Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til lidt nyt igen (:
Siden sidst har jeg bagt RUGBRØD!!!! Og det smager faktisk okay i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, så det vil jeg klart gøre igen.. Donna kan godt lide det, men Kevin griner bare af det og kalder det en sten.. Haha.. Så nu har jeg både mælk, havregryn og rugbrød - det er næsten lige som at være i Danmark (;
Lørdag aften havde Donna og Kevin gæster til barbecue og jeg lavede mine blødende chokolademuffins, som de var helt vilde med.. De var meget imponeret over at jeg havde lavet det helt fra bunden af.. De laver kun kager med det der kagepulver man kan købe.. (:
Denne weekend har ikke været min friweekend, men jeg har stadig fri mellem de to malkninger. Det vil sige omkring 6 timer, så det er rart.. Efter malkning søndag morgen kørte jeg til Rotorua for at hente Bodil, Mille og en af deres tyske venner.. Så kørte vi til en naturpark, som hedder Wai-O-Tapu (Thermal Wonderland). Det er en meget smuk park med geysere og varmekilder og en meeeeget slem æggestank (: Jeg har taget en del billeder, som i kan se .. UH, og så skulle jeg ikke betale de næsten 130 kroner for at komme ind fordi jeg er "lokal" .. Så det var fedt ! Desværre havde vi glemt solcreme, så jeg er blevet godt rød efter de 2 timer.. Solen er sindssyg hernede - jeg ligner en tomat hele tiden.. Og vejret er vildt godt lige for tiden… Man skulle ikke tro, at det kun er forår hernede, for de sidste dage har det været over 20 grader med masser af sol.. Jeg glæder mig til at se hvor varmt det bliver til sommer (:
Efter naturparken tog Mille og den tyske pige til Taupo, og Bodil og jeg kørte hjem.. Bodil ventede i mit hus imens jeg malkede om eftermiddagen, og bagefter kørte vi til de varme kilder.. Det var skønt efter en god omgang malkning, men pga. helligdagen om mandagen var der vildt mange mennesker. Der var endda en dum mand som var lige ved at køre ind i min bil hvorefter han tog den sidste p-plads, som jeg havde holdt og ventede på.. Åh jeg var sur!
Efter de varme kilder tog vi ind til Rotorua på en pub og fik Fish and Chips.. Det smagte faktisk en del bedre end jeg havde forventet.. Det er frisk fisk :D Portionen var bare så stor, at jeg kunne have haft rester til flere dage.. Efter maden ville jeg tage Bodil med ned til en pub som har en rigtig god chokolade dessert, men den lukkede selvfølgelig lige da vi kom, så vi gik på mc donalds og fik en sundaeis med chokoladesauce.. Det er altid godt (:
Mandag havde jeg fri pga. helligdag, så den skulle jeg bruge sammen med Bodil.. Vi startede med at tage på horse trek, så var vildt skønt.. Det var lidt dyrt, men vi betalte for 2 timer, og vi var væk i næsten tre.. Så det var heldigt.. Det var virkelig dejligt - især fordi vi havde erfaring med at ride, og derfor fik vi nogle udfordringer, og vi hjalp hende med at finde nogle nye stier inde i skoven (: Inde i skoven så vi nogle af deres heste, og der var en af dem der havde fået en føl, som kun var få dage gammel. Der var så en anden unghest, som ville passe på føllet og derfor rendte efter min hest 2 gange, så jeg var lige ved at falde af.. Puuh ha'.. Det er derfor man ikke skal ride på heste imens der er andre frie heste omkring én (:
Efter horse trek kørte vi til to søer, som hedder Blue lake og Green lake, og i kan se hvorfor på billederne .. På vejen derned oplevede vi et biluheld få minutter efter det var sket, men det så ikke så slemt ud.. Men på vejen tilbage holdt vi i kø i en time pga. uheldet.. Efter vi havde spist om aftenen ville vi ud og finde en naturlig varm kilde med et vandfald, hvor man kunne bade.. Vi kunne ikke rigtig finde det, men på vejen fandt vi en anden naturlig varm kilde, hvor varme og kolde strømme mødtes.. Det var virkelig vidunderligt, og så var det ikke et turistet sted. Vi faldt i snak med nogle lokale drenge og det var rigtig hyggeligt… Det eneste dårlige ved det var, at vi så rotter, og de kan svømme,.. Det var lidt spooky..
Nu er Bodil rejst videre til Taupo for at mødes med Mille og dem igen, og jeg er gået i gang med at arbejde igen..
Alle billeder kommer nok ikke ind i dag pga. mangel på tid (: Håber i alle har det godt (:
- comments