Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der endnu en opdatering fra NZ. Nu er jeg kommet hjem fra en fantastisk ferie! Og hold da fest hvor er det hårdt at starte på arbejde igen.. Der er så mega varmt heroppe på nordøen i forhold til sydøen.. I Queenstown var der 14 grader en af dagene og i dag i Waikite Valley var der 26 grader og luften er meget mere fugtig!
Nå men nu starter jeg lige fra onsdag d. 2. marts.. Efter morgenmad forlod vi Dunedin for at køre mod Te Anau - den 2. største sø i nz.. Det var den længste køretur på hele ferien.. Først stoppede vi i Bluff - det sydligste punkt i nz, hvorefter vi kørte til Invercargill og spiste frokost.. Sent på eftermiddagen ankom vi endelig til vores hostel. Jeg var så træt og syg at jeg blev oppe i værelset sammen med Aenne og faldt i søvn.. Lidt over 6 sprang døren op fordi de havde glemt at fortælle at der var mad og allerede var færdige med at spise xD Vi fik den mærkeligste dessert den aften.. Det var en slags yougurt/flødeskum/bær-blanding blandet med masser af skumfiduser.. Puuh det smagte dårligt! Efter aftensmaden så jeg en film og faldt tidligt i søvn.
Torsdag brugte vi formiddagen på at gå rundt i byen Te Anau. Efter frokost kørte vi mod Milford Sound. Det var simpelthen så smukt! Det regnede, og det medvirkede i at der var vandfald overalt.. Vores guide sagde at der altid var flot uanset vejret.. Torsdag eftermiddag tog vi med en stor båd ud på et overnight cruise i Milford sound.. Først fik vi serveret lækker grønsagssuppe hvorefter vi fandt vores senge, som var nederst båden i små rum som var adskilt med gardiner.. Det var rigtig hyggeligt og meget sjovt at prøve.. Efter vi havde sejlet lidt rundt og nydt det smukke landskab lagde vi til i en lille bugt. Her tog vi ud og kayakede, hvorefter vi tog tilbage til båden.. Så var der nogle af os som sprang i vandet fra båden af.. Vandet var kun 12 grader varmt, men det var ret sjovt at prøve alligevel.. Bagefter tog jeg et dejligt varmt bad, hvorefter der blev serveret dejlig aftensmad.. Vi fik lam og kartoffelmos og en chokoladedessert til sidst.. Perfekt! Vi brugte resten af aftenen til at spille kort og hygge!
Fredag morgen blev vi vækket af en Queens sang og så blev der serveret en rigtig god morgenmad.. Så begyndte båden at sejle ud mod havet og er du gal hvor båden begyndte at vippe.. Vi blev en smule søsyge efter vi havde spist den gode morgenmad.. Ved 9-tiden tog vi tilbage til land, hvorefter vi begyndte at køre mod Queenstown.. Vi kom til Queenstown først på eftermiddagen.. Så stod den ellers på tøsehygge og fest resten af aftenen.. Queenstown er kendt for at være et godt sted at gå i byen og det var det også! Fredag aften fik vi den kendte Ferge burger til aftensmad og den smagte helt vildt godt! Senere på aftenen tog vi på pubcrawl men jeg gik hjem halvvejs fordi jeg følte mig en smule syg..
Lørdag morgen sov vi længe hvorefter vi udforskede byen. Om eftermiddagen mødtes vi med de andre som havde været ud at bungyjumpe om formiddagen.. Så skulle vi ud og jetboate i de såkaldte canyons.. Det var rigtig sjovt, men ikke helt alle pengene værd.. Lørdag aften hyggede vi og festede igen..
Søndag morgen skulle vi tidligt op da vi skulle ud og se Emma bungyjumpe.. Eftermiddagen brugte jeg på at sove og efter aftensmaden skulle vi på den kendte icebar.. Det er en bar lavet af is, hvor der er minus 5 grader. Det var ret sjovt at prøve og vi fik en drink i et glas lavet af is, og som vi så kunne spise bagefter.. Bagefter havde vi besluttet os for at tage hen på en bare for at få lidt at drikke og så tage tidligt hjem, men vi ombestemte os og endte med at have en rigtig sjov og lang aften i stedet..
Mandag morgen kørte vi så mod Fox Glacier, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen.. Her lavede vi egentlig ikke rigtig noget ud over at slappe af og hygge og gå tidligt i seng.. Det trængte vi til efter Queenstown (:
Tirsdag morgen skulle vi tidligt op da vi skulle på Glacier hike på Fox. Vi startede med vandre opad i en masse store sten hvorefter vi kom til isen.. Inden vi gik op på isen fik vi nogle takker sat fast under vores vandresko, og så fik vi også en vandrepind.. Det var en af de bedste oplevelser jeg har haft.. Det var så smukt ! Efter vi havde været ude at vandre, kørte vi til Franz Jofes og spiste frokost. Bagefter kørte vi til Greymouth hvor vi boede på en campingplads ned til stranden.. Her stod den også bare på hygge og afslappelse..
Onsdag morgen kørte vi mod Nelson. På vejen derop stoppede vi ved de såkaldte Pancake Rocks, så jo så ligner pandekagestakke.. Vi ankom i Nelson midt på eftermiddagen og vi skulle bo på det fedeste hostel ever! Der var både Swimmingpool, spa, fri morgenmad, fri internet og en partybus som skulle benyttes efter 10.30 pm.. Vi brugte resten af dagen på at nyde hostellets aktiviteter.
Torsdag morgen sov mig og Aenne længe og hyggede på hostellet imens de andre var ude og spille paintball. Efter frokost tog Aenne, Emma, Anna og jeg ud på en 2½ time lang horsetrek.. Det var rigtig dejligt at være ud at ride igen, men jeg kunne godt mærke at jeg ikke har redet i lang tid.. Jeg er stadig øm 4 dage efter xD Torsdag aften havde vi en afskedsmiddag. Her delte guidene en lille ting ud til hver af os som kendetegnede os fra turen af.. Jeg modtog en kuglepen som sagde pruttelyde og noget pulver som lugter af prut xD TYPISK! Ej, jeg var jo syg på det meste af turen, og da jeg havde en øm hals var jeg lidt fortvivlet fordi Hals-pastiller som hjælper på halsen får mig til at prutte - pruttetabletter som mig og mor kalder dem.. Og jeg fortalte selvfølgelig om mine spekulationer, og dermed var folk lidt forsigtige med at komme for tæt på mig efter jeg besluttede at købe tabletterne. Haha :D
Fredag morgen kørte vi mod Picton hvor vi blev sat af ved færgen, hvorefter vi tog færgen til Wellington.. Her havde vi besluttet os for at overnatte.
Tidligt lørdag morgen tog vi den 8 timers lange bustur tilbage til Rotorua, hvor Carina og jeg blev hentet af Donna.. Det er var faktisk rigtig dejligt at se familien igen, og de var rigtig søde og havde savnet mig.. Så har min bil været til syn, og jeg har været rigtig bange for at der var en masse galt med den, men det var heldigvis kun en lille småting der var i vejen, så jeg endte med kun at betale 280 kroner.. Puuh, det var en lettelse :D
Ellers er jeg bare startet med at arbejde igen og jeg tæller ned.. Kun 7 dage tilbage! Jeg har lidt blandede følelser, fordi jeg så gerne vil ud og rejse igen og hjem til Danmark, men jeg kommer også til at savne min værtsfamilie.. (:
Nå, men det var vidst alt for denne gang.. Jeg håber at i alle har det godt hjemme i Danmark.. Jeg regner ikke med at lægge særlig mange billeder ind fra min rejse fordi der simpelthen er aaaaalt for mange, så i må vente med at se dem alle sammen til når jeg kommer HJEM!!! (:
- comments
Bettina Hej søde søster Det er helt vildt hvad du oplever.... Det er svært at tro på du kan indeholde alle de oplevelser. Vi glæder os for vild til du kommer hjem og deler dine oplevelser med os. Du kan godt sætte et par dage af til Solrødderne.. Caroline har trukket lidt i land med sin tur. Det kører lidt frem og tilbage men hvad hun vil. Jeg tror det handler om at der er kommet en kæreste med ind i billedet og så skulle hun have været alene udviklingsstudent i Peru - og det kan jeg godt forstå. Vi er ved at undersøge om det er muligt at skifte land. Og så er der jo lige det med hjemve. Det ha hun jo lidt meget af og det popper op nu... Men vi skal til møde på søndag med alle de andre unge der skal afsted, håber at det kan holde gejsten i "kog". Men hun skal jo ikke afsted for en hver pris. Ditte trives og har det godt - rundt på gulvet som hun plejer... og har ingen kærste mere, men det er ikke noget problem... Allan og jeg har lige været 4 dage i Krakov. Det var dejlig og hyggeligt. Og så var der rigtig billigt dernede.. Vi er desværre i Jylland når du kommer hjem, men jeg håber at du måske kommer retur til Sjælland sidst i påsken... Forsat god arbejdslyst - de dage der nu er tilbage og god ferie igen derefter.... Knus og kram fra Bettina