Profile
Blog
Photos
Videos
Nu kører det hele bare hernede xD I torsdags var jeg barnepige for børnene, og jeg kom derfor rimelig sent i seng. Så jeg var virkelig træt da jeg stod op klokken 5.30 om fredagen. Fredag var en fantastisk dag! Først blev jeg sparket i maven af en ko, hvorefter jeg hamrede min læbe ned i en jernstang.. Det var heldigvis kun et slag, så der skete ikke noget.. Senere på dagen faldt jeg i noget muddervand da jeg var i gang med at sprøjte ukrudt. Derudover var jeg så træt, at jeg var faldet i søvn med alt mit farmtøj på da jeg skulle arbejde.. Kevin var heldigvis så sød at lade mig sove i en lille time..
Fredag aften kørte jeg til Reporoa til Rune, hvorefter vi og 3 andre trainees kørte til Matamatta, hvor Sisse bor. Der overnattede vi, og om lørdagen fortsatte vi så mod Auckland. Vi havde hørt, at der var en hollandsk butik i en by, der hedder Hamilton, hvor man kunne få rugbrød og lakrids, så den ville vi finde.. Det kunne vi bare ikke, så efter en time gav vi op og fortsatte mod Auckland.
Vi ankom til Auckland klokken 4 om eftermiddagen, og vi fandt et slags vandrehjem for backpackere, hvor vi skulle overnatte. Bagefter ville vi så op i Skytower. De andre 5 var friske på at gå uden på bygningen i seler i cirka 200 meters højde, så jeg var ved at skide i bukserne og nærmest begynde at græde, fordi jeg ikke gad at stå tilbage og vente på dem, men jeg turde heller ikke at tage med.. Heldigvis var der ikke flere ture derud den dag, så vi tog kun op tårnet indendørs. Det var til gengæld også vildt nok for mig. Jeg rystede og mine hænder var hel våde af sved.. Vi var oppe i cirka 220 meters højde, og det var bare højt! Men der var til gengæld en fantastisk udsigt. Det klammeste deroppe var nok at noget af gulvet var gennemsigtigt glas, så man bare lige kunne se 220 meter ned! FØJ!
Efter besøget i Skytower fik vi noget at spise, hvorefter vi besøgte en spiritusbutik.. Man kan nemlig ikke købe ret meget spiritus i supermarkederne, har jeg fundet ud af.. Efter vi havde handlet der, tog vi tilbage til vandrehjemmet, hvor vi fik et bad, og mødtes med 2 andre danske trainees, en tysk trainee og en engelsk.. Vi hyggede oppe på et af værelserne, og lidt senere på aftenen tog vi på en natklub som lå ved vandrehjemmet.. Det var rigtig sjovt (:
Eftersom vi ikke nåede at shoppe om lørdagen, brugte vi noget af søndagen på at shoppe, men vi ville rimelig tidligt hjem, så vi kunne nå at komme i seng i ordentlig tid.. Vi skulle jo tidligt op næste morgen!
Vi ankom til Matamatta og satte Sisse af ved 4-tiden, hvor efter Rune havde lovet at køre en af de andre trainees hjem, selvom det var lidt en omvej.. Det viste sig så, at hun ikke anede hvor hun selv boede, og at hendes værtsfamilie heller ikke kunne guide os ordentligt, så vi brugte faktisk 2½ time på at findes hendes hus.. Det var SÅ åndssvagt! Efter vi havde sat hende af, så havde vi selvfølgelig ikke nok benzin til at komme hjem på, så vi måtte køre en kæmpe omvej til en stor by, for at finde en benzintank.. Det endte med, at jeg først kom hjem lidt over 22, selvom jeg havde planlagt at være hjemme klokken 19.. Puuh ha'…
Så var jeg selvfølgelig også mega træt om mandagen. Men det var en ret god dag, fordi vi havde dyrlæge til køerne.. Jeg fik lov til at hjælpe, og det var meget spændende… I dag startede vi med at befrugte køerne, så vi skulle op klokken 4.45 om natten… Det var sygt hårdt!
Nu er det så onsdag igen og pubnight! Jeg kommer nok fremover til at være på internet cafe hver onsdag - så sparer jeg lidt benzin (; Jeg har også fået fat på Bodil, så hun og Mille kommer og besøger mig søndag/mandag (mandag har jeg fri pga. helligdag (SKØNT)) , så det bliver godt :D
Det var vidst alt for nu.. Jeg er rigtig glad for at læse alle jeres små beskeder inde på min væg.. Jeg prøver så vidt muligt at svare på dem herinde.. OG grunden til at jeg ikke har nævnt motorcyklen, er simpelthen at jeg ikke har lært at køre på den endnu, fordi vejret bare er så dårligt.. Hm, men jeg lærer det nok snart.. Hov, nu skal jeg huske at slutte af med at sige hvor klodset jeg er.. Jeg dummer mig HELE tiden.. Forleden dag fik jeg en vandslange i hovedet (De er rigtig tunge), så nu har jeg fået en kæmpe blå bule midt i panden. Fedt !
- comments
Maria Kære Lea! For Fanøøøø hvor lyder det hele godt, dog ikke med alle dine uheld, og jeg er virkelig glad for at vejret ikke er så godt, så du ikke er kommet op på den motorcykel endnu. Glæder mig til at høre mere!! Mange knus fra Maria