Ja jeg ved godt, at jeg efterhaanden er ret meget bagud med det her blog skriveri, men i det mindste har jeg faaet lagt en del billeder op :) Saa den her blog bliver derfor lige lidt sammenkogt af de sidste uger i Bolivia. Som I kan se paa billederne, tog Julia og jeg endnu en weekendtur, mens vi boede i Cochabamba. Denne gang til Villa Tunari i Chapare regionen. Det er kun 3 timer fra Cochabamba, men ligger naesten i "sea-level", saa det er jungle-landskab, og der er varmere og mere fugtigt. Vi havde brug for en afslappende weekend vaek fra byen, saa vi checkede ind paa det "dyreste" hotel og brugte et par dage paa at gaa ture, laese boeger i deres haengekoejer og slappe af. Vi besoegte ogsaa en dyrepark, for syge og skadede dyr, hvor Julia fik sig en ny lille ven - en lille abe, der var hel vild med at blive nusset. Jeg noejedes med at vaere fotograf - kunne ikke lige overskue at have en abe siddende i haaret.... nogle gange har man vel lov til at vaere lidt sippet ;-)

Julia tog afsted til Saltoerkenen, et par dage foer jeg forlod Cochabamba, saa vores sidste uges tid sammen i Cochabamba brugte vi paa at spise frokost en sidste gang paa vores favorit restauranter, shoppe paa deres kaempe marked, se vores yndlings film en sidste gang og selvfoelgelig spise is paa Plaza Colon :) Jeg var ogsaa ude og spise farvel-frokost med mine laerere Silvia og Martha, og paa min sidste dag var hele familien ude og spise frokost. Det var virkelig virkelig maerkeligt at skulle sige farvel til dem allesammen!! Jeg kommer helt sikkert til at savne dem rigtig rigtig meget.

Men jeg skulle jo afsted, da jeg skulle naa at se et par ting paa vejen ned til Argentina - og der var ret langt ned!!! Foerste stop var Potosi, som ligger i 4060 meters hoejde og dermed er verdens hoejest beliggende by. Der var derfor ogsaa MEGA koldt, saa jeg maatte finde uldvanter og halstoerklaede frem. Men trods hoejden, som jeg heldigvis ikke var generet af, var det en hyggelig lille by, med mange gamle bygninger fra kolonitiden. Jeg havde en hel dag til at se lidt paa byen, mens jeg ventede paa, at Julia skulle ankomme fra Saltoerkenen. Paa dag to i Potosi skulle vi se deres beroemte "Cerro Rico soelvminer". Minearbejderne staar selv for at koebe deres vaerktoej, lamper dynamit osv., og deres loen afhaenger af, hvad de kan finde i minerne. Kvinder og boern under 14 aar arbejder uden for minerne med at sortere stenene. Minearbejderne lever kun 15 aar cirka, fra de er begyndt i minerne - de doer af asbestose eller stenlunger - og deres familie faar efter deres doed 15 dollars om maaneden i pension. Virkelig nogle meget chokerende arbejds- og leveforhold!! Vi tog med en guide op til minerne, og blev iklaedt gummistoevler og et meget charmerende outfit!! Paa vejen koebte vi cola og coca-blade til minearbejderne - det er meget daarlig stil at komme uden noget. Det er jo deres arbejdssted - ikke en turistattraktion, selvom det er populaert at besoege minerne. Vi blev foerst vist lidt rundt uden for minerne, hvor kvinderne arbejdede med at sortere smaasten, og saa var det tid til at komme ind i minerne. Jeg naaede dog kun 30 meter ind, saa skulle jeg ikke laengere... Havde set billeder fra minerne, saa jeg vidste, hvad der ventede, og jeg havde ikke ligefrem lyst til at gaa/kravle rundt i en fungerende mine!!! Saa jeg satte mig i solen og ventede paa Julia og vores guide. De var derinde i en times tid, saa jeg var ret glad for, at jeg var vendt om. Som I kan se paa Julias billeder, var der mange steder ikke meget plads, og jeg havde faaet nok at smaa rum efter vores tur til Toro Toro!!!

Fra Potosi gik turen videre til Sucre. Da vi kom dertil var der fest i hele byen med musik og parader, da de fejrede 200 aaret for deres uafhaengighed. Der var proppet med mennesker alle steder, men det lykkedes os heldigvis at finde et hostel. Vi havde kun to dage i Sucre, men da jeg var halvsyg (stadig ikke kommet mig oven paa en influenza og en forkoelelse fra de sidste dage i Cochabamba) og oven i det fik et eller andet med maven i Sucre, saa fik vi ikke set saa meget. Sucre er ellers en super hyggelig by med en maase hyggelige cafeer og restauranter, og vi naaede dog op paa et udsigtspunkt, dagen inden jeg blev syg, for at se ud over byen og nyde en iskaffe i solen - det er en af vores yndlingsbeskaeftigelser :) Sucre bliver ogsaa kaldt "den hvide by", da alle huse er malet hvide, og det saa flot ud oppe fra bakketoppen, saa vi sad der, lige til solen gik ned. Den sidste dag, var jeg virkelig daarlig, saa vi tilbragte det meste af dagen paa forskellig parkbaenke, hvor vi bare slappede af i solen. Det var vores sidste dag sammen, saa det var rigtig aergeligt, at jeg skulle vaere syg. Til aften skulle Julia nemlig med bus tilbage til Cochabamba, og jeg skulle med bus ned til Villazon paa graensen til Argentina. Vi har haft to super sjove maaneder sammen, saa det var virkelig haardt at sige farvel :-( Paa bussen moedte jeg heldigvis en amerikaner og en englaender, som begge var super soede, saa jeg var heldigvis ikke palle alene i verden. Det er man sjaeldent herovre - man moeder hele tiden nye spaendende mennesker, saa det er rigtig skoent. Den engelske pige skulle samme vej som mig - hele vejen til Salta i Argentina, saa det var rart at have en at foelges med :)