vender jo en del op og ned på døgnet her under Ramadanen. I torsdags var vi ude i vores egen by som førnævnt først åbner kl 21. Masser af folk, masser af børn på vores børns alder og vi var hjemme kl 23; fornemmede at det var som om Saudierne lige var vågnet.

Ramadanen slutter omkring 28. og så er der 5 dages Eidh ferie og her er det lidt ligesom i vesten omkring jul, der gives gaver og alle siger HYG FOR POKKER...

Vi planlægger måske at køre et par dage til Doha i Qatar i de dage; det er kortere i distance fra Abqaiq end til Riyadh.

Trafikken... ja må lige omkring den. Her i Ramadanen, især når jeg kører hjem, er det tydeligt at Saudierne har fastet i 11 timer på det tidspunkt, de er agressive, irritable og endnu mere risikotagende i deres kørestil. Og så har jeg fundet ud af ved selv at kigge ned i bilerne når jeg kører frem og tilbage, at det at bruge sikkerhedssele; det er dårlig stil, næ nej, lad os hellere forbedre dødsstatistikken så den kan blive oppe på de 10.000+ om året.

Ca. hver anden dag har jeg set ulykker på min vej frem og tilbage, altid dramatisk med flere biler involveret, så jeg er rigtig glad for at køre i denne store bil. Har faktisk kun en gang set en SUV der var forulykket, den var rimelig hel selvom den havde rullet rundt; mere hvad man kunne sige om de andre....desværre...

Og når vi nu er ved tallene så vil jeg fremover give jer "Saudi Aramco" i tal:

91% af Saudi Arabiens BNP kommer fra Saudi Aramco

1.000.000.000 $ netto tikker ind på statskontoen - per dag....året rundt. Lidt mere i disse dage pga. uroen i Irak bl.a.

Nu er der mindre end en måned til at vi drager nordover til Danmark; ankommer den 6. august, henter lejebilen og kører til mine forældres sommerhus syd for Kalundborg og vil bruge dette som en base for vores ophold. Turist i eget land, besøge Nina i Århus, ha' besøg af Michella, besøge Skovtroldene i Mørkøv, brødre i Roskilde og Helsinge, Farmor og Farfar i Helsinge og måske andre vi får aftalt noget med. Buur's? Og selvfølgelig den årlige F/K-fest hvor jeg glæder mig så meget til at se hele familien og ikke mindst for første gang, kunne være sammen med Da og drengene ved denne begivenhed. Det betyder meget for mig, rigtig meget. Hjem igen d. 20. august.

Indtil da; husk at sende nogle gode tanker ud i verden; der er så mange der gerne vil gribe dem.

Remember to smile & shine

Mange hilsner John