Paa spanskskolen har jeg moedt flere andre studerende, bl.a. Julia (USA), Trols (DK) og Dominic (Canada). Det er meget hyggeligt at have andre at tale med i kaffepauserne, men der taler vi jo selvfoelgelig ikke spansk, saa det er jo baade godt og skidt :-) Efter en maaneds tid, flyttede der endnu en ind i huset, hvor jeg bor (Alec fra USA). Han er her for at arbejde frivilligt, da han allerede kan en del spansk. Julia og jeg havde det super hyggeligt sammen ligefra starten, saa vi har haft det smadder skaegt i de sidste to maaneder. Her er mange hyggelige cafeer og restauranter, hvor vi flere gange har spist frokost eller aftensmad sammen, tirsdage er is-dag, hvor der er "two for one" hos vores favorit is-sted, og onsdag er biograf-dag, da der er "two for one" i deres store biograf :) Vi har ogsaa vaeret til flere koncerter. Ikke saa langt fra mit hus, ligger der en stor franskinspireret villa fra foerst i 1900-tallet, hvor der bliver holdt koncerter i haven. Her var vi til en gratis koncert, hvor de spillede paa mange forskellige instrumenter og sang baade bolivianske, argentinske, colombianske og peruvianske sange. Det var super godt! For nogle uger siden var der en stor festival i byen, hvor vi var ude med en gruppe fra den kirke, som Julia gaar i. De skulle spille tromer til nogle dansere, som dansede samba. De var virkelig dygtige. Ally (en fra gruppen) forsoegte ogsaa, med mere eller mindre held, at laere os at spille nogle rytmer ;-)

I weekenderne har jeg som regel vaeret paa tur med familien for at besoege de smaa byer i omraadet omkring Cochabamba. Vi har bl.a. besoegt Punata, ca. halvanden time herfra, hvor de har noget familie. Der var festival, da vi var der, saa der var dans og musik og selvfoelgelig en masse madboder. Bolivianerne er MEGET glade for at spise!!! En anden weekende besoegte vi en gammel kolonial landsby, Tarata, for at se de gamle kirker og bygninger. Vi har ogsaa besoegt Tiquipaya, hvor morbroren bor, og for to uger siden, var jeg paa trekkeingtur med Nancy og Mauricio op i bjergene taet paa Tiquipaya. Det var en rigtig flot tur, og Mauricio og jeg klatrede op paa en bakketop, hvor der var en fantastisk udsigt udover byen. Nancy havde pakket frokost til os, saa vi var rigtig paa picnic. Hun er simpelthen saa soed og hjaelpsom. Det er lige meget, hvad jeg spoerger om, saa har hun svaret - og hvis ikke, saa har hun fundet ud af det, naar jeg er kommet hjem fra skole. Hun sidder aldrig stille!!! Hun har ogsa taget mig med rundt i Cochabamba, saa jeg kunne laere byen at kende, og bl.a. vist mig "La Cancha", som er et enormt marked i den sydlige del af byen. Der kan man finde alt, hvad man har brug for, saa der har Julia og jeg selvfoelgelig ogsaa vaeret nede og shoppe :)

De sidste to uger har jeg ikke haft saa mange spansktimer, da vi er ved at vaere igennem grammatikken. Silvia - min ene laerer - tilboed derfor at finde ud af, om jeg kunne arbejde frivilligt paa et hospital for boern med brandsaar, da hun kender to af laegerne. Det fik jeg lov til, saa der har jeg vaeret nogle gange i loebet af de sidste to uger. Her er mange ulykker med boern, fordi de bliver efterladt alene hjemme, mens foraeldrene arbejder, og saa er det det aeldste barn (som maaske kun er 5 aar gammelt), som skal lave mad til de yngre soeskende. Derudover bliver mange forbraendt via elektriske ledninger. Jeg har ikke vaeret paa en afdeling for brandsaar foer, saa det var meget spaendende at se. Jeg har vaeret inde og kigge paa til operationerne, som foregaar under lidt andre forhold end i DK!! Der er ikke ligefrem saerlig rent, og man skifter ikke operationsstue efter hver operation. Briksen bliver bare lige toert over, saa er de klar til naeste patient. De er heller ikke super gode til at forblive sterile, naar de foerst har taget sterile handsker osv. paa, saa de har selvfoelgelig mange infektioner. Det besoeg gav i hvert en lidt at taenke paa!!!

Om et par dage gaar turen saa sydpaa til byerne Potosi og Sucre sammen med Julia, inden jeg rejser ned mod Argentina. Jeg har en enkelt spansktime tilbage og skal spise frokost med mine laerere fredag, for at sige farvel. Det bliver meget maerkeligt at tage herfra, og det bliver svaert at sige farvel til familien. Men jeg har faaet arbejde i 4 uger paa et hospital i Corrientes i det nordlige Argentina, saa det bliver jo ogsaa spaendende at se noget nyt. Saa maa vi bare haabe, at jeg kan forstaa, hvad de siger - de taler tilsyneladende hurtigere og med en anden dialekt i Argentina, men jeg haaber, det gaar :)