Så gik turen endelig til Bohol (udtales Bo-hål)… Med store forventninger drages der ud på eventyr!

Vi havde valgt at tage en forlænget weekend med fri fre og man, da vi trængte til luftforandring og flere har snakket om alt det denne ø skulle indeholde af spændende oplevelser og muligheder!

Fredag var en stille og rolig ankomst dag til Alona Beach, Tawala Panglao Island. Vi havde valgt at spare på boligsituationen, og i stedet kastet flere penge i kassen til spas og ture! Det kan sikkert være en super god idé, men vi var måske lidt uheldige. (MEN vi havde en fantastisk tur trods jeg ikke var så begejstret for overnatningerne). Det viste sig nemlig sidenhen at være lidt øv, for fx var Maj tvangsindlagt i et utrolig pink værelse (vi andre havde mange andre fine fine farver ) hvor airconen var erstattet med en gulvfan, mens hun lå syg og dårlig over 1 døgn. Luften var klam fugtig og lige til at starte astmaanfald! Derudover fik jeg nogle mistænkelige røde kløende knopper sidst på turen, som mistænkes at være bed bugs bid - flere af de andre oplevede lidt lignende det samme. Til dem der ikke ved det, kommer en lille beskrivelse, ellers goggle det og se billeder også (hvis I tør):

Væggelus er små parasitære insekter. Udtrykket henviser sædvanligvis til arter, der foretrækker at spise menneskeblod. Alle insekter i denne familie bor ved fodring udelukkende på blod af varmblodede dyr. Navnet ' væggelus ' stammer fra det insekts foretrukne levesteder for huse og især senge eller andre områder, hvor folk sover . Væggelus er hovedsagelig aktive om natten og er i stand til fodre ubemærket på deres værter.

Ja ellers var det en stille hygge afslapningsdag, hvor vi så os omkring og fik planlagt en bådtur ud for at se delfiner kl. 6 næste morgen, så vi skulle tidligt til køjs.

Lørdag

Der var 3 som tog en dag før af sted end os, og de havde haft en tur med en fyr, som vi havde fået en delfin-date i hus hos til en tidlig lørdag morgen. Så vi stod op med søvnen stadig siddende i øjnene og vores søde hvidt brød og varm juice og vand, som skulle indtages som morgenmad på båden i de tidlige morgentimer! Forventningerne var høje. Med mindst 50 andre både i horisonten, drog vi ud på det der viste sig at være delfin-"jagt". Da vi pludselig så en lille trekant vise sig i vandoverfladen (langt væk fra båden dog) tonsede alle både i den retning og sådan fortsatte det desværre det meste af tiden. Selvom man gerne ville se dem selv, var det lidt ubehageligt. Vores bådmand gjorde dog hvad kan kunne (uden alt for meget forfølgelse), og vi kom da ganske tæt på et par stykker, inden vi skulle videre ud og snorkle.

Snorkling er som sagt en helt ny verden der har åbnet sig for mig. Er stadig ikke helt tryg ved tanken om at skulle dykke i dybet, men efter alt det der viser sig når man flyder i overfladen, får det en til at tænke på hvad der gemmer sig af skatte længere nede. Har plasket rundt med fisk jeg næsten kunne røre, fiskestimer, fisk i alle farver og afgrunde ud i det blå blå paradis! På vej hjem fik vi den fantastiske oplevelse at vi lå stille i vandet mens et par delfiner kom svømmende nær båden - det var en helt utrolig oplevelse at møde dem alene uden turist ræs og i deres mere naturlige omgivelser.

Efter en fantastisk dag, fik vi slappet af på stranden og spist hyggeligt mad mens et lokalt band kom og spillede et par sange. Der gik lidt druk i den med lokalbandet, men Catrine og jeg valgte at sætte os ned på stranden i lyset af månen og buldren og lyn i det fjerne, hvor vi nød en stille stund under klar stjernehimmel. Nogle gange er det bare nødvendigt at være lidt i ro uden alt for mange mennesker og indtryk alle steder fra.

Søndag

Søndag skulle stå på rundtur for at se seværdigheder på Bohol (på standen er fyldt med folk der sælger præcis samme ture som dog kan sammensættes hvis man vil og vifter med penge - konkurrencen er hård! J hvilket dog gør det lettere at prutte om prisen). Som billederne viser, er der mange fede ting at opleve på Bohol, og gemmer noget til besøget fra min far og stedmor!

Vi oplevede hængebroen, som jo bare var stille og roligt. Herefter gik turen til zip-liner, som vi nok ikke helt havde forudset hvad var. En lang line fra et bjerg til andet, med mulighed for en lille hygge vogn (gule metalstænger som vippede alt for meget), så foretrak at blive smækket vandret op i en forklædelignende sag, men lille spænde over ryggen og en hjelm - 1 2 og så af sted tværs over vand og skov! Fik skreget temmelig meget, og havde lidt svært ved at nyde udsigten først, og da vi ramte "målet" med 230 i timen skreg jeg heftigt igen, mens 4 mænd prøvede at berolige mig J - havde jo set mig selv rammen klippevæggen som en flue mod forrude... Problemet var jo lidt at da jeg så blev afspændt på den anden side, var der kun en vej hjem! Hjemturen var lidt nemmere, da man trods en stigning, vidste hvad der ventede en. Lige i momentet var jeg ikke helt så høj som Catrine, der var helt hooked med armene ude og smil over hele femøren (mine var mere knuget til kroppen). Har dog efterfølgende en super fed fornemmelse og glad for jeg tog springet og hvilket et adrenalin kick jeg fik ud af det!!

Efter den susende oplevelse kom jeg helt ned i gear, da vi skulle på rundsejltur med livemusik, mad og underholdning i form af dans.

Sidste stop på turen var den lille abe. Et lille bitte sted med få eksempler af tarsieren (der ifølge manden skulle være opfostret der), som man jo gerne vil se, men som man jo ved lever uden for dens naturlige habitat. Den er normalt et nattedyr, men bliver holdt vågen, netop for turisternes skyld! Så det var meget ambivalent at opleve stedet, og vi leger stadig med tanken om at kunne få den set under mere naturlige forhold!

Efter turen var vi klar til lækker aftensmad, og aftenen før havde Catrine bestilt en meat-pie med kylling og champignon med en slags brun sovs til, som jeg bare MÅTTE prøve, så havde glædet mig hele dagen til den. Netop fordi at vi havde konstateret at det smagte lidt alla tarteletter, hvilket jo var et lykke-gørende fund :) Nammenam... Håber jeg kan støde på retten andre steder end Bohol. Uanset hvad, er der hvert fald god grund til at vende tilbage hertil, om ikke andet så derfor.

Mandag

Igen en tidlig morgenstart, da guiden fra i går ville tage os på skildpadde snorkling (mod betaling selvfølgelig J) mens andre tog på dykkertur. Desværre var der kun to heldige, der så en skildpadde. Der var godt gang i vandet, hvilket gjorde det hårdt at svømme i strøm og bølger. Flere blev søsyge i vandet og redningsveste blev til sidst en nødvendighed for flere af os. Man drev nemt fra båden, og turen blev derfor kortere end håbet, da alle mere eller mindre gav op til sidst. Helene og jeg pølede ihærdigt rundt til sidst med guiden, men måtte til sidst erkende at det nok heller ikke blev i dag vi så havskildpadder. Kampen er dog ikke opgivet, men udsat til næste mulighed viser sig.

Den ulmende skuffelse (undtagen Maj der havde haft en hel lille symbiotisk oplevelse med en skildpadde - hvilket var fair for hun havde gået glip af andet pga. sygdom), blev heldigvis afløst af stor glæde da der dukkede delfiner op af det blå igen. De kom utrolig tæt på og vi kunne se dem svømme ved båden under vandet. Man fik helt lyst til at springe i, men da vi har hørt at de er farlige (føler mig dybt snydt af Flipper), måtte vi hellere droppe den strøtanke! Men dagen var lidt reddet.

Vi tog en slapper og spiste lidt godt inden vi skulle pakke og drage tilbage mod storbyen og den ventende hverdag i Cebu City…

Det var så den tur, "kort" og godt… Glædelige hilsner fra Bohol og Charlotte