Profile
Blog
Photos
Videos
Denne gang kommer der en lang mail (:
Lige for tiden er vejret ret godt. Solen er sindssyg stærk, og det virker som om, at mit solcreme ikke virker helt optimalt, da jeg er solbrændt rimelig tit. Man kan sige, at det er ret godt, at farmen ligger så langt ude på landet, fordi jeg ved ikke hvad jeg ligner når jeg render rundt og sprøjter ukrudt! Mit hoved er helt hvidt pga. solcreme, og så render jeg rundt i noget meget gammelt farmtøj, som jeg har lånt af familien. Jeg har nogle gode gåsko, som jeg har på når jeg skal vade op og ned af bakkerne, og de er en lille smule for store, så jeg render altid rundt med et almindelige strømper og nogle mega tykke farmsokker - Også selvom det er 2 grader!
Jeg kan ikke rigtig finde ud af vejret hernede, og Kevin siger også at jeg brokker mig hele tiden.. (: Han siger, at NZ kan have alle 4 årstider på en dag.. Det er mærkeligt og rigtig irriterende.. Om morgen når jeg vågner kan det være under 0 grader, og så når klokken er 11, så bliver det så varmt, at jeg er nødt til at skifte tøj, hvorefter det så begynder at styrte ned og vinden begynder at opføre sig som en orkan.. Jeg skifter tøj non stop for at have det rigtige på (;
Jeg ved ikke helt hvordan jeg klarer økonomien… Jeg synes, at det er ret forvirrende, at jeg har to kontoer.. Oprindeligt ville jeg have overført mine penge fra min bank derhjemme over på min NZ-bankkonto, men jeg tror det er ret dyrt.. Så nu må vi se om jeg kan finde ud af det med 2 kontoer.. Prisniveauet hernede er nogenlunde lig Danmark, hvis det er importeret varer, men hvis det er NZ varer, så er det faktisk rimeligt billigt.. Benzinen hernede er også lidt billigere end i Danmark. Den koster omkring 7,5 kroner pr. liter, så det er rart, for det tager rimeligt hårdt på pengepungen med de lange afstande…
Indtil videre har vi kun kørt i Runes bil, når vi har haft vores friweekender.. Både fordi Runes bil er størst og fordi han nok er den bedste til at køre.. Hans bil har dog en rimelig lav undervogn, så med de bulede NZ veje og en bil fuld af mennesker, så støder vi på rimelig ofte.. Så vi skal nok til at finde en anden der kan køre (:
Jeg spiser alle mine måltider oppe hos familien, og det er skam også rart at slippe for at lave aftensmad, men de spiser ret ensartet hernede. Maden smager dejligt, men de har ikke særlig meget opfindsomhed. Vi får tit hjemmelavet pizza, Kylling, paneret fisk, tunsalat eller kødsovs… De spiser ufatteligt meget toastbrød hernede, men jeg kan simpelthen ikke blive mæt med mindre, at jeg spiser omkring 5 stykker hver gang, og det er rimelig klamt.. Så har jeg lige funder ud af, at komælken nede fra stalden faktisk smager rigtig godt i forhold til det mælk de køber, så det er jeg meget glad for (: Førhen blev jeg nødt til at lave havregrød, så mælken forsvandt, fordi jeg ikke rigtig kunne lide den..
Jeg ser ikke børnene så meget.. Eller i hvert fald ikke Amy fordi hun er i skole. Liam er i dagpleje hver tirsdag og torsdag - ellers går han bare derhjemme.. Både Donna og Kevin arbejder på farmen, men Donna giver egentlig kun kalvene mælk (se billede) - ellers ordner hun bare alle de huslige pligter..
For nogle uger siden følte jeg, at jeg gjorde alting forkert, men det går meget bedre nu, og Kevin og jeg hygger os meget når vi malker.. Det hjælper lidt på humøret, så man er rigtig morgentræt der klokken 5 om morgenen (;
Nu har jeg haft friweekend og det var SKØNT at have fri! Meshal, Rune, Asger, Sisse og Olar (fra Sverige) og jeg havde besluttet, at vi ville tilbringe vores friweekend i Rotorua. Efter malkning om fredagen kørte jeg til Reporoa, hvor Meshal og Asger har deres eget meget lækre hus. Der sov vi så til næste dag, hvor vi havde aftalt at sove længe ( til klokken 9), men selvfølgelig vågner vi klokken 7.30 ! Det er så typisk..
Efter morgenmad kørte vi til Rotorua, hvor vi tjekkede ind på et lille Hostel midt i byen. Derefter tog vi ud til noget der hedder Skyline. Det er et sted, hvor man tager en slags lukkede lifter op til et bjerg, hvorefter man kører mega stærkt ned ad bjerget igen i nogle små minibiler. Det var super skægt.
Bagefter tog vi ud og så en rugby league kamp, som er det andet største rugby i NZ. Det var New Zealands landshold - Kiwis - mod et hullabulla-hold fra Afrika eller sådan noget, så NZ slog dem stort.. Vi gik i halvlegen fordi der stod 44-0 til NZ, og det var super koldt! Så tog vi tilbage til hostellet og fik lidt og drikke og spillede en masse sjove spil og snakkede med nogle andre backpackere. Da klokken var halv ti tog vi hen til en pub for at se rugby, hvor NZ spillede mod Australien, så det var en rimelig stor kamp.. Desværre tabte NZ med to point..
Bagefter tog vi videre til den eneste rigtige natklub i Rotorua.. Byen har ikke et særlig godt ry om nattelivet.. Det siges, at man kun kan finde gamle mennesker, fordi de er de eneste, der kan holde æggestanken ud (; Først kunne nogle af os ikke komme ind på natklubben, fordi vi havde de forkerte sko på.. Det var simpelthen så åndssvagt! Men det var en super fed natklub, og Kiwierne fra rugby, som vi så tidligere på dagen var der også.. Der var dog ikke så mange piger, så drengene tog lidt tidligt hjem.. Senere mødte Sisse og jeg en masse af Rugby spillerne og de var super søde, men også vildt store! Jeg snakkede meget med en der hed Matty, som egentlig boede i Australien og spillede klub rugby der, men som så spillede for NZ's landshold. Han prøvede at lære mig den dans, som de danser inden de starter kampen.. Jeg kan ikke huske hvad den hedder, men det er sådan en hullabulla Maori-dans.. Det var super skægt.. Da vi skulle hjem til hostellet vidste Sisse og jeg ikke helt hvor lang tid det ville tage, så vi tog en taxi.. Det sjove var så, at det kun tog omkring 30 sekunder før vi var der, og at det kun kostede omkring 3 kroner.. Det morede vi os meget over!
Om søndagen tog vi ud og besøgte en Maori by, hvor vi så en masse flot natur og en optræden med en masse dans. Det var utroligt spændende at se.. Jeg har optaget video af det, så dem vil jeg se om jeg ikke kan lægge ind.. Inden vi tog helt hjem, var vi nede i den varme kilde, hvor Bodil og jeg også var.. Det var en perfekt afslutning på en rigtig god weekend (:
- comments