Profile
Blog
Photos
Videos
Denne gang er der ikke så meget at sige, men jeg skriver alligevel eftersom det er blevet til en vane.. Nu er vi færdige med den kunstige befrugtning, og nu er tyrene sat ind til de andre køer, så hver eneste morgen skal vi prøve på at skille dem ad, så tyrene ikke kommer ind i malkestalden.. Det er et værre spektakel, og tyrene er rimelig sindssyge, så man skal hele tiden være opmærksom.. De sidste par dage har jeg malket med Jude, som er en nabo, som hjælper til med malkningen når der er brug for det. Kevin har ikke haft en eneste dag fri siden juli, så nu har han haft muligheden for nogle fridage (:
Så er jeg endelig kommet efter min ukrudtspraying. Jeg har hele tiden været bagud med omkring 10 marker, men nu er jeg faktisk foran, så i går fik jeg lidt ekstra tid før eftermiddagsmalkningen, så der tog jeg ind til byen og købte lidt ind. Jeg har virkelig et problem med at spise sundt hernede, fordi de usunde sager er så sindssygt billige, og så fordi jeg ikke har noget køleskab så er det lidt svært at have grøntsager og frugt uden at det bliver dårligt rigtig hurtigt.. Hm, det må jeg snart til at finde en løsning på - heldigvis laver jeg en masse fysisk hver dag (;
Onsdag, i dag, har jeg fået fri efter morgenmalkningen, så jeg taget til Taupo for at se byen. Den ligger en lille time fra mig. Lige nu sidder jeg på en cafe og spiser frokost.. Og så er der heldigvis gratis internet (;
I næste weekend har vi (12 trainees) lejet en lille hytte ved stranden på vestkysten, og så skal vi surfe! Det bliver rigtig skægt, og jeg glæder mig til at se om jeg kan finde ud af det (:
Det var vidst alt for denne gang.. Jeg skal nok lægge nogle billeder ind af arbejdet med køerne, når jeg engang får taget nogle. Der har bare været rigtig travlt, så jeg ville ikke forstyrre med mit kamera (:
- comments