Fra La Paz gik turen gennem et flot bjerglandskab og en masse groenne frodige dale til cochabamba, som skulle vaere mit hjem de naeste 8 uger. Byen ligger i "bare" 2600 meters hoejde, saa det var pludselig noget varmere og mere tropisk end i La Paz og hoejlandet. Selvom det er efteraar, skinner solen stort set hver dag fra en skyfri himmel, og temperaturen naar gerne 25-27 grader i loebet af dagen. Kun om natten og tidlig morgen er her ret koldt, men det er jo ogsaa ved at vaere vinter - ikke nogen daarlig vinter, maa man sige!!! Der er vist en aarsag til at byen bliver kaldt "det evige foraar" :) Desuden ligger Cochabamba i en dal omgivet af bjerge, saa her er stort set aldrig nogen vind.

Dagen efter jeg ankom var min foerste skoledag. Jeg skulle have undervisning hver dag mellem 8.30 og 12 med en halv times kaffepause ind imellem. Undervisningen var eneundervisning med to forskellige laerere; Martha og Silvia. Virkelig de to soedeste damer. Martha er naermest blevet en veninde, for vi sidder og sladrer om alt muligt i timerne nu, og Silvia er blevet min anden bedstemor. Hun har altid forskellige smaa snacks med til mig timerene - SAA hyggeligt :) Timerne foregaar i smaa klasselokaler, som stoeder op til en hyggelig gaard eller i haven bagved skolen. I pausen moedes alle saa i gaarden og hyggesnakker inden naeste time. Det er et super hyggeligt sted og det giver virkelig meget at have eneundervisning. Silvia taler heller naesten intet engelsk, saa der er man tvunget til at skulle forklare sig paa spansk. Men det er altid meget nemmere at forstaa, end selv at skulle faa ordene ud af munden :) Man faar ogsaa lektier for hver dag - gerne en lille historie eller 10 saetninger man skal skrive, hvor man skal bruge den grammatik, vi er igang med :) I starten gennemgik vi al grammatikken, og efterhaanden er vi saa gaaet over til at laase avisartikler, lave kryds og tvaers osv. Det er ret god traening.

Efter min foerste skoledag blev jeg hentet af moren (Nancy) og morbroren (Jaime) fra den bolivianske familie, som jeg skulle bo hos. Resten af familien bestaar af drengene Mauricio (11 aar) og Diego (19 aar) samt mormoren Epifania. De er allesammen utrolig soede og rare, og taler godt engelsk, hvilket baade kan vaere godt og skidt! Men det er nu rart at kunne forklare noget paa engelsk en gang imellem. De taler ogsaa sindssyt staerkt og i munden paa hinanden, naar vi sidder ved spisebordet, saa der fattede jeg ikke en brik i starten ;-) nu gaar det bedre. Og naar de taler til mig, gaar det heldigvis noget langsommere! I huset, hvor jeg bor, fik jeg mit eget vaerelse og en noegle, saa jeg kan komme og gaa, som jeg vil. I starten skulle man lige vaenne sig til at bo sammen med andre og have faste spisetider lige pludselig :) Og saa er det ret tung mad med en masse ris, pasta, pasta og kartofler - baade til frokost og aften. Men saadan er deres kultur, saa det maa man jo tage med :) Vi bor ca. 25 minutters gang fra skolen, men her koerer ogsaa utallige buser, som koster ca. 1 krone :) og hvor man bare kan sige til chauffoeren, hvor man vil af, saa stopper han.

Jeg gaar kun i skole i hverdagene, saa i weekenderne har familien vaeret rigtig god til at tage mig med forskellige steder hen. Foerste weekend var weekenden foer paaske, og der tog vi til Quillacollo ca. en halv time herfra. Her besoegte vi en stor kirke, som pga. paasken var pyntet op med en masse palmeblade. Kirkegaengerne koebte ogsaa en masse flettede palmeblade, som de alle stod og viftede med inde i kirken, der var proppet til randen. Efter messen skulle alle saa gaa uden for med deres palmeblade for at faa dem velsignet med hellligt vand, som praesterne sproejtede ud over os. Derefter kunne man pynte sit hus med dem som en slags "lykke" blade!! Meget skoert!! Efter messen var vi paa et stort marked, hvor man kunne koebe alt mellem himmel og jord - isaer deres frugt- og grontsags "afdeling" var enorm og ret imponerende. Der var alt, hvad man kunne forestille sig, sirligt stablet i store bunker.

Weekenden efter var det paaske. Skaertorsdag er ikke en helligdag herovre, men om aftenen er det en tradition at gaa rundt i midtbyen og besoege 12 templer eller kirker, hvor der saa er messe og en masse ceremonier. Vi noejedes dog med at besoege 5, men mange fortsaetter lige til midnat og besoeger helt op til 24!! Der var proppet med mennesker paa gaden, og alle steder var der en masse boder og spisesteder. Det er ligeledes tradition at drikke "Api", en soed varm drik lavet paa majs, og spise "Pastel", som er et friturestegtbroed med ost indeni. Saa det skulle jeg selvfoelgelig proeve, og heldigvis smagte det rigtig godt :)

Langfredag tog Nancy Julia (en amerikaner som jeg har laert at kende paa skolen) og jeg med op til "El Cristo de la Concordia" - en 33 meter hoej Jesusfigur, som staar paa en bakketop og kigger ud over Cochabamba. Desvaerre var det regnvejr (et af de eneste jeg har oplavet!!) men der var alligevel en flot udsigt over byen. Man kunne ogssa komme op i figuren og se ud over byen. Mens vi var der, blev vi lige pludselig kontaktet af 3-4 politibetjente, som bad om at se I.D. - som turist skal man have sit pas eller bedre en kopi paa sig, men det havde vi ikke lige taenkt paa. Heldigvis var Nancy der til at forklare, at vi var der sammen med hende, saa vi slap. Hvis ikke hun havde vaeret der, skulle vi nok have betalt 100-200 kroner for at slippe ud af kniben. Nancy havde nemlig hoert politibetjente tale om os paa spansk, at vi nok var turister, saa her var der en mulighed for at tjene nogle penge, hvis vi ikke havde I.D. De er saa korrupte, saa det er helt vildt!! Om eftermiddagen var der paaskefrokost med hele familien - ifoelge deres traditioner plejer frokosten at bestaa af 12 forskellige retter, men vi noejedes heldigvis med 4!!! En af retterne mindede lidt om vores risengroed, bare med rosiner i.

Der skete ikke saa meget mere i paaske-weekenden, men det er ogsaa meget rart at kunne slappe lidt af :) I starten blev jeg virkelig traet i hovedet, isaer i hverdagene - det taerer paa kraefterne med alle de nye indtryk og et helt nyt sprog :)