Fra La Paz gik turen sydpaa i bus ca. 3 timer til Oruro, hvor Katinka og jeg skulle videre med toget til Uyuni. Det var dagen efter Sct. Patriks Day, saa vi var en smule traette, for ikke at sige MEGET traette... Saa vi var godt tilfredse med at faa en lang lur i bussen. Vi naaede Oruro sidst paa eftermiddagen - en meget ucharmerende by, hvor vi desperat forsoegte at finde noget at spise, inden vi skulle med toget. Det viste sig at vaere taet paa umuligt, saa tilsidst endte vi med at spise nogle hotdogs fra en stand paa gaden - har ikke lyst til at vide, hvad de var lavet af!!! Hvor er Burger King, naar man har brug for den?!? ;-)

Togturen til Uyuni tog omkring 8 timer, saa vi ankom kl. 3 om natten!! Heldigvis var det ikke svaert at finde et hostel, da man naermest blev overfaldet af lokale paa togstationen. Dagen efter maatte vi tidligt op for at undersoege de forskellige muligheder for ture til saltoerkenen "Salar de Uyuni". Vi moedte en canadier (Josh), som havde faaet anbefalet et bureau, og da han havde moedt 3 andre gutter (Joe og Derek fra USA og Steve fra UK) paa vejen til Uyuni, var vi de 6 personer, som man skal vaere for at tage afsted. Og afsted kom vi, med Tito vores guide, i hans jeep. Foerste stop lige uden for Uyuni var en togkirkegaard, hvor de havde efterladt en masse gamle rustne tog, da de stoppede togdriften sydpaa nogle aar tilbage. Naeste stop var en lille by "Colchani" paa kanten af saltoerkenen, som er det eneste sted, hvor de har rettighederne til at udvinde saltet. De faar kun omkring 8 kr. for 50 kg salt, saa det er ikke ligefrem nogen guldmine!! Fra Colchani koerte vi endelig ind i saltoerkenen (12106 kvadrat km stor) - fantastisk syn - blaa himmel og skinnende hvidt til alle sider. Det var rigtig flot at koere igennem den. Midt i det hele naaede vi til en oe "Isla Pescado", hvor paa der groede nogle kaempe kaktusser. De gror ca. en centimeter om aaret, saa de hoejeste af dem var aeldgamle - omkring 900 aar. Fra toppen af oeen var der en virkelig flot udsigt oversaltoerkenen. Derfra gik turen til vores hotel. Foerste aften skulle vi sove i et sjovt hotel, hvor alt var lavet af salt - murstene, stolene, bordene osv. og der laa salt overalt paa gulvet - meget skaegt at proeve :). Hotellet laa paa en bakke paa graensen til saltoerkenen, saa derfra havde vi ogsaa en fantastisk udsigt, som vi noed baade til solnedgang og til solopgangen dagen efter.

Paa anden dagen var landskabet noget anderledes. Vi havde forladt saltoerkenen og var koert op i et mere bjergrigt omraade med aktive vulkaner i ca. 4000 meters hoejde. Paa vejen kom vi forbi en masse soeer - en af dem helt roed (Laguna Colorado) pga. de alger og plankton, som findes i den - og i flere af dem var der en masse vilde flamingoer. Sidst paa dagen aendrede landskabet sig igen til et mere slette- og oerkenagtigt landskab. Et sted var der midt i al sandet en masse enorme stenformationer, bl.a. en som lignede et trae. Det var en utrolig flot tur. Det var dog ikke alle der var lige glade, isaer ikke Joe, som var rigtig daarlig pga. hoejden, saa vi var en smule bekymrede for ham. Tito havde dog styr paa det, og ved hjaelp af coca blade og et eller andet medicin, kom han sig i loebet af dagen. Anden nat blev vi indlogeret i en slags barak - det var rimelig koldt, og vi var super traette, saa de fleste af os gik tidligt i seng. Derek og Steve havde dog fundet whisky flaskerne frem, saa de havde deres egen lille fest. Man bliver hurtigere fuld i den tynde luft, saa da de endlig gik i seng, var de ret berusede. Vi havde ellers ikke hoert noget til dem, men vaagnede da Steve troede, at han var gaaet uden for for at lade vandet, men i virkeligheden stod og tissede paa Dereks seng! Flot! Det maatte han hoere for laenge efter :)

Paa tredje dagen koerte vi afsted kl. 5 om morgenen - det var moerkt og hundekoldt!! Efter et lille stykke tid naaede vi ca. 5000 meters hoejde og koerte i et lag friskt puddersne, mens solen langsomt stod op. Bjergene omkring os var daekket af sne, og blev farvet helt lyseroede af solens straaler. Nok en af de flotteste solopgange jeg har set!! Da det var blevet lyst naaede vi soeen "Laguna Verde", som dog ikke var groen, men blaa. Om eftermiddagen ser den aabenbart groen ud i solen pga. de mange mineraler i den. Fra soeen kunne vi se bjergkaederne, som ligger paa graensen ind til Chile og Argentina, saa vi var kommet meget langt sydpaa. Vi koerte derfra videre til "Termas de Polques", hvor vi med sneklaedte bjerge i baggrunden kunne bade i en naturlig pool med 38 graders varmt mineralrigt vand. Det var super koldt at smide toejet, men virkelig skoent at sidde i det varme vand, mens Tito gjorde morgenmaden klar. Efter morgenmaden koerte vi forbi et sted med flere varme kilder, sydende og boblende mudderhuller, geysere samt en liflig duft af svovl - det var virkelig et utroligt varieret landskab! Herfra gik turen saa tilbage til Uyuni igennem et oede bjerglandskab, lige bortset fra de mange vilde lamaer. Paa et tidspunkt koerte vi forbi en parkeret bil, hvor nogle gutter med rifler stod og roeg. Tito fortalte, at det var narkotikasmuglere fra Chile, saa vi blev en smule nervoese, da de lidt efter koerte samme vej som os. Men de skulle heldigvis ikke derhen, hvor vi skulle! Sidste stop paa turen, inden vi naaede Uyuni, var "Valle de Rocas" - endnu en masse stenformationer midt i slettelandskabet. Med lidt god fantasi - og det har bolivianerne (der er ikke en sten, der ikke ligner noget) - lignede de menneskehoveder, papegoejer, fisk og jeg ved ikke hvad.

Da vi naaede Uyuni sidst paa eftermiddagen spiste vi en farvel-middag sammen allesammen, da Josh og Katinka skulle med bussen til Potosi, jeg skulle med toget tilbage til Oruro, og de 3 andre gutter skulle foerst afsted videre dagen efter. Rigtig aergeligt at Katinka og jeg ikke skulle samme vej mere, for vi havde haft det super sjovt sammen. Til midnat tog jeg saa toget og naaede Oruro naeste morgen. Derfra jeg tog en bus tilbage til La Paz og blev indlogeret paa Loki Hostel, hvor resten af mine ting havde vaeret opbevaret, mens jeg var paa tur.