Tid til en opdatering...

Det er nu dag 19 på Filippinerne, og synes det er på tide at I får lidt nyt herfra. Først og fremmest vil jeg sige at jeg har det godt, og prøver at finde mig til rette hernede. Vi har prøvet at finde lidt rundt i området, spist på et lokalt spisested (ris, soyasovs og diverse kødretter på pind, fx kyllingehjerte og tarme), vi er ved at være vant til vanvidstrafikken (de kører jo efter trafikken og ikke reglerne, hvilket fungerer vældigt for dem jo) da vi kører rimelig ofte i taxi samt at alle hilser, kigger og spørger til en. Generelt synes jeg at man føler sig yderst velkommen her på Filippinerne. Dog skal man vænne sig til nogle af deres "spøjse" måder at takle hverdagen og livet på. Her er altid liv i gaderne og man bliver mødt af forskellige slags mennesker fra forskellige klasser, mange dufte og synesindtryk blandes sammen - det er helt ubeskriveligt. Alting er så ubeskriveligt billigt at man desværre kunne gå hen og blive helt nærig når man vender hjem (altså mere end jeg plejer :)). Men pengene ryger også godt ud allerede :) Mest fordi man også spiser ude mindst 1 gang om dagen... Glæder mig til at få et ordenligt køkken, så man kan kokkere selv igen...

Lige nu bor vi jo på Grillen og Chillen, men d. 30. i denne måned har vi en aftale i et lejlighedskomleks om en 3 værelsers lejlighed, hvor vi skal flytte sammen med et kærestepar (han skal finde arbejde og hun er også pædagogstuderende) - det ser jeg pt frem til. Vi har nemlig haft besøg af lidt lokalt kravl efterhånden (mus i chipspose, kæmpe kakelak i toiletpose, små kakelakker på toilettet som jeg forresten har lært at slå ihjel med tiden (ellers skriger vi på hardcore Sabine der tager det i stiv arm), et firben og selvfølgelig alle de satans myg) og vores mere eller mindre udekøkken er snart for meget. Der er dog mange hyggelige ting her og man møder mange af de lokale, som jo bare er imødekommende og altid rundt omkring på hjørner og gader. Det mest fantastiske ved folkefærdet er, at trods de trænge kår flere lever under, så kan de altid finde et smil frem og hilse på en.

Indtil videre har vi kun været på en længere ø-tur som gik til Malapascua, som I kan se billeder af på bloggen. Vi tog 14 stk afsted, blandet lidt geografisk og skolemæssigt. Efter 3 timers vanvidskørsel i bus samt ½ times sejltur, som jeg har valgt at se som en oplevelse, som alt det andet som kan være spændende men angstprovokerende, kom vi frem til en lille personlig præget lokal ø :) Virkelig surrealistisk at opleve postkort-blåt vand, koraller, fisk og for første gang fik jeg snorklet, hvilket både var utrolig skræmmende og fuldstændig fantastisk. Evner dog ikke at bruge mundstykket, så måtte kører små "dyk" af gangen, men fik en masse oplevet alligevel :) :) Glæder mig til at komme andre steder hen og se hvad det smukke vand gemmer på. Vi så desuden et gammelt sunket skib fra 1942, hvilket også var en oplevelse. Vi fik dog desværre ikke det hele med af turen, da vi i en meget bette båd på meget åbent vand kom i seriøs bølgegang, så vi valgte at forkorte turen - så glæder mig til evt. til at vende tilbage eller komme afsted på tur igen! Er blevet lidt "tændt" på det med at snorkle - så må vi se om jeg tager springet med at tage dykkercertifikat, hvilket er meget billigt hernede :) :)

Vi er jo startet i praktikken her i mandags, hvilket jo har været lidt noget jeg har ventet på. Men har efterhånden haft brug for at få en hverdag op at køre og gøre det man reelt er kommet for. Stedet er opstartet i 2000 af den irske nonne Sister Anne, som også ligger navn til den daycare vi arbejder i, og hvor hun selv arbejder dagligt. Halen (som kan ses på billederne) er lejet ud gratis til dem igennem en kirke, som sammen med en skole, kantine, medicin-terapi- og feeding-program tilhører det område vi arbejder i. Idet det er tilknyttet kirken, fylder religion en del og vi starter hver morgen med ca. 15 minutters bøn, hvilket ligger noget fjernt fra mig, men vi står pænt og lytter og læser med - det foregår dog hovedsagligt på engelsk, så man kan følge med. Der er en masse forskellige slags medarbejdere og det er ikke hænder de mangler (som jeg oplever det), men derimod nogle til at aktivere og stimulere børnene. Billeder viser de to "lege-gårde" som børnene har og legetøjet som er meget sparsomt. Det er en daycare for poor families og børnene har det derfor ikke lige let alle sammen - husmødrene er der dog mest til opfyldelse af basale behov som mad og bad. Kan mærke allerede nu at min pædagogik bliver tydeligere og noget strider mod deres måde at agere på!! Er sikker på det kun bliver tydeligere med tiden. Konflikthåndtering og generel omsorg for børnene er noget der kan skabe nogle spændende men frustrerende dilemmaer! Vi skal vurdere om vi vil ud i skolen og lave aktiviteter også, udover deltagelse i feeding samt childminding i daycaren, hvor vi jo skal forsøge og lege og stimulere børnene med pædagogiske tiltag! Virker lidt overvældende nu, specielt med sprogbarrieren mellem børnene og enkelte personale! Har oplevet at føle mig lidt magtesløs og handlingslammet her de første dage, men håber på at det med tiden bliver nemmere og jeg kan turde gå mere til den!

Men ellers så er der jo bare tusind oplevelser, følelser, fornemmelser, skægge skæve historier jeg allerede gerne vil dele, men som om det er hammer svært at få nedskrevet så I kan opleve det som mig! :) :( Fx om vores to timers fuld krops massage med tilhørende body scrub til ingen penge (først med dead sea salt og dernæst honning og gedemælk efterfulgt af to bad), delte rum med en af de andre piger jeg rejser med. Vi bliver så bedt om at iføre os sådan en lille stof trusse, hvilket var temmelig grænseoverskridende, men vi hoppede da i den... Man følte sig ret så blottet kan jeg afsløre og kunne ikke helt slappe af før massagen gik igang og man blev tildækket med et par klude. Kvinderne på stedet er meget betaget af blå øjne, vores hvide høje kroppe og hud (deres modsætninger, men synes mange af kvinderne er smukke hernede, så ved ikke hvor "misundelsen" kommer fra, den er hvert fald uberettiget fra mit synspunkt), så det hjalp ikke ligefrem når de konstant konstaterede vores skønhed mens de indsmurte en (da man på daværende tidspunkt ikke føltes helt så skøn og tilpas, hehe). Mens efter vi blev smurt ind fra top til tå i honning og gedemælk, blev vi svøbt i en gul plastikpose lignende ting og lå der i 20 min :) Man fik et lille bad og så fik man ellers masseret kroppen samt hovedbund, knækket lidt ryg, tæer og fingre... Lidt mærkeligt når en lille kvinde vrider, trykker og klapper rundt på kroppen af en, men trods alt gik man afslappet og kroppen helt hviler i sig selv!! Tror måske bare jeg holder mig til massage næste gang :) Men må sige det var en OPLEVELSE :D

Må hellere slutte inden jeg taber folk helt af alle de ting og sager jeg skal ud med :) :) Håber I får noget ud af det og bare føler en smule af det jeg gør eller kan forestille jer det! Håber på snart at have noget mere at berette.. Har en masse, men svært at sortere i det alt sammen på en gang!! :) Der kommer nok nogle bytursbilleder og historier inden længe. Nattelivet er af særlig kaliber hernede med de priser og åbne barer og diskoteker HVER aften!! De kan feste og synge karaoke de filippinere :P

Take care....