Profile
Blog
Photos
Videos
Moalboal - what a trip!! A TRUE MUST SEE… (20. - 22. august)
Der er utrolig mange øer her på Filippinerne og meget at opleve, og kan allerede nu mærke, at det er umuligt at få set alt det jeg gerne vil, men vil gøre mit bedste for at få set en skrækkelig masse af det her utrolig fantastiske land! I Lonely Planet (tips og tricks og henvisninger om alverdens lande, hvis man ikke ved det - som jeg fx ikke gjorde, da jeg ikke er så berejst- hehe) har vi set på lidt af hvert og fx Moalboal er klart anbefalet både fra tidligere studerende og i diverse bøger om Filippinerne.
Fredag efter arbejde var der en 3 timers bustur i vente fra busterminal syd (stadig noget der minder om vanvid med mega dytten, gassen op og ned, op og ned, op og ned, og overhalinger på kryds og tværs af vejen - men man kan jo berolige sig selv med at man er de største på vejen…) samt små 10 min på tri-cycle (lille cykel/knallert med sidevognsskur-lignende anhænger der kan okse af sted J og hvor der står minimum 20 mennesker klar med disse maskiner bare for at ville give et tilbud - vi valgte at lade de samme to fyre transportere os rundt under hele ø-opholdet ) … Det er dog ikke vildt nok til at man ikke vil gøre det igen for de fantastiske oplevelser man får…!! Selvom det kan virke voldsomt, så er jeg positivt overasket, specielt over mig selv og min håndtering af min indimellem ulmende panik J
Som billederne viser kom vi efter mørkets frembrud til Tipolo Resort (fundet på nettet et par dage før uden reservation eller lignende - ja hernede kommer mit kontrol-gen på prøve, for tingene sker sådan lidt løst og uden så meget planlægning, det handler bare om at prøve og springe ud i det - men nok sundt nok for sådan en som mig J hehe, men hvem ved måske er jeg blevet noget mere impulsiv når jeg vender hjem til DK igen), så det var spændende at skulle ligge sig til at sove uden at vide hvordan hele området reelt så ud! Men smukt var det da solen stod op og vi fik skabt os et lille overblik. Udsigten ud over vandet og 10 skridt fra ens værelse med klippe lige ned til vand og koralrev, ja så var vi solgt! Alle gik vist mere eller mindre med en lille drøm om at flytte derud. Dejligt med luftforandring og fred og ro. Vi var os 6 af sted, som flytter sammen nu her, dog kom Rasmus først lørdag pga. arbejde. Skønt med en lidt mindre flok, selvom det også er fedt at være mange af sted og opleve sammen. Føler dog vi fik en god mulighed for at blive rystet ordentligt sammen, inden indflytning, hvilket jeg føler er lykkes med bravur. Man får noget specielt ud af at komme på ture, og efter Moalboal glæder jeg mig endnu mere til at skulle dele min hverdag, hemmeligheder og dårlige sider med alle disse 5 mennesker.. (selvom 2 jo i forvejen har vænnet sig til mig, hehe)… J
Lørdag ville vi ud og købe snorkel-udstyr, for er billigere end at leje hver gang (og mindre klamt da man jo så ved hvem der har savlet i mundstykket…). Har ikke været helt vild med det, da jeg på Malapasqua ikke helt kunne finde ud af det halløj med mundstykket på sådan et "apparat" (har nu efter en pludselig pegen og senere mobberi indset, at man ikke skal stikke HELE gummi endestykket ind i munden, men bruge noget bideteknik i det beregnet bidestykke - men hvor skulle jeg vide det fra når jeg aldrig har beskæftiget mig med snorkleri J). Får dog stadig lidt kvalme af det, men når man først stikker hovedet under vandet, så glemmer man det lidt og kan forholdsvis kontrollere det! Er noget så fantastisk en oplevelse og glæder mig ustyrligt til jeg kan komme til at snorkle igen, en ny verden har åbnet sig for mig totalt!!
På Moalboal skulle der være muligheder for at se store havskildpadder, så vi var temmelig ivrige for at springe ud i det. Vi valgte ikke at tage en bådtur ud, men i stedet gå inde fra kanten af og svømme ud. Det viste sig at være et større projekt. Da man halvt kunne skimte bunden og man (eller jeg) umuligt kunne beholde slippers på fødderne, var bunden bare lidt for mystisk en blanding af uigenkendelige ting og sager (sand, småtang, sten, skaller mv.)! Revet startede også lidt langt inde og det var lidt en ubehagelig følelse at kigge ned og man nærmest kunne svømme ind i sten, koraller og andet spændende. Men når man så nåede over det stykke, var der bare de mest fantastisk smukke fisk, koraller i alverdens farver, søheste, søstjerner - alt sammen umuligt at beskrive med ord. Mens vi plaskede lidt rundt, kom Pia og jeg et stykke væk og på samme tid får vi råbt i snorklen og markeret drastisk med armene til hinanden - når man kiggede ned, var vi langs en afgrundskant og når man rettede hovedet ligeud så man ud i en dejlig dyb havblå farve og intet andet. Det var både mærkeligt men også lidt skræmmende fornemmelse at se ud i ingenting. Vi fik kaldt de andre over, som mumlede lige så begejstrede i snorklerne! J Vi måtte dog se i øjnene at havskildpadden ikke ville dukke op lige med det samme, så vi begav os ind mod land igen. Trods den fede oplevelse, var vi lidt skuffede da vores nabo-englænder lige havde været ude og set den største skildpadde… Better luck next time!
Jeg er lidt ked af at alle de mennesker jeg har efterladt i DK ikke kan dele den her glæde 100 procent med mig, men det hele bliver dog en smule lettere, i og med at Helene har sin kærestes undervandskamera med, så vi har mulighed for at dokumentere noget af det vi opleve under vandoverfladen!
Efter en dags hygge og strabadser gik vi lidt rundt og hyggede os på nogle lokale steder og fik lidt at drikke. Der er super mange hyggelige steder, og et lille område kaldet "hot zone" skulle jo også opleves. Der var tilknyttet et lille hyggeligt spisested til vores ressort, og vi valgte alle måltider her, da de havde en god blanding af alt muligt lækkert (normalt kan det være et værre bøvl at spise ude, når man er 6 mennesker med forskellige behov og lyster)… Men alle var godt tilfredse og med flere ting vi SKULLE prøve J
Søndag havde vi bestilt fyrene til at hente os, da vi havde planlagt inden vi tog fra Cebu, at vi ville se et vandfald (Kawasan falls). Efter ca. ½ time nåede vi frem, hvor jeg knap får væltet mig ud af vores try-cycle før en fyr kaster min rygsæk på ryggen og vandre hen til en gruppe fyre. Det går op for os at der står vores guide til en vandring rundt. Vi var klar over at vi skulle få en pris før vi kom for godt i gang, men viste sig at for 300 pesos (godt 40 danske kr.) blev vi vist rundt i et område med forskellige vandfald og flot natur (god kontrast til hverdagens byliv). Som billederne viser, blev vi smidt ud og ind af vandfaldet og tror de synes vi var vældig god underholdning, samt mindst 100 andre asiatiske "tilskuer". Vi fik skreget og grinet en masse. Dog blev vi mindre paniske da de skreg ordrer til os for at overdøve vandet, så man blev kastet rundt med og dirigeret. Pludselige ligger vi alle ned på ryggen og bliver hevet ind under vandfaldsklippen - en oplevelse man ikke liiiige glemmer. Billederne er gode minder, men måske ikke de kønneste af slagsen, hvor man kæmpede for at beholde badetøjet på J Var lidt øm i kroppen efter "vandfaldsmassage" og de stærke stråler, men svært at holde smilet tilbage :D
Vi tog efter turen til Kawasan ud til en orkidefarm, hvor alle tog med - uden lige stor begejstring dog (levede ikke helt op til forventningerne må jeg indrømme, da der var mere grønt end farverigt og med et supplerende meget sølle og trist forsøg på en mini-zoo).
Det er måske ikke lige det jeg vil hive mine gæster med ud på, men Moalboal er klart et sted jeg skal til igen, og vandfaldet er et besøg værd, og der er mere at se, hvis man har det rigtige gear på og det ikke har regnet for meget. Desuden er der overfor Tipolo Resort noget der hedder "action planet", som arrangerer ture og oplevelser, så håber vi kan vende tilbage og få flere fede oplevelser. Men sådan vil man nok blive ved med at få det, at man vil tilbage og se mere af øerne og stederne!
Vi var godt trætte på turen hjem og ikke så klar til en ny uge..
Turen går til Bohol i morgen, så næste gang kommer der nok måske endnu en lang smøre om hverdagens strabadser (der sker så meget hele tiden jo) og weekendturen… Svært at holde det opdateret, så det ikke er så lange indlæg - beklager på forhånd. Håber det er spændende læsning JJ
Mange hilsner fra the Philippines…
- comments