UPDATE… :)

Praktikken

Mine læringsmål er godkendt og det seriøse arbejde kan nu begynde, selvom man har gjort sig tanker og har arbejdet noget tid. Faktisk er det snart tid til første rejsebrev til seminariet, hvilket virkelig får en til at tænke over hvor stærkt det går.

Danskerdagen:

Vi har valgt at afholde en danskerdag i praktikken med dansker-lignende-ædelse :) (som billederne viser, så var der lidt pindemadder og andet godt - taktik valgt da vi fik at vide der kom 30 voksne og ca. 25 børn, hvilket lagde et lille pres på vores evner og vores mindre rummelige køkken med sparsomme redskaber, dog var der ca. halvdelen så det blev ren ædegilde alligevel). Men efter en hård dag med indkøb, nervøsitet over deres forventninger, vores forventninger, power point show der skulle stables på benene og madlavning som stoppede kl. alt for sent over midnat, og en hård morgen med forberedelse videre, kom vi igennem det med stor positivitet fra alle sider. De var meget spørgende og interesserede og vi har sidenhen oplevet mere "good will" fra dem. Vi fik at vide at de havde håbet på noget lignende fra andre studerende, men vi var de første - hvilket var fedt fordi man føler man går i de andres fodspor. Power pointet bestod af præsentation af DK, fx årstider, kongehus, dannebrog, dansk jul, religion, vores egne familier mv. Ud over mad, præsentation af DK, havde vi også noget dansk musik med som kørte mens der lystigt blev taget af retterne! Alt i alt var det en super fed oplevelse, at mærke deres lyst og iver for at vide noget om OS!

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
og løvet står så grønt.
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.

…

Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.

Sister Anne: Det er efterhånden noget tid siden nu, men vi har mødt hende nonnen som har oprettet stedet hvor vi arbejder. Desværre er vores indtryk ikke det aller bedste so far. En ældre lys dame, som ikke kan (eller skal i øvrigt) skjule sin markante irske accent. Der blev hyldet med banner, skilte, mad (for de voksne og os), sange osv. for at vise deres taknemlighed for hendes tilbagekomst fra Irland! Hun var rundt og dele kit-kat ud til børnene, men ellers har vi ikke set hende i samspil med børnene, hvilket måske har overrasket os lidt! Vi havde måske dannet os nogle andre billeder, hvilket hun jo i princippet ikke kan gøre for. Hun udstråler bare lidt krukkethed og ophøjethed. Vi håber dog på at kunne få en snak med hende om vores tanker om praktikken og eventuelle større planer og indførelser af pædagogiske principper når vi når dertil! Måske har vi taget fejl, hvilket jeg så inderligt håber!

Generelt:

Praktikken giver super meget. Men lige så spændende og skønne som både børn og dagene kan være, lige så modsat kan det også føles. Det kan virkelig trække tænder ud, når man forsøger med pædagogiske metoder, men bliver mødt af uforstående medarbejder, der ikke helt kan se vores hensigter. Eller dage hvor man måske føler sig overflødig i daycaren. Men føler vi er nået et godt stykke vej og er i gang med at bygge relationer op og vi har haft flere succesoplevelser! Sangelege som der efterspørges, og hvor de lige så stille synger med og bare generel glæde når vi møder op!!

Indtil videre har vi brugt nogle af vores penge fra "hjælp os med at hjælpe" til James, som har haft problemer med sine ører, som vi frygtede ville kunne gå ind og påvirke hjernen. Vi ved det kan give moralske dilemmaer hvis folk pludselig forventer vi giver masser af penge både til det ene og andet, men så må vi tage den derfra. Men man bliver dog også i tvivl, når man ikke kan følge processen med læge og afhentning af medicin mv., om de fx snyder en rent økonomisk. Vi har valgt at være "naive" og tro på dem denne gang! Drengen er glad og vi er glade!!

Happy Birthday to YOU Catrine (12. september)

Catrine er blevet 23 mens vi er hernede, hvilket jo har været en åbenlys mulighed for at holde noget hygge. Presset var stort, da vores lille prinsesse, er vant til at blive puslet og plejet om derhjemme i stor stil! Så vi har været opsatte på at give hende en uforglemmelig god dag. Hun blev vækket med sang og gaver på sengen samt lækkert morgenbord. En tur til ansigtsbehandling alle os tøser, en tur i spille/legehal med dansemaskine, simulator-rutsjebane, bowling, spisning på TGI (sjove billeder fra et meget underholdende folk der sang for vores lille fø'selar) og hygge herhjemme! Der er gode muligheder for at arrangere ture og underholdning til lidt af hver smag, og hvornår kommer muligheden lige for at blive fejret på filippinsk manér igen :) Glæder mig til at opleve Halloween, jul og nytår hernede og få det kulturelle anderledes i det (selvom det bliver med lidt tåre i øjnene at den danske jul må vente på sig!!)

Chong Hua Hospital

Ja nu er jeg jo så blevet registreret i det filippinske sygevæsen, da jeg har fået erhvervet mig en omgang seriøs hoste og forkølelse! Til sidst blev jeg slæbt (af mor 1 og 2 aka Helene og Catrine) til en meget arrogant og nedladende øre-næse og hals doktormand, som heldigvis udover sin kinesiske "høj i hatten" stil var grundig og tjekkede på kryds og tværs. Han stillede alverdens nederen spørgsmål som jeg ikke kunne svare helt på (hvad navnet var på den antibiotika jeg tog i 2005, hvornår det gik fra tør-hoste til bryst-hoste, hvor lang tid det PRÆCIST havde været og lign.), og han grinede og tog sig til hovedet flere gange af os dumme danskere - han var virkelig en der skulle opleves, for hans opførsel kan ikke beskrives her (ELLER som prikken over i'et da han ringer 1 time senere mens jeg spiser for at spørge om vi har nogle filippinske venner, for ellers kan vi ringe til ham - vi fik privat mobil nummer da han ville gøre os den tjeneste nu når vi er her i den gode tjeneste vi er - og han ville gerne stille sig til rådighed ). Han var ude i noget med lungebetændelse, bronkitis og evt. indlæggelse. Da han så spørger om jeg har forsikring, må jeg videre til en ny afdeling for at få røntgen af hoved og overkrop. Og i bedste filippiner-stil, skulle vi så tilbage til konsultationsstedet for at doktormanden i to sekunder kunne kigge på billederne, for at konstatere at der ingenting var. Dommen blev dog at der var lyd af slim i lungerne, så med nogle antibiotika og 2 andre piller, skulle det kunne reddes.

Lå nogle dage hjemme og var ret sløj af medicinen, men kom så sidst i denne uge på arbejde igen. Men efter nogle dage på langs og uden den store aktivitet og forglemmelse af varmens omfang, blev jeg fuldstændig stegt da vi var ude og lege med vores gadebørn til feeding. Det resulterede også i at en af de ansatte udbryder da hun ser mig: Charlotte, what is wrong with your face? Do you have a sunburn? Og jeg må forklare at det er varmen og fordi jeg har tumlet rundt med børnene. Hvorefter hun udbryder i grin: - her på Filippinerne bryder man sig nemlig ikke om konfrontationer, eller fx indrømme hvis man ikke kan finde vej, men en lille sød fornærmelse eller kommentar er da ikke i vejen: "you look like your drunk" og holder sig klukkende genert for munden mens hun går videre. Så kunne man sidde dryppende af sved og ild-rød-spættet i hele knolden. Er dog nu i bedring, og håber virkelig på det snart går helt væk.

Det var alt for nu… Der er SNART nyt igen, da jeg allerede går og gemmer på et par spændende oplevelser samt en kommende stor begivenhed, så hæng på til efter pausen :P