Profile
Blog
Photos
Videos
Nå, så er det vist tid til at skrive igen, selvom der ikke er så meget at fortælle..
Tirsdag i sidste uge var jeg til middag hos min kontaktperson (hun er tidligere trainee).. Det var rigtig hyggeligt, MEN dagen efter fik jeg så madforgiftning.. Jeg troede at det bare ville gå over af sig selv, men der tog jeg fejl.. Jeg fik fri fra arbejde (bort set fra morgenmalkningerne) torsdag og fredag, men da det stadig ikke var gået væk om lørdagen efter jeg også havde taget nogle pille for det, besluttede jeg mig for at tage en tur til lægen..
OG det var godt nok en dyr fornøjelse! Jeg skulle af med 550 kroner bare for at gå til lægen ! Det kan godt være, at deres biler er billige hernede, men wow hvor er det sindssygt dyrt at gå til lægen... Så kan mor vidst godt bekræfte at det er godt at jeg bor i et land hvor det er gratis eftersom jeg går til lægen rimelig tit...
Nå, men hun gav mig en masse forskellige piller og nogle råd til spisning, og nu er det faktisk gået væk.. Dejligt! Men det var godt nok forfærdeligt at have det så dårligt og så stadig skulle arbejde, men der var ikke andet at gøre.. For de kunne ikke undvære mig.. Det skal dog lige siges at jeg nok kan få forsikringen til at betale lægeregningen.. Det håber jeg i hvert fald...
Ja, jeg har så bare ligget syg, og har derfor ikke oplevet det helt store, så i må lige få en længere opdatering i næste uge, hvor jeg forhåbentlig har en masse at fortælle fordi jeg har været ude og RIVER RAFTE!!! Puuh det er jeg godt nok rædselsslagen for...
Hygge hejsa og jeg håber i har det godt i koooolde Danmark (Her er det dejligt varmt - 22 grader (; )
- comments
Bettina og Ditte Hej Lea/moster. Håber du er helt frisk igen.... så du kan komme ud og lave noget.... Jeg har også ligget underdrejet i dag med migræne - ØV. På torsdag skal vi hente Storm og Mingus. De skal sove her til fredag. Rosa er ved at få lavet køkken så der er mega rodet og det er ikke nemt at være "mor" uden køkken, siger Rosa. Hun skulle gerne blive færdig i weekenden. Derngene skal ind til Brian fredag - så der skal jeg ind og se hans lejlighed. Den har jeg ikke set endnu. Jeg er begyndt at arbejde på den skole der hører til institutionen - et hård sted at være. Det er børn der ikke har det helt nemt - og det kan mærkes og ses - har en del blå mærker.. Ja, ellers er det begyndt at blive kold - ØV... og alle træerne har tabt deres blade. Skal hilse fra Ditte - hun mener hun har det mega hårdt - hun skal lave mad i dag og står nu og skrælder kartofler - stakkels barn !! Ha' det godt.... Knus fra B og D
Maria Hej Lea! En hilsen fra mig en lørdag aften, hvor jeg også er i gang med at få noget der ligner en madforgiftning. Min er dog selvforskyldt, da jeg kaster pinlige mængder chokolade ind....Tænk at være sådanne en der bare tager et stykke slik, og siger. Mums det var lækkert, men nu behøver jeg ikke mere! Nå men nok om det......jeg tror faktisk det er et gen jeg har arvet fra vores fader. Her er det jo lørdag, og det har været en rolig en af slagsen med indkøb, bog og middagslur. I sidste weekend var Thilla i Ålborg med ethulet til DM i freestyle.....en dans/serie på cykel. Hun deltog sammen med en gruppe, og de vandt guld, så hun var glad......og vi var stolte!! Antonio og jeg benyttede os af chancen og tog til København og tog på cafer, drak store mængder kaffe, osede og var på en fotoudstilling. Om aften var vi ude og spise og så på bar. Vi havde et gavekort på noget hotel, så vi sov derinde, så om søndagen gentog vi cafebesøg. Skøn weekend! Vi har lige badet Flora, og hun ligger nu og ser meget lidende ud, hun ligner en Mexicansk nøgenhund når hun er våd.....ikke så kær, men hun lugter skønt. Jeg glæder mig til at høre om din kommende sejltur, og håber du er blevet helt frisk. Jeg skal hilse mange gange fra Antonio og Thilla 10000 knus fra Maria
maria Hej igen... Har lige siddet og kigget billeder! Det er jo helt vildt så smukt der er!! Det er rigtig dejligt du sætter så mange ind, så vi alle kan følge med.... Knus igen herfra
Bettina Hej Lea. Har lige en rolig stund på arbejdet og var inde og tjekke din side... Savner en opdatering fra dig - er du blevet frisk igen ?? Vi havde en "travl" weekend. Mingus og Storm var hos os til Lørdag eftermiddag. Brian kom fredag og var der også - så mange munde at mætte... Det var hyggeligt men også hårdt. Lørdag var vi i byen og søndag var jeg på bogmesse i Forum. Jeg har ikke væet på bogmesse siden jeg var boghandler, så det er en del år siden. Men det var sjovt og hyggeligt og jeg fik købt en del bøger. Sussanne og jeg sluttede af med en tur på cafe. Caroline er i gang med terminsprøver i denne uge og i dag står den på matematik. Det er ikke det bedste hun ved og vi har ikke kunne piske hende til at læste op.... Så nu må vi se hvordan det går. Ellers skal hun op i tysk, fransk og engelsk og i går var det dansk. På fredag skal vi ind til far og Stella og spise. Vi har ikke rigtig set dem/spist sammen siden i sommers, så jeg glæder mig. Ellers ikke mere herfra - tænker om du er blevet syg efter du har været ude og river rafte... fordi du blevt våd SMILER !!! Ha det godt - knus fra Bettina