Mandag d. 9. august 2010 (Sofie)

"I wish to play videogames all the time..."

I dag skulle vi mødes med Yasiko, som er lærer på skolen og kan flydende dansk, ved stationen og derfra ville hun så vise os lidt rundt. Vi tog med toget til Ikebukuro stationen og vi vandrede lidt rundt i byen og hun fortalte os forskellige ting om denne bydel. Den første dag, gav hun os en dejlig Samsung mobil hver, som vi nu fik købte noget taletid til. Så nu kan vi også kommunikere herovre. Hun viste os også en kæmpe elektronik forretning og når man står i sådan en butik, så blegner Ekspert og andre danske butikkers udvalg. Igen var butikkernes lydniveau meget højt, jo mere larm der kommer ud fra butikkerne og jo flere elektroniske dimser som kan forskellige mærkværdige ting, jo bedre er det.

Middagsmaden stod på en slags pandekage med diverse ting som ingredienser. Der var en stegeplade som bordplade og så blandede vi ellers grønsager, æg, blæksprutter, rejer, nudler og ingefær og hældte massen på panden. Ovenpå kom vi så tørfisk, majonæse og selvfølgelig soja og til sidst blev pandekagen skåret ud i små bidder. Mmm en rigtig god middag og så god, så Yasiko faktisk drømmer om at åbne en butik i Århus. Hun synes nemlig, at København er for fyldt med alt for mange mennesker, og mange stressede mennesker, men at Århus er en dejlig rolig by, så to bad Copenhagen!

Dernæst gik vi videre rundt i byen og hun samlede til sig med brochure, som er at finde på turistkontorer over hele byen. Det eneste problem er blot, at de KUN er på japansk, så som turist kan man kun forstå billederne. Vi satte os ind på en lille cafe og hun begyndte, at fortælle os om alle brochurerne og hvor vi kunne tage hen i landet. Det var meget dejligt, at kunne sidde inde på en lille hyggelig cafe og kigge ud på japanerne suse forbi.

Vi bruger jo ret meget tid på, at kigge på japanere, så tiden går især med at finde følgende salgs japaner:

• En dværg japaner
• En tyk (faktisk fed) japaner
• En japaner med en god tøjstil

Og nej dette er ikke nogen let opgave vi har sat os for, så godt vi skal være her i fire måneder mere.

Dernæst tog vi med toget videre til en anden bydel, hvor mange unge kommer - mange af de unge som gerne vil skille sig lidt ud. Først gik vi igennem en meget flot skov og kom hen til et tempel, hvilket var det første sted uden japanere over det hele, men i stedet turister som os selv. Ved templet var der en slags ønskebrønd, som vi selvfølgelig også skulle smide nogle penge efter. Det var så lettere sagt en gjort, for for at gøre det mest mulig besværligt, så skulle man bukke og klappe og så ønske og bukke og klappe nogle gange igen. Og ja det var jo alt for meget kombinationshalløj for mig, så det endte med at jeg havde min egen lille klappesalut i templet. Ved templet kunne man købe en lille træplade og få lov at skriv en bøn på den, hvilket mange mennesker havde gjort, så dem kiggede og læste vi lidt på. På en stod der: "I wish to play videogames all the time!" og andre var da også mere seriøse.

Efter templet tog vi ned i denne bydels gågade og Yasiko prøvede forgæves, at få os med til at gå en anden vej pga. de mange mennesker, men Esben slog igennem og vi gik ned i myldret. Vi stoppede ved en lille crepes-biks og der skulle vi så vælge imellem ca. 60 forskellige pandekager. Men vi fik valgt en pandekage og satte os og spiste den i ro og mag lidt væk fra gaden.

Trætheden var så småt ved at melde sig og vi tog hjem til Esbens "mor" efter en lang dag. Straks serverede hun en kage som hende veninde havde bagt, som skal serveres til en ceremoni Kyoko skal holde i september for hendes afdøde mor. Den smagte udmærket, hvilket var meget vigtigt for hende, da der kommer omkring 50 mennesker til denne ceremoni.

Efter aftensmaden, som bestod af ris, salat og suppe med æg, gik vi ind på vores værelse. Jeg sad og nørdede med min computer og Esben lagde sig på sengen og sov. Måske vi stadig har lidt jetlag, hvem ved…