Profile
Blog
Photos
Videos
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive om min nytårsferie.. Jeg har allerede fået lagt nogle af billederne ind, og resten kommer forhåbentlig snart (:
Det føltes som rimelig lang tid siden, så nu må vi se om jeg kan huske det hele.. Jeg havde hele 7 dage fri, fordi jeg havde arbejdet ekstra nogle andre dage, så det var skønt!
Tirsdag aften gik strømmen omkring klokken 2 pm, og vi må derfor bare afvente på at den kom igen, før vi kunne malke.. Så jeg var færdig 1½ time senere end jeg plejer at være.. Men efter et hurtigt bad tog jeg hjem til Sisse. Sisse havde fået besøg af Birgitte (Hendes veninde hjemmefra, men også trainee på sydøen) og Anders (Også dansk trainee fra sydøen - en af Birgittes venner). Vi fik de lækreste hjemmelavede burgere..
Onsdag var planen at sove længe, men jeg vågnede selvfølgelig klokken 7.15 am… Efter morgenmad tog vi til den hollandske butik i Hamilton for at købe ind til en dansk julemiddag.. Så gik resten af dagen ellers med at pakke gaver ind til pakkeleg og lave mad.. Og vi lavede både flæskesteg, brun sovs, brune kartofler (som var mindre vellykket), hvide kartofler, færdigt rødkål og hjemmelavet ris e la ment (også mindre vellykket), men alt i alt var det en kæmpe succes og jeg kan godt sige jer, at de andre danske trainees blev misundelige :D
Torsdag efter morgenmad kørte vi til Mount Maunganui (Mt M) som ligger ved Bay of Plenty, hvor vi skulle holde nytårsaften.. Dagen brugte vi ellers bare på at shoppe og se byen/stranden.. Det er en meget anderledes by eftersom der er kæmpe højhuse og de mest sindssyge strandvillaer.. Det er en rigtig strandby og vi brugte da rimelig mange minutter på at gå og savle og være misundelige på alle dem der ejede de flotte huse.. Ja, og nu skal du så høre en anden grund til at vi var så misundelige! I juleperioden er der altid fuldt booket alle vegne og man skal booke sit hotel 6 eller flere måneder før.. Så vi havde besluttet os for at sove i bilen.. Jeg tænkte at det ville ikke være så slemt eftersom vi nok ville feste til klokken 4 om natten og så kunne vi lægge os ned på stranden og sove derfra..
Men torsdag aften var der slet ikke gang i byen som vi havde regnet med, så vi endte ud med at lægge os til at sove klokken 11 pm.. Eftersom det var mig der kørte så sov jeg ved rattet.. Vi havde nok ikke helt tænkt det igennem, for vi var 4 personer i min lille toyota Corolla.. Nå, men jeg sov af H til, men jeg fik da sovet en lille smule, og da solen begyndte at stå op ved 5-tiden, skyndte Anders og jeg os ned til stranden for at sove i vores soveposer.. Det var fantastisk.. Der var den flotteste solopgang og sandet var dejligt kølende, og så kunne vi høre vandet i baggrunden.. Og så sov jeg så indtil klokken 8. Det var godt!
Fredag morgen kørte vi ind og købte noget morgenmad ind hvorefter vi vendte tilbage til stranden for at spise det. Så besluttede vi os for at gå i Hot salt water pool.. Det er lige som de varme kilde vi har omkring Rotorua, det er bare saltvand i stedet.. Det var rigtig dejligt.. Og badet i bruseren efter var skønt! Og egentlig også grunden til at vi var kommet.. Vi blev jo nødt til at se nogenlunde ordentlige ud til nytårsaften..
Nå så blev det nytårsaften og vi mødtes med næsten alle de andre trainees fra nordøen.. Nytår så ud til at blive fantastisk, MEN det blev det ikke rigtig.. Omgivelserne var perfekte - strand med to scener og optræden, unge mennesker.. Men der var vagter og politi over alt og alt var indespæret.. I NZ har man en lov om at man ikke må drikke alkohol på offentlige steder, og derfor kunne vi ikke drikke med mindre vi var på en bar og betalte sindssyge mange penge for det.. Derudover blev vi også væk fra hinanden hele tiden, og mobilsignalet virkede ikke den aften.. Nå, men Anders og jeg var væk fra alle andre klokken 11.58, og vi nåede kun lige hen til den store scene 8 sekunder før nytår.. Vi skyndte os at finde en kantsten så vi kunne hoppe godt ind i det nye år og så begyndte vi ellers at tælle ned.. Klokken 00.00 hoppede vi ned fra kantstenen og råbte "HAPPY NEW YEAR!" og skålede i en lille baily som vi havde smuglet ind (Shhh) (: Så løb vi ned til stranden og satte os i sandet og så fyrværkeri alt imens jeg prøvede på at synge vær velkommen.. Det var nu meget sjovt (:
Nå, men lørdag stod vi alle sammen op klokken 7 eller 8 om morgenen hvilket er ret unormalt efter nytårsaften.. Så gik vi alle sammen på stranden i et stykke tid hvorefter vi skiltes.. Sisse, Birgitte, Anders og jeg havde nemlig booket at vi skulle svømme med delfiner om søndagen, og vi kunne derfor ikke tage med de andre trainees til Taupo.. Resten af lørdagen brugte vi på at se Tauranga som er en stor by der ligger lige ved siden af Mt M.. Og bagefter tog vi tilbage til Mt M og surfede.. Lørdag aften tog vi i byen i Tauranga og det var rigtig sjovt!
Søndag skulle vi mødes ved havnen klokken 8 am. Så fik vi vores snorkelgear og så tog vi ellers ud med båden.. Det var en mega fed båd, men vi var ret mange mennesker på den.. Vi sejlede forbi Mt M og det var sindssygt flot.. Alt i alt rigtig godt - liiige indtil de store bølger ramte! Er du da ellers gal hvor jeg fik søsyge.. Det er ganske enkelt den værste bådtur, som jeg nogensinde har været på! Jeg tror jeg kastede op omkring 30 gange ud over båden i de 5-6 timer vi var ombord. Og hvad værre er, så kunne vi simpelthen ikke finde nogle delfiner, hvilket ikke er ret normalt (sagde de!). Men til allersidst fandt vi en flok på en 20-30 stykker.. Så var problemet bare at de var en slags "vilde" delfiner, og de bevægede sig hele tiden.. Så vi kunne ikke gøre andet end at følge med og se på.. Det var dog heller ikke helt dårligt, for hold da fast en smukt dyr.. Det var fantastisk! Derudover så vi også en albatros - det var sjovt.. Men vi kom så ikke ud og svømme med nogle delfiner, hvilket var ret skuffende.. Nu har vi så fået lov til at komme ud på en anden tur til halv pris, så det tror jeg at jeg vil gøre, for jeg VIL svømme delfiner!!!
Nå, men eftersom vi ikke kunne finde nogle delfiner, så blev vi rimelig forsinket, og vi nåede derfor ikke Anders' bus til Auckland (han skulle med flyet tilbage til sydøen) og vi måtte derfor køre 2 timer til Hamilton for at finde en bus.. Birgitte, Sisse og jeg var også så trætte af at sove i bilen og rimelig klamme uden bad, så vi besluttede os for at køre hjem til Sisse for at overnatte der..
Tirsdag havde vi besluttet os for at køre til Corremandel - en lille top land lige ved siden af Bay of Plenty.. Det var den sygeste køretur derop.. Man måtte kun køre omkring 30 km/t næsten hele vejen fordi vejene var så skarpe, så det tog sin tid! Vi kørte til Hahei, hvor vi lejede noget snorkling gear og gik på den flotteste gåsti for at komme hen til et lille indhug ved klipperne, hvor vi kunne snorkle.. MEN Sisse og Birgitte havde ikke prøvet at snorkle før, og vandet var en smule vildt, så vi nåede egentlig ikke så langt før vi gav op.. Så nu er det min plan helt at vente med snorkling og dykning indtil jeg kommer til Australien.. Efter snorkling ville vi finde et sted at sove, men igen var alt booket.. Så kom vi i tanke om at vi havde set et skilt på vejen, hvor der stod Camping og parkering, så der kørte vi hen.. Til vores store overraskelse var der fyldt med telte og unge mennesker, så det lignede faktisk en festival..
Vi spurgte hvad der skete og fik så at vide, at et stort NZ reagge band skulle spille på en lille pub lige ved siden af teltpladsen.. Fedt tænkte vi da bare, og vi besluttede os derfor at overnatte der og se bandet, og det var da super fedt! Alle var i rigtig god humør og stod og rokkede med til det vildt gode band!
Tirsdag kørte vi hen til et sted der hedder hot water beach, hvor man - når der er lavvande - kan grave et hul i sandet og så finde varmt vand.. Det var ret skægt at prøve, men der var sindssygt mange turister. Derefter tog vi tilbage til Hahei for at kayake ude i havet og rundt og se klippevæggene og hulerne.. Det var helt fantastisk!
Så gik turen ellers hjemad, da jeg skulle arbejde onsdag morgen klokken 6 igen! Torsdag aften prøvede jeg så at malke alle 270 køer helt for mig selv.. Det var ret sjovt at prøve, men også virkelig hårdt og stressende… Så er der så også en dårlig nyhed.. Alle de andre trainees har fået flyttet deres friweekender, så jeg har de forkerte weekender fri i forhold til dem.. Men jeg kan desværre ikke få flyttet mine weekender, så nu skal jeg holde fri weekend med mig selv.. Det er ret træls.. Så jeg havde denne weekend fri for mig selv, og jeg besluttede mig derfor for at tage til Tongariro National park.. Det er der hvor noget af Ringenes herre filmene er blevet optaget.. Og er du vimmer hvor var det flot.. Alt var af sten og klipper - vulkanske går jeg ud fra.. Jeg tog skiliften op på et højt bjerg og der var den flotteste udsigt… Alt sammen kan i se på billederne.. Bagefter kørte jeg hjem til Asger og Meshal og spillede vi en omgang squash - jeg er stadig rigtig dårlig til det.. Og så så vi dansk stand up.. Det var godt!
Søndag go-kartede jeg med nogle af de andre trainees, og det var sindssygt sjovt.. Det var nærmest sådan en glatbane vi kørte på.. Bagefter tog jeg ind og bestilte min bus/færgebillet til sydøen, så nu er alt klart..
Lige nu sidder jeg ved kanten ved Lake Tarawera.. Her er sindssygt flot.. Puuh ha det siger jeg vidst tit.. Men her er simpelthen så flot og det er lige før jeg ikke bliver overrasket mere når jeg ser noget flot, for der er simpelthen bare flot overalt! Jeg tror, at Danmark bliver et rigtig kedeligt syn når jeg kommer hjem (; Haha, nå men det var alt for denne gang.. Jeg håber i har det godt derhjemme og at i kom godt ind i det nye år (:
- comments